Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skolereform. Erhvervsskolernes Elevorganisation lancerer sit eget forslag til en reform af skolerne.
Foto: Niels Christensen (arkiv)

Skolereform. Erhvervsskolernes Elevorganisation lancerer sit eget forslag til en reform af skolerne.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Erhvervsskoleelever: Drop karakterkrav og timeløn på 45 kroner

Mens eleverne venter på regeringens erhvervsskoleudspil, kommer de nu med deres eget.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Drop karakterkravene og akademiseringen af erhvervsuddannelserne. Og indfør faglige mentorordninger og et maks. antal på 16 elever i værkstedsklassernes på grundforløbet.

Omtrent sådan lyder Erhvervsskolernes Elevorganisation ønskeseddel til regeringens reform af deres uddannelse. Et udspil, der igennem længere tid, har været »på trapperne«.

Nu disker elevorganisationerne op med deres eget udspil til en reform.

Hvorfor har i behov for at lave et sådan udspil?

»Vi føler, at debatten omkring erhvervsskoler har været meget akademiseret. Mange af de stemmer, der har domineret debatten, har aldrig selv gået på en erhvervsskole«, siger formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Morten Ryom.

Indtil en mester en dag beder sin tømrelærling om at lave en semantisk analyse, så er kravet om 02 i dansk ikke relevant

Karakterkrav er tåbelige Selvom regeringens udspil endnu ikke er ude, har både undervisningsminister Christine Antorini (S) og flere af Folketingets uddannelsesordførere slået på tromme for, at der som en del af reformen skal indføres et karakterkrav på 02 i dansk og matematik fra folkeskolen.

Argumentet har blandt andet lydt, at det kun er rimeligt, at en håndværker skal kunne regne og læse.

Morten Ryom mener, at den tanke er »helt forkert«.

»I folkeskolen bliver man jo ikke testet i, om man kan regne og læse. Det handler jo om, hvorvidt man kan lave semantiske analyser af alle mulige værker. Så kravet, om at man at en håndværker skal kunne regne og læse, holder bare ikke. Indtil en mester en dag beder sin tømrelærling om at lave en semantisk analyse, så er kravet om 02 i dansk ikke relevant«, siger formanden.

Praktisk erfaring, ja tak
Elevorganisationen efterlyser i udspilet også flere undervisere med mere praktisk erfaring - frem for akademiske erfaring.

»Jeg er bange for, at man kommer til at afskrække nogle dygtige lærere med mange års erfaring fra arbejdsmarkedet med alle de krav om akademisk uddannelse. Mange af de faglærere vi har nu har jo ikke set skolebænken siden de selv sad der, der er vi bange for, at man afskrækker nogen ved at bede dem om at tage en pædagogisk diplomuddannelse«, siger han.

Kan i mærke forskel om lærerne ude på skolerne kommer fra en akademisk uddannelse eller er faglærte?

»Som sådan ikke, men jeg har talt med faglærere som siger, at hvis der havde været krav om en diplomuddannelse dengang, at de blev lærere, så var de blevet ude på arbejdsmarkedet. Det bekymrer mig. Det handler jo også om det signal, som det sender«, siger han.

Det er statsorganiseret slavearbejde

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Elever: Lige lønforhold i skolepraktik
En anden knast for erhvervsskoleeleverne har længe været lønnen i den omdiskuterede skolepraktik, som primært er for de elever, det ikke er lykkes at finde en lærerplads hos en virksomhed.

»Vi synes, det er stærkt kritisabelt, at man har lærlinge gående på fuld tid i skolepraktik, der kun får 45 kroner i timen, hvis man er over 18 år, og 17,50 kroner, hvis man er under 18 år. Vi synes, det er statsorganiseret slavearbejde. På den nuværende finanslov er der heller ikke sat penge af til at forbedre de forhold, selvom det er noget, vi har påpeget for ministeren«, siger han.

Men burde i ikke bare være glade for, at der er praktikpladser til jer?

»Ministeren siger selv, at gå i skolepraktik skal være ligesom at gå i almindelig praktik. Og vi har også kun seks ugers ferie om året, og vi arbejder 7.30 – 15.30 – så vi arbejder ligesom alle andre lærlinge. Den eneste forskel er dårligere løn og arbejdsforhold. Vi får heller ikke pension. Hvis skolepraktik skal være det samme som almindelig praktik, så skal goderne også følge med«, siger Morten Ryom.

K: Karakterer er vigtige
Hos de konservative mener uddannelsesordfører Vivi Kier, at adgangskrav er en vigtig del i at gøre erhvervsskolerne attraktive.

»Det er ikke lige meget med adgangskrav til erhvervsuddannelserne, bare fordi det er håndens arbejde. Hvis man vælger at blive social- og sundhedshjælper, skal man kunne læse, hvad der står på fru Hansens pilleglas. Det er vigtigt at kunne læse. Hvis man bliver maler, er man nødt til at kunne læse, hvad der er i malerbøtten og om det er farlige stoffer, vandbaserede stoffer eller hvad det er. Det er rigtig vigtigt at kunne læse, skrive og regne for alle. Men det er klart, de ikke skal sidde og skrive H.C. Andersen-eventyr og fortolke en novelle«, siger hun.

Enhedslisten støtter elever

Enhedslistens uddannelsesordfører er tilgengæld mere enig med erhvervsskoleeleverne selv:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Karakterkravet er ikke det, der afgør, om man bliver en dygtig håndværker eller sosu-assistent. Selvfølgelig skal man kunne læse og regne, hvis man skal gå på en erhvervsuddannelse. Men der er jo nogle, der først lærer at læse og regne, når de har motivationen og står med tingene i hænderne. Adgangskravet om karakteren 02 er et udtryk for, at den eneste verden, politikerne kender er den boglige. Derfor vil de måle på de boglige kundskaber, når man skal ind på en praktisk uddannelse. Det er noget mærkeligt noget«, siger Rosa Lund (EL)

Men et 02-krav er jo ikke et krav om, at man skal excellere i dansk eller matematik. Hvorfor er det så farligt at sætte et minimumskrav?

»Det er det fordi, der er mange, der først lærer tingene, når de søger ind på erhvervsuddannelsen og har motivationen. Der er nu flere undersøgelser, der peger på, at mange af dem, der fuldfører en erhvervsuddannelse, ikke bestod i folkeskolen men nu godt kan læse og regne. Vi går glip af cirka 43 procent dygtige håndværkere, hvis vi laver det krav ifølge en analyse fra Kraka«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden