Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ekspansionslyst. Aalborg Universitet vokser hurtigt  og har blandt andet indviet en ny campus i Københavns Sydhavn.
Foto: Miriam Dalsgaard

Ekspansionslyst. Aalborg Universitet vokser hurtigt og har blandt andet indviet en ny campus i Københavns Sydhavn.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Universitet med vokseværk døjer med lavt niveau blandt studerende

Aalborg Universitet er vokset massivt. Men kvaliteten følger ikke med på et af de mest populære studier, siger kritikere.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke tilfældigt, at Aalborg Universitet år efter år udpeges som absolut højdespringer, når det gælder at optage flere studerende på universitetets uddannelser. At der for 20 år siden var 8.788 studerende og i år er 21.606 indskrevne studerende ved det nordjyske universitet, er udtryk for en bevidst strategi.

Uddannelse er for alle, med og uden akademisk familiebaggrund, og jo flere der får en mulighed for at tage en lang videregående uddannelse, jo bedre, er universitetets filosofi.

»Vores politik har været, at de, der kan og vil, skal kunne få en uddannelse her hos os«, sagde rektor Finn Kjærsdam tidligere i år til Politiken.

Væksten på universitetet er især kommet til udtryk på uddannelsen i humanistisk informatik, der er en af universitetets mest populære. De 402 studerende, der i år startede på humanistisk informatik ved universitetets to campusser i Aalborg og i Københavns Sydhavnskvarter, optager næsten fire gange så mange stole, som uddannelsen havde brug for i 2006.

Der kommer mange fra ikke-akademiske hjem. Rektor har måske lukket øjnene for, at det også har en pris at optage så mange af den type studerende

Uddannelsen, der både består af en bachelor- og en kandidatuddannelse, har over 1.000 studerende indskrevet. På studiet specialiserer de sig i forskellige former for kommunikation, og mange af dem får job bagefter inden for blandt andet pr, informationsarkitektur eller projektledelse – i 2010 var hele 75 procent af de færdiguddannede kandidater i arbejde 4-19 måneder efter, at de havde afsluttet deres uddannelse.

Studiet i humanistisk informatik ligner en overvældende succes. Men som beskrevet i Politiken i går har uddannelsen igennem længere tid været ramt af skarp kritik af sin lave faglige kvalitet.

Censorer kritiserer kvalitet Det er de eksterne censorer, som møder de studerende til eksamen, der står bag kritikken. Uddannelsen er ramt af en systemfejl, skrev de i en ekstraordinær redegørelse til universitetet i sommer, hvor det også blev beskrevet, at flere censorer har ladet specialestuderende bestå til eksamen, selv om de måske reelt ikke burde. Censorerne har holdt hånden over de studerende, fordi de »finder, at det er et systemsvigt, at en studerende kan komme helt frem til specialet uden at have opnået noget, der ligner et fagligt niveau«, som de skriver i redegørelsen. Efter redegørelsen har rektor indskærpet til censorerne, at de skal give karakterer på baggrund af den enkelte studerendes præstation, uden skelen til at de studerende muligvis har oplevet mangelfuld vejledning undervejs i deres speciale. Siden er 5 af de 25 studerende, der har forsvaret deres speciale på studiet, dumpet. Ifølge censorformand Anne Kirstine Hougaard har censorerne på et møde besluttet, at de fremover skal være ekstra opmærksomme på at give de rigtige karakterer for de studerendes præstation. »Når jeg ser de nye tal, er der grund til at tro, at censorerne ikke føler sig presset til at give højere karakterer, end præstationerne er værd«, siger Anne Kirstine Hougaard.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Frit optag i Aalborg
Ikke kun karaktergivningen har ændret sig på Aalborg Universitet. Universitetet, der ellers har frit optag på langt de fleste uddannelser, har haft adgangsbegrænsning på studiet i humanistisk informatik i København. Men efter pres fra censorerne kommer der nu også adgangsbegrænsninger på studiet i Aalborg.

»Aalborg Universitet har lyttet til censorernes kritik, herunder lyttet til forslaget om, at der indføres adgangsbegrænsning på studiet. Det er et vigtig træk for at kunne sikre, at der er kompetent videnskabeligt personale til at levere forskningsbaseret undervisning og derigennem hæve uddannelsens kvalitet«, siger Anne Kirstine Hougaard.

Ekspansionen på Aalborg Universitet er gået lige lovlig hurtigt. Det siger sociologen Henrik Dahl, der er en af de censorer på humanistisk informatik, der højlydt har beklaget de studerendes lave faglige niveau.

Han mener, der bliver optaget for mange på humanistisk informatik.

»De tog næsten 400 ind sidste gang. Det er alt for mange. Det er et simpelt spørgsmål om, hvor stor talentmassen er i den befolkning, de får studerende fra. Der kommer mange fra ikke-akademiske hjem. Rektor har måske lukket øjnene for, at det også har en pris at optage så mange af den type studerende«, siger Henrik Dahl.

Nødvendige kontrolmekanismer

I uddannelsestænketanken DEA er direktør Stina Vrang Elias enig i, at det kræver en særlig indsats af universitetet at få studerende fra ikkeakademiske hjem igennem uddannelserne. »Hvis man har et frit optag, er det vigtigt, der er nogle kontrolmekanismer undervejs, hvor de studerende bliver vurderet. Det er at gøre folk en bjørnetjeneste, hvis man bare lukker dem ind uden at være tydelig nok i, hvilke krav der stilles til dem«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden