Effektiv. Med 'Studiefremdriftsreformen', skal de studerende senest i år 2020 have skåret i gennemsnit godt et halvt år af deres studietid.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN (arkiv)

Effektiv. Med 'Studiefremdriftsreformen', skal de studerende senest i år 2020 have skåret i gennemsnit godt et halvt år af deres studietid.

Uddannelse

Universitetsreform kan give bureaukrati og frafald

Universiteter frygter mere papirarbejde og flere studerende, der falder fra, som følge af ny reform.

Uddannelse

»Forceret«, »urealistisk«, »turbulent« og »omfattende ressourcer til øget administration«.

Den er skrevet på korrekt forvaltningssprog, men dommen fra landets universiteter over regeringens reform, der skal få de studerende hurtigere gennem studierne, er klar.

Det viser en række høringssvar til de lovforslag, som skal udmønte reformen.

Høringssvarene advarer om mere bureaukrati, ligesom det generelt kritiseres, at de nye regler skal træde i kraft allerede til juli næste år.

Eksempelvis skriver Aarhus Universitet, at den korte tid til implementeringen »vil påvirke de studerendes opfattelse af uddannelsernes kvalitet negativt og kan medføre et øget frafald«.

Mulighederne for orlov bliver begrænset Med reformen, der har navnet 'Studiefremdriftsreformen', skal de studerende senest i år 2020 have skåret i gennemsnit godt et halvt år af deres studietid.

For at nå målet bliver eksempelvis mulighederne for orlov begrænset for de studerende på Københavns Universitet, og alle studerende bliver fremover automatisk tilmeldt kurser svarende til 60 ects-point hvert år.

På Københavns Universitet kræver man ydermere, at de studerende består eksaminer svarende til 45 ects per år for at beholde deres studieplads.

Det er en stor ændring, da der i dag ikke er et specifikt krav til, hvor mange point de studerende skal opnå – dog må de kun være et år forsinket på hele studiet for at få Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Som Politiken skrev i går, er de studerende i oprør. De er bekymrede for ikke at kunne leve op til kravene og for at ende med at blive smidt ud af deres studium.

Færre tør rejse udenlands

Men de studerende er altså ikke alene i deres kritik. I Danske Universiteter, som er de otte universiteters interesseorganisation, forklarer formand for rektorerne Jens Oddershede, at universiteterne mener, at processen går alt for hurtigt. »Vi kan godt tage imod de nye studerende efter de nye regler, men vi beder om mere tid til at få det på plads for de eksisterende studerende«. Flere universiteter efterlyser da også i høringssvarene overgangsordninger for studerende, som allerede er i gang med deres uddannelse, og Aarhus Universitet foreslår, at reformen først sættes i kraft i 2015 – altså et år senere end planlagt.



LÆS OGSÅ

Problemet er, at mange studerende i dag er forsinket, og når de nye krav til studieaktivitet indføres, skal de tilbydes relevante kurser på 60 ects, der passer til netop det sted, de er i studiet – og det kræver omtrent, at universiteterne gennemgår hver enkelte studerendes situation, forklarer Jens Oddershede.

Han understreger, at universiteterne overordnet støtter målet om, at de studerende skal hurtigere gennem studierne, men samtidig forudser de også, at de nye krav udløser et stort papirarbejde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Med de nye regler vil der komme mange ansøgninger om udsættelse, når de studerende ikke kan gå til eksamen af den ene eller den anden grund. Derfor er vi bange for ekstra bureaukrati, og de ny regler kommer i en tid, hvor universiteterne samtidig er blevet pålagt at spare 10 procent på vores administrative omkostninger«, siger Jens Oddershede.

Vi er bange for ekstra bureaukrati, og de ny regler kommer i en tid, hvor universiteterne samtidig er blevet pålagt at spare 10 procent på vores administrative omkostninger



Han undrer sig også over, at reformen ikke tager højde for, at studerende ofte bliver forsinket, når de tager til udlandet.

»Det er utrolig svært at finde kurser i udlandet, som lige passer ind i et hul i studiet i Danmark. Enten fordi semestrene i udlandet ikke helt passer ind, eller der ikke lige er de rigtige kurser.

Og når de studerende nu ikke kan tillade sig at være forsinkede, så vil det bremse lysten til at tage ud«, siger Jens Oddershede, der gerne så, at et udlandsophold per automatik udløste en forlængelse af studietiden.

Videnskabsminister Morten Østergaard (R) forklarer, at han lytter til universiteternes indvendinger, selv om han mener, at reformen netop afspejler ønsker fra rektorerne.

»Jeg vil sige, at en af årsagerne til, at vi nu har en fremdriftsreform er ønsket fra rektorerne om, at der også blev taget strukturelle initiativer, der kunne understøtte deres arbejde med at nedbringe forsinkelse. Det er på direkte anbefaling fra dem, at vi er gået ud ad dette spor. Men nu har vi sendt det i høring for at blive klogere på andres holdning til, hvordan det vil virke i praksis. Derfor må vi høre, hvad andre har at sige, og så må vi se, om det giver anledning til at lave noget om«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce