Universiteter er stadig utilfredse med studiereform

Udsættelse udskyder blot problemerne, siger DTU og Københavns Universitet.

Uddannelse

Torsdag aften besluttede politikerne på Christiansborg sig for delvis at udskyde den såkaldte studiefremdriftsreform, fordi de, efter eget udsagn, har lyttet til kritikken fra universiteterne. Men ifølge både Københavns Universitet og DTU har udskydelsen ikke gjort nogen forskel. Der er ikke blevet ændret afgørende på reformen, som indfører nye krav til de studerendes studieaktivitet, og reformen giver stadig de samme problemer for studerende og universiteter, som den hele tiden har gjort, lyder det fra de to universiteter.

LÆS OGSÅ

I sidste øjeblik før de nye regler skal ligge klar til januar, vedtog politikerne torsdag at udskyde reformen, så den først træder i kraft for nuværende studerende til 2015. Nye studerende, der optages på et studium næste år, skal imidlertid stadig studere under de nye regler. Og universiteterne skal stadig leve op til deres løfte om at nedbringe studietiden med i gennemsnit 4,3 måneder i år 2020. Ellers bliver de ramt økonomisk på deres tilskud fra staten.

Ifølge prorektor for uddannelse på Københavns Universitet Lykke Friis er udskydelsen af reformen ikke nogen lettelse. Tværtimod.

»Forliget er ikke reelt blevet genåbnet. De nuværende studerende har ganske vist fået et pusterum, men det har de nye studerende og universiteterne ikke. Reformens økonomi er nemlig ikke udskudt med et år. Skarpt sat op har vi derfor fået mindre tid til at undgå bøden. Dermed er problemerne skubbet til de kommende studerende og universiteternes administration, der skal løbe endnu hurtigere«, siger Lykke Friis.

Kritik: Mere administration og urealistisk tidsplan
Universiteterne har i deres høringssvar blandt andet kritiseret, at reformen giver store mængder administration, og at tidsplanen ikke er realistisk. Med den nye løsning får universitetet blot to systemer og mere administration.

»Den store risiko ligger i, at mange tror, at vi nu har fået mere tid. Det er ikke tilfældet. Allerede fra næste år skal vi kunne ’tvangstilmelde’ nye studerende, ligesom vi skal hjælpe de nuværende studerende, som om et år skal overholde de nye regler«, siger Lykke Friis.

Hun og Københavns Universitet blev kritiseret skarpt af uddannelsesminister Morten Østergaard (R), da universitetet lagde op til at indskrænke de studerendes mulighed for at holde orlov samt kræve, at de består eksamener for 45 ECTS-point årligt. Ifølge Morten Østergaard bevægede KU sig på kanten af loven med sine krav. KU hev forslaget af bordet, og nu ser Lykke Friis frem til at høre ministerens bud på, hvordan reformen så skal administreres.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi håber meget, at ministeren hurtigt kommer med bekendtgørelserne og fjerner den tvivl, han selv har skabt omkring, hvilke redskaber universiteterne må ty til«, siger hun.

Reform rammer socialt skævt

I deres høringssvar peger universiteterne også på, at studiefremdriftsreformen rammer socialt skævt, så studerende, som ikke er vant til at begå sig i akademiske miljøer, bliver ramt hårdest af det nye pres, der opstår, når det kræves, at alle studerende skal tilmeldes kurser og eksamener til 60 ECTS-point om året. Det problem er der stadig, siger universitetsdirektør for DTU, Claus Nielsen. »Udskydelsen betyder ikke nogen ændring overhovedet. Problemerne er fuldstændig de samme. Man sætter de studerende under et stort pres på et meget tidligt tidspunkt. Det er ikke de bedste, det går ud over – de skal nok klare sig – men vi er bange for, at dem, der af den ene eller anden grund har behov for mere tid for at komme igennem en uddannelse, de mister modet og knækker halsen med de nye regler. Derfor regner vi også med større frafald fremover – og det er her, at samfundet taber stort«, siger DTU-direktøren. Også Enhedslisten, der ud over Liberal Alliance er eneste parti, der ikke er med i forliget bag reformen, undrer sig over, at politikerne ikke ændrede mere, nu hvor de åbnede for at genforhandle reformen. Partiet har nu kaldt Morten Østergaard i samråd om sagen i næste uge. »Det er lidt underligt at udskyde noget for at indføre præcis det samme om et år. Hvad er det, der gør, at reformen er en dårlig idé at indføre i dag, men at det er en god idé at indføre den om et år? Det forstår vi ikke«, siger Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund.











Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce