Studerende er i oprør over studiereform

Studerende skal hurtigere gennem studiet. På KU gør studerende klar til protester.

Uddannelse

Ingen mulighed for at holde orlov, når man er startet på kandidatuddannelsen. Og krav om at bestå eksamener svarende til 45 ects-point hvert studieår.

Det bliver ifølge et oplæg fremtiden på Københavns Universitet (KU), når den såkaldte studiefremdriftsreform skal indføres på landets universiteter næste år. Men KU’s planer har vakt stor opstand blandt de studerende.

»Vi studerende er meget bekymrede lige nu. Vi bliver kimet og skrevet ned af studerende, der er bekymrede for deres uddannelsesforløb«, siger formand for Studenterrådet Mie Sofie Andersen.

KU-studerende er landets langsomste Det er en bekymring for ikke at kunne leve op til de nye regler og risiko for blive smidt ud af studiet, der får mange til at reagere. Desuden frygter de studerende, at den megen fokus på at blive hurtigt færdig vil sænke uddannelsernes kvalitet.

De studerende ved Københavns Universitet er landets langsomste, og derfor er der ekstra stort pres på KU for at få de studerende til at speede op. 6,6 år bruger de studerende for øjeblikket på at gennemføre et studie, der er normeret til 5 år.

Men med reformen skal det de studerende senest i år 2020 skære i gennemsnit 7,6 måneder af deres studietid. Lykkes det ikke, vil universitetet blive ramt på pengepungen og miste penge fra de såkaldte færdiggørelsestaxameterpenge, der udbetales fra staten.

KU afviser studerendes kritik
Men ifølge de studerende ved KU er universitetet ved at stramme reglerne langt mere end nødvendigt.

Det afviser prorektor for uddannelse ved KU Lykke Friis. Ifølge reformen bliver alle studerende fremover automatisk tilmeldt fag svarende til 60 ects-point. Men KU vil kræve, at studerende består eksamener svarende til 45 point per studieår for at beholde deres studieplads.



»Så vi kræver ikke mere, end loven lægger op til, men faktisk mindre. Det er det samme, når det gælder orlov. Ifølge loven koster det universiteterne penge, hvis studerende tager orlov uden begrundelse. Men vi kan ikke leve med, at de slet ikke kan holde orlov, så vi siger, at de studerende stadig må tage seks måneder på bachelordelen«, siger Lykke Friis.
Forståelse for bekymring

»Jeg kan godt forstå, at de studerende kan blive bekymrede. Det er en kulturrevolution i Danmark, at man pludselig skal gennemføre sit studie på normeret tid i Danmark, selv om det er en helt klassisk model i udlandet«, siger hun. I næste uge vil de studerende holde adskillige stormøder om ændringerne. Indtil nu mener de studerende ikke, at de er blevet inddraget nok i, hvordan reformen skal føres ud i livet. Trods kritikken holder uddannelsesminister Morten Østergaard (R) fast i, at det er rimeligt at kræve, at de studerende bruger fuld tid på studiet – og derfor bliver hurtigere færdige.

LÆS OGSÅ »Men jeg synes, det er vigtigt, at man involverer både studerende og ansatte i væsentlige processer som implementeringen af denne her fremdriftsreform. Så i det omfang de studerende ikke er blevet taget med på råd, forstår jeg godt, man er frustreret«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce