Timetal. Landets folkeskoleelever har langt færre timer end for bare få år siden.
Foto: MAGNUS HOLM (arkiv)

Timetal. Landets folkeskoleelever har langt færre timer end for bare få år siden.

Uddannelse

Folkeskoleelever har fået færre undervisningstimer

Der er skåret halvanden uge af elevers folkeskoleforløb, viser nye tal.

Uddannelse

Statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) åbningstale i Folketinget, indeholdt et løfte om et kvalitetsløft af folkeskolen være centralt.

Som børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) forleden meldte ud i Politiken, skal eleverne have flere timer. Med god grund. Timetallet er nemlig faldende, viser nye tal.

»Tallet går i den negative retning, og det er den forkerte retning, selv om der ikke er tale om et stort fald«, siger forsker i grundskolen Chantal Pohl Nielsen fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (tidligere AKF, red).

41 timer færre Det gennemsnitlige undervisningstimetal i folkeskolen opgøres over treårige perioder.

Mens skolerne i 2007-08-09 planlagde at give eleverne 7.597 timer klokketimer fra 1. til 9. klasse, var antallet af timer faldet til 7.556 timer i perioden 2009-10-11. Altså et fald på 41 timer over et skoleforløb.



Faldet er ikke katastrofalt, men alligevel beklageligt, siger professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet, DPU.

»Danmark ligger relativt lavt i forhold til de øvrige OECD-lande. Vi skal derfor sørge for ikke at komme længere ned«, siger han og henviser til OECD-rapporten ’Education at a Glance 2012’. Den viser, hvor mange timer de 34 OECD-lande planlægger at give eleverne – og at Danmark ligger nummer 16 fra bunden.

Hvorfor er antallet af timer så afgørende?

»Fordi det hænger sammen med, hvor meget man kan nå at lære. De kvikke elever kan klare at lære det, de skal på en niendedel af den tid, som de tungeste elever kan. Er der ikke et tilstrækkeligt timetal, kommer det til at gå ud over de svage elever«, siger Niels Egelund.

Lavt timetal
Ministeriet for Børn og Undervisning anbefaler skolerne, at eleverne får 27, 7 timer om ugen i snit over et skoleforløb. Det er det, der hedder det vejledende timetal. I skoleåret 2011-12 planlagde skolerne faktisk at give eleverne 27,8 timer i snit. Men det er ikke jubelgrund.

»Det vejledende timetal er jo lavt, når man sammenligner med de andre OECD-lande«, siger Chantal Pohl Nielsen og påpeger, at kvaliteten af undervisningen er mindst lige så vigtig som antallet af timer:

»Det at lærerne underviser i deres linjefag er meget vigtigt i forhold til elevernes udbytte af undervisningen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Egelund er enig:

»Ingen har sagt, at det vejledende timetal er ideelt. Det er sat af hensyn til kommunerne, der kan vælge at skære og gå helt ned på minimumstimetallet«.

Mens det vejledende timetal er 7.470 timer fra 1. til 9. klasse, er antallet af timer, som loven mindst kræver 6.960 timer. Stod det til Enhedslisten, blev det vejledende timetal ændret til at være minimumstimetallet.

»Der er altså en sammenhæng mellem indlæringseffekt og den mængde af undervisningstid, eleverne tilbydes. Det er ikke rimeligt, at vi får dele af Danmark, hvor eleverne kommer ud og har fået, hvad der svarer til et halvt år mindre i skole end de steder, hvor man lever op til de vejledende timetal eller ligger over, siger partiets skoleordfører, Lars Dohn.

SF er ikke afvisende. Partiets skoleordfører, Annette Vilhelmsen, mener dog ikke, at det er noget, der skal stilles krav om nu og her, da der ikke er afsat penge til det til kommunerne.

»Men på længere sigt er det et mål at gå efter«, siger hun.

V: Kommunernes ansvar

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil ikke kommentere forslaget fra Enhedslisten, før regeringens udspil til en folkeskolereform, der ventes klar til efteråret, er offentliggjort. »En af de ting, vi kommer med i vores udspil, er en skole med flere timer. De 41 timer er et lille fald, men det ændrer ikke ved, at det, der er vigtigt, er, hvordan eleverne kan få flere timer«, siger hun. Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann (V), mener ikke, at faldet er noget, »man kan se gennem fingre med«. Men løsningen er ikke at ændre det vejledende timetal til at være minimumstimetal. »Kommunerne vil bruge det som et bevidstløst krav om, at der skal sendes flere penge. Med de rammer, der er i det kommunale selvstyre, er det kommunernes opgave at få mest ud af pengene«. Men faldet er sket, mens I havde magten?»Man kan ikke bare sige, at det er, fordi vi havde regeringsmagten. Det er kommunerne, der har ansvaret for, hvordan man vil afvikle undervisningen i folkeskolen«, siger Ellemann. Michael Ziegler, formand for KL’s løn- og personaleudvalg understreger, at kommunerne i snit stadig ligger over det vejledende timetal: »Men kommunerne har de seneste år måttet spare. Nogle kommuner måske har set på antallet af timer, men vi kan se på budgetindberetningerne for næste år, at flere kommuner har prioriteret at give flere timer. Der er dog behov for at se på rammerne for undervisning. Første skridt er lærernes arbejdstid«.













Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden