Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Studerende er i oprør over studiereform

Studerende skal hurtigere gennem studiet. På KU gør studerende klar til protester.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen mulighed for at holde orlov, når man er startet på kandidatuddannelsen. Og krav om at bestå eksamener svarende til 45 ects-point hvert studieår.

Det bliver ifølge et oplæg fremtiden på Københavns Universitet (KU), når den såkaldte studiefremdriftsreform skal indføres på landets universiteter næste år. Men KU’s planer har vakt stor opstand blandt de studerende.

»Vi studerende er meget bekymrede lige nu. Vi bliver kimet og skrevet ned af studerende, der er bekymrede for deres uddannelsesforløb«, siger formand for Studenterrådet Mie Sofie Andersen.

KU-studerende er landets langsomste Det er en bekymring for ikke at kunne leve op til de nye regler og risiko for blive smidt ud af studiet, der får mange til at reagere. Desuden frygter de studerende, at den megen fokus på at blive hurtigt færdig vil sænke uddannelsernes kvalitet.

De studerende ved Københavns Universitet er landets langsomste, og derfor er der ekstra stort pres på KU for at få de studerende til at speede op. 6,6 år bruger de studerende for øjeblikket på at gennemføre et studie, der er normeret til 5 år.

Men med reformen skal det de studerende senest i år 2020 skære i gennemsnit 7,6 måneder af deres studietid. Lykkes det ikke, vil universitetet blive ramt på pengepungen og miste penge fra de såkaldte færdiggørelsestaxameterpenge, der udbetales fra staten.

KU afviser studerendes kritik
Men ifølge de studerende ved KU er universitetet ved at stramme reglerne langt mere end nødvendigt.

Det afviser prorektor for uddannelse ved KU Lykke Friis. Ifølge reformen bliver alle studerende fremover automatisk tilmeldt fag svarende til 60 ects-point. Men KU vil kræve, at studerende består eksamener svarende til 45 point per studieår for at beholde deres studieplads.



»Så vi kræver ikke mere, end loven lægger op til, men faktisk mindre. Det er det samme, når det gælder orlov. Ifølge loven koster det universiteterne penge, hvis studerende tager orlov uden begrundelse. Men vi kan ikke leve med, at de slet ikke kan holde orlov, så vi siger, at de studerende stadig må tage seks måneder på bachelordelen«, siger Lykke Friis.
Forståelse for bekymring

»Jeg kan godt forstå, at de studerende kan blive bekymrede. Det er en kulturrevolution i Danmark, at man pludselig skal gennemføre sit studie på normeret tid i Danmark, selv om det er en helt klassisk model i udlandet«, siger hun. I næste uge vil de studerende holde adskillige stormøder om ændringerne. Indtil nu mener de studerende ikke, at de er blevet inddraget nok i, hvordan reformen skal føres ud i livet. Trods kritikken holder uddannelsesminister Morten Østergaard (R) fast i, at det er rimeligt at kræve, at de studerende bruger fuld tid på studiet – og derfor bliver hurtigere færdige.

LÆS OGSÅ »Men jeg synes, det er vigtigt, at man involverer både studerende og ansatte i væsentlige processer som implementeringen af denne her fremdriftsreform. Så i det omfang de studerende ikke er blevet taget med på råd, forstår jeg godt, man er frustreret«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden