Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Reform. Det forhøjede fribeløb dækker kun over voldsomme forringelser på SU-området, mener formand for DSF
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Reform. Det forhøjede fribeløb dækker kun over voldsomme forringelser på SU-området, mener formand for DSF

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

SU-reform: Fribeløb kan stjæle job fra færdiguddannede

Fastansatte kan blive væltet af pinden af studerende, mener ekspert.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et beløb på 11.543 kroner. Så meget må en gennemsnitlig studerende tjene ved siden af SU i 2015.

Det sørgede samtlige partier på nær Enhedslisten for med gårsdagens SU-reform. Her blev en forhøjelse af fribeløbet på 1.500 kroner i 2014 og 2.500 kroner i 2015 blandt andet vedtaget. Men de studerende er langtfra tilfredse.

Formand for De Studerendes Fællesråd (DSF), Jakob Ruggaard, ser »på ingen måde« det forhøjede fribeløb som en gave:

På den måde kommer vi til at konkurrere med vores egne fremtidige stillinger



»Det er ren symbolpolitik. Egentlig dækker det bare over voldsomme forringelser på SU-området. Man studerer altså for at være studerende og have fokus på sin faglighed. Når man er studerende, er man ikke en arbejdsmarkedsreserve, som man bliver med det forhøjede fribeløb«.

LÆS OGSÅ Han mener ikke, at forhøjelsen af fribeløbet, de studerende må tjene ved siden af deres SU, kan gøre det ud for de forringelser i SU’en, som reformen også har med sig: »Hele SU-reformen forringer vores mulighed for overhovedet at have et studiejob. Så det er bare et symbol. Man har jo også hævet fribeløbet markant over de sidste år, og de beløb, vi tjener ved siden af studiet, er i den periode faldet«.

Han frygter, at de studerende kommer til at varetage reelle job på arbejdsmarkedet i stedet for at koncentrere sig om deres studium. Alene på det offentlige område har udviklingen fra 2008 til 2012 vist, at antallet af studentermedhjælpere i ministerierne er steget med 19 procent.

I samme periode er antallet af faste medarbejdere kun steget med 4 procent. »Vi kommer til at konkurrere med vores egne fremtidige stillinger«, siger Jakob Ruggaard.



Detailbranchen rammes
Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, deler formandens bekymringer. Han mener, at man på kort sigt vil se, at de studerende går ind og vipper fastansatte af pinden, fordi de er billigere arbejdskraft.

»Det kan man ikke komme uden om, når man øger det antal kroner, man rent faktisk kan tjene. Specielt når man har en krise, er det problematisk«, siger Ibsen.

Især i restaurations- og detailbranchen bliver det problematisk, vurderer han.

På lang sigt vurderer han, at billedet kan ændre sig, hvis beskæftigelsesgraden stiger. I så fald mener han godt, at der kan være plads til begge grupper.

»Men sådan er det bare ikke lige nu i den langvarige lavkonjunktur, vi oplever«, siger han.

Fra politisk side er der ingen bekymring at spore.

»Der er tale om, at hver enkelt studerende i løbet af nogle år får mulighed for at tjene 2.500 kroner mere om måneden. Det betyder, at der er nogle, der kan tage en ekstra time hist og pist«, siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

LÆS MERE

En time hist og pist – det er en god timeløn, man får som studerende, hvis man må tjene 2.500 ekstra om måneden. Er du ikke bekymret for, at studerende vil tage job fra de ledige eller folk i beskæftigelse?

»Alle bestræbelser i det her forløb går på at øge mængden af arbejde i Danmark, så der er flere job at få. Derfor skal de ledige jo ikke håbe på, at de studerende dropper studiejobbet, men at regeringen får held til at komme igennem med alle sine reformer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det har vi nu skabt grundlag for med kontanthjælpsreformen og SU-reformen«, siger han og fremhæver, at reformen bidrager med 2,2 milliarder til den bebudede vækstplan, der skal skabe beskæftigelse i Danmark.

Han mener ikke, at forhøjelsen af fribeløbet kan være med til spænde ben for, at de studerende gennemfører på normeret tid.

Fleksibilitet i sommerferien

Hos de borgerlige partier Venstre og Konservative, der var dem, der bragte fribeløbet med til forhandlingsbordet, er man også lodret uenig med de studerende og arbejdsmarkedsforskeren. Hos Venstre mener man for eksempel, at fribeløbet kan give fleksibilitet i sommerferiens pause fra studiet. »Jeg har også stor tillid til, at enhver virksomhed og enhver offentlig virksomhed ansætter de bedst kvalificerede. De studerende kan jo ikke overtage et fuldtidsarbejde. De har jo trods alt et studium, de skal passe«, siger venstres SU-ordfører Mads Rørvig.

LÆS OGSÅ Hos de konservative er man mere lydhør for arbejdsmarkedsforskerens bekymringer, men mener alligevel, at SU-reformen sørger for, at »der også er arbejdspladser til de studerende, når de er færdige, men også til dem, der går ledige lige nu og gerne vil have et arbejde«, fortæller SU-ordfører Vivi Kier (K). Hos det eneste parti uden for forligskredsen har man ikke meget tilovers for nedskæring i SU’en og forhøjelsen af de studerendes fribeløb. »De her nedskæringer i SU’en vil betyde, at studerende bliver tvunget til at arbejde mere ved siden af studiet. Morten Østergaard skal ikke forsøge at bilde os ind, at de studerende bliver hurtigere færdige på den måde«, siger Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund I resten af udspillet kan man blandt andet læse, hvordan reformen skal få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet.







Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden