Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Stress. 45 procent af de studerende på Københavns Universitet har symptomer på stress.
Foto: Simon Fals (arkiv)

Stress. 45 procent af de studerende på Københavns Universitet har symptomer på stress.

Uddannelse

Stress plager halvdelen af de studerende på Københavns Universitet

Manglende struktur og uklare forventninger er ifølge en undersøgelse de primære årsager.

Uddannelse

Hjertebanken, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og nedtrykthed.

Kendte symptomer på stress, som knap halvdelen af de studerende på Københavns Universitet dagligt lider under.

Det fremgår af en ny måling af de studerende trivsel og tilfredshed, som universitet netop har offentliggjort.

For lidt undervisning I en spørgeskemaundersøgelse angiver 45 procent af de studerende, at de har fysiske stresssymptomer i hverdagen, mens 64 procent oplever det op til eksamen. Fire ud af 10 oplever både stress-symptomer i hverdagen og til eksamen.

Og de tal gør indtryk hos prorektor, Lykke Friis, der kalder målingen for »opsigtsvækkende«, »alvorlig«, og »noget vi skal handle på«.

»At så mange angiver, at de er stressede, skal vi tage seriøst. Vi er derfor i gang med at dissekere tallene for at se, hvor stressen kommer fra, og for at finde løsninger til, hvad vi kan gøre ved den«, siger hun.

Undersøgelsen viser, at det navnlig er studerende på studier og fakulteter, hvor strukturen halter, op hvor antallet af undervisningstimer er få, som føler sig stressede.

Er den faglige forventningsafstemning ikke tilstrækkelig, og informerer uddannelsen ikke nok ud om dens indhold, giver det stress.

Det sociale er vigtigt
Det samme gør tilsyneladende det sociale miljø. I hvert fald er studerende, der indgår i læsegrupper eller har en læsemakker mindre stressede, end dem, der kører solo, viser undersøgelsen.

Og det både kan og skal der gøres noget ved, mener prorektoren:

»Vi vedtog sidste år en studiemiljøstrategi, som snart vil få nogle af de her problemer minimeret. Men det er klart, at vi skal bliver bedre til at skabe klarhed over studiekravene til de studerende, så de ikke stresses unødigt«, siger hun og fortæller, at man af samme grund har nedsat et 12 mand stort udvalg, bestående af seks studerende og seks fra ledelsen, der skal diskutere løsninger.

»Vi skal styrke forventningsafstemningen. Bl.a. ved at være skarpere til at angive, hvor mange sider der skal læses, og hvor mange timer, der skal bruges på studierne, for at man kan følge med. Og så skal vi, ligesom vi har på bachelorstudierne, også på kandidatdelen have en introducerende studiestart, hvor læsegrupper kan dannes og sociale miljøer opstå«, siger hun og nævner også bedre redskaber til at planlægge sine studier og mere gennemskuelige regler for merit, som tiltag, der kan reducere stressen.

Studerende: Ikke tilstrækkeligt
Formanden for de danske Studerendes Fællesråd, Jacob Ruggaard, hilser prorektorens tiltag velkommen. Men de er ikke tilstrækkelige, mener han. For undersøgelsen er ifølge Jacob Ruggaard også udtryk for et politisk og strukturelt problem, der kræver et andet fokus.

»De her tal er rystende høje. Man har de facto indrettet et universitet, der gør os syge og ikke kloge. Det er indlysende, at man ikke kan være en dygtig studerende, når man dagligt døjer med ondt i maven og søvnbesvær. Forventningsafstemning er fint nok, men der skal meget mere til for at kunne nedbringe stressen for alvor«, siger han og uddyber:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi skal have flere undervisningstimer på både bachelor og kandidatuddannelserne. Og mere holdundervisning med færre studerende frem for masseforelæsninger uden kontakt til underviseren«, siger han og nævner til sidst den høje dimittendledighed, som et indsatsområde, der vil give færre bekymrede studerende.

»Det er komplet uforståeligt, hvordan man fra politisk side har negligeret og fralagt sig ethvert ansvar for at nedbringe dimittendledigheden. Vi ved og har længe vidst, at den er årsag til stress hos mange studerende«, siger han og henviser til en undersøgelse foretaget af Djøf, som allerede i 2012 viste, hvordan halvdelen af 1.100 studerende følte sig stressede i hverdagen, bl.a. som følge af bekymringer om fremtidige jobmuligheder.

Jagten på det perfekte liv

I Studenterrådgivningen, der yder social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning til studerende, mærker man også de studerendes stress.

Langt flere end tidligere henvender sig med stressproblemer, og direktøren, Sten Kruse-Blinkenberg kalder situationen for »bekymrende«.

Også han peger på bedre forventningsafstemning, tættere tilknytning til undervisere samt læsegrupper som mulige løsninger.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men de studerende bør også gribe i egen barm og tone forventninger til sig selv ned for ikke at gå i sort, siger han.

»Stress opstår, når der er ubalance mellem de krav, man stilles og stiller sig selv, og de kræfter man har til at imødekomme dem. Mange studerende indgår i benhårde konkurrencer om at have det bedst mulige cv, det gode studiejob, den mest præsentable fremtoning og i det hele taget det perfekte liv. Ambitioner er gode at have, men kan også overgøres, så de frem for at skærpe, hæmmer«, siger han og mener derfor, at mange kunne have fordel af at skrue præstationsniveauet ned.

»Det er vigtigt at have et liv ved siden af studierne. At pleje sine venner, familie og interesser giver perspektiv og kan for mange bidrage til en bedre indre stressbalance. Med den i orden bliver studierne også lettere at overkomme«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce