Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Uha. Pas nu på, I ikke glemmer masserne, siger Enhedslistens universitets- og forskningsordfører, Pernille Skipper.
Foto: PR-foto/Mark Knudsen/Monsun

Uha. Pas nu på, I ikke glemmer masserne, siger Enhedslistens universitets- og forskningsordfører, Pernille Skipper.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enhedslisten om talentstrategi: Vi må ikke glemme bredden

Regeringens støtteparti rynker på panden over talentstrategi.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen risikerer at lave en parallel eliteuddannelse, der går ud over de almindelige studerende på universiteterne.

Sådan lyder reaktionen fra Enhedslisten, efter at regeringen i dagens Politiken lægger op til at dyrke de største talenter i langt højere grad, end tilfældet er i dag.

»Hvis man laver særlige forløb og prioriterer midler til dem, der i forvejen er særligt dygtige, risikerer man at svigte bredden og det høje uddannelsesniveau, som er et af regeringens erklærede mål. Man skal passe på, vægtskålen ikke tipper«, siger universitets- og forskningsordfører fra Enhedslisten, Pernille Skipper.

Mulighed for flere fag og kurser Regeringen fremlægger senere i dag det, den kalder ’Danmarks nationale innovationsstrategi’. En del af den strategi handler om, at der skal laves en særlig indsats for talenterne på de danske uddannelser.

Initiativet skal skabe bedre rammer for udviklingen af en talentkultur på de videregående uddannelser, ligesom talentindsatsen på ungdomsuddannelserne også skal styrkes.

Helt konkret lægger udspillet op til at ændre loven, så ambitiøse studerende fremover skal kunne tage flere fag og sætte flere såkaldte ECTS-point ind på eksamensbeviset. Det kan man ikke i dag.

I dag svarer en bacheloruddannelse til 180 såkaldte ECTS-point, mens en kandidatuddannelse er normeret til yderligere 120 ECTS-point. Som reglerne er i dag, er det ikke muligt at læse yderligere fag og få flere ECTS-point.

Derudover skal talentfulde studerende kunne indgå i særlige forløb, hvor de kan udmærke sig. Inspirationen kommer blandt andet fra USA, hvor studerende kan få en tilføjelse på eksamensbeviset, hvis de udmærker sig særligt.

Almindelige studerende bliver svigtet

Men satsningen på talent og opdelingen af de studerende i en slags a- og b-hold har negative konsekvenser, mener Enhedslisten.

»Man risikerer at skille de dygtige fra de såkaldt almindelige studerende, så man går glip af den sidekammerateffekt, hvor de dygtigste hjælper de andre. Og hvis man prioriterer nogle af de få midler, der i øjeblikket er til universiteterne, til de allerbedste studerende, så bliver indsatsen over for resten nedprioriteret«, advarer Pernille Skipper.

Men er det ikke en god idé at opkvalificere de studerende, der har de allerbedste forudsætninger for at skabe vækst og nye job i Danmark?

»Jeg har ikke noget imod talent. Og jeg har heller ikke noget imod, at man giver dem, der har evnerne, muligheden for at fremelske dem og udnytte dem maksimalt. Men det er der allerede masser af muligheder for i dag. Og man får ikke nødvendigvis noget godt ud at bede universiteterne om at tage midler fra de almindelige studerende og give dem til de særligt dygtige«, siger Pernille Skipper.

I stedet mener hun, at man bør skabe en kultur, hvor underviserne har tid til at være i kontakt med de studerende og sørge for, at der er faglig sparring nok. Både til dem, der har svært ved stoffet og til de studerende, der har lyst til ekstra udfordringer, understreger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden