Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

protest. De studerende er blant andet bekymret over, at de fremover automatisk vil blive tilmeldt kurser og eksamener og dermed mister muligheden for at præge deres eget studieforløb, fortæller formanden for de studerendes organisation.
Foto: DITTE VALENTE (arkiv)

protest. De studerende er blant andet bekymret over, at de fremover automatisk vil blive tilmeldt kurser og eksamener og dermed mister muligheden for at præge deres eget studieforløb, fortæller formanden for de studerendes organisation.

Uddannelse

Studerende vil have universitetsreform aflyst

Ministeren afviser, mens V er åben for at diskutere en opblødning.

Uddannelse

Faglighed og fordybelse vil blive ramt, og de studerendes engagement bliver erstattet af en hård pisk.

Kritikken er barsk, når studerende udtaler sig om konsekvenserne af den studiefremdriftsreform, der træder i kraft næste år.

Reformen, der skal få de studerende hurtigere igennem deres studier, bør pilles af bordet, siger de studerende.

»Vi synes, man skal ændre beslutningen og lade være med at indføre denne her studiefremdriftsreform. Som et absolut minimum må den udskydes«, siger formand for Danske Studerendes Fællesråd, DSF, Jakob Ruggaard.

Med reformen, der i den seneste uge har vakt stor debat på især Københavns Universitet, vil studielivet ændres markant, mener de studerende, der i disse dage samles på stormøder for at diskutere konsekvenserne.

Formand: Minister har fejlet Når de studerende fremover tvinges til at tage et bestemt antal kurser og eksamener, vil det have store konsekvenser, forudser Jakob Ruggaard.

Morten Østergaard har fejlet som radikal uddannelsesminister, hvis han ikke tager disse her initiativer af bordet

»De studerende mister muligheden for at tilrettelægge deres egne faglige forløb. Det kan være, man undervejs i sit studie finder ud af, at man vil publicere en akademisk artikel, eller at man vil undervise på åbent universitet, eller at man vil tage på højskole. Alt sammen ting, der kan udvikle dig fagligt, men som ikke giver ECTS-point, men som giver en god faglig tyngde i undervisningen«.

»Morten Østergaard har fejlet som radikal uddannelsesminister, hvis han ikke tager disse her initiativer af bordet«, mener de studerendes formand.

Det politiske forlig om fremdrift blev lavet i foråret, og det bliver ikke annulleret, siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

»Jeg vil gerne stille mig til rådighed for at diskutere de beslutninger, der er besluttet i Folketinget, men både Jakob Ruggaard og andre må indstille sig på, at det er noget, et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, og det er ikke noget, jeg kan tage af bordet. Der bliver ikke tale om hverken af aflyse eller udskyde reformen«, slår han fast.

Mindre orlov og aktivitetskrav

I sidste uge offentliggjorde Københavns Universitet sine planer for, hvordan reformen bliver ført ud i livet, blandt andet vil de studerende på KU fremover højst kunne tage et halvt års orlov undervejs i deres studier - og kun på bachelordelen af studiet.

KU vil også kræve, at de studerende består eksamener svarende til 45 ECTS-point om året.

Hvordan de enkelte universiteter vælger at administrere ordningen, vil Morten Østergaard ikke stå til regnskab for.

»Jeg vil gerne gøre det klart, at der er mange af de beslutninger, der kritiseres, der ikke er mine. Det er lokale beslutninger, og dem skal man også kunne diskutere lokalt«, siger han.

Planerne på Københavns Universitet har ført til massiv kritik fra de studerende, der ugen igennem er mødtes til stormøder.

De er især bekymrede over, at de fremover automatisk vil blive tilmeldt kurser og eksamener og dermed mister muligheden for at præge deres eget studieforløb, fortæller studenterformand Jakob Ruggaard.

»Denne her reform kommer til at ændre hele mindsettet på universiteterne. Det vil være en helt anden måde, man er studerende i Danmark på fra næste sommer, og det er ved at gå op for folk nu«, siger han.

Minister undrer sig Men uddannelsesministeren er uforstående over for de studerendes frygt for, at de nye krav skulle få deres faglighed til at falde.

»Jeg tror ikke, det går ud over fagligheden, at man skal studere på fuld tid. Tværtimod. Jeg tror, man bliver dygtigere af mere intensive forløb. Jeg synes i hvert fald ikke, det er godtgjort, at de langsomste studerende skulle være de dygtigste«, siger ministeren.

Han læser i øjeblikket de høringssvar, der er kommet ind som reaktioner på reformen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foreløbig har svarene gjort ham opmærksom på, at de medicinstuderende kan blive klemt i reformen.

I dag holder mange af de kommende læger på den sidste del af studiet orlov og tager et såkaldt forskningsår, hvor de specialiserer sig.

Det vil kravet om fremdrift forhindre, som reglerne står i reformen.

»En konkret problemstilling, der er blevet rejst, som jeg har noteret mig, er de medicinstuderendes forskningsår. Der vil vi nu se, om der er noget om, at det kan blive et problem«, siger ministeren.

Venstre: Vi skal ikke have regelkaos
Fremskridtsreformen er vedtaget af alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten.

De mange kritiske høringssvar har gjort indtryk på Venstres ordfører, Esben Lunde Larsen, der er åben for at bløde op.

»Vi skal have bedre uddannelser, men ikke et regelkaos, der gør de studerende nervøse. Det kunne være en mulig løsning at finde en overgangsordning for de studerende, der allerede er i gang med studierne, og som bliver ramt af de nye regler. Det kunne være en løsning, som vi gerne vil drøfte med ministeren«, siger V-ordføreren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce