Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stress. 45 procent af de studerende på Københavns Universitet har symptomer på stress.
Foto: Simon Fals (arkiv)

Stress. 45 procent af de studerende på Københavns Universitet har symptomer på stress.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stress plager halvdelen af de studerende på Københavns Universitet

Manglende struktur og uklare forventninger er ifølge en undersøgelse de primære årsager.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hjertebanken, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og nedtrykthed.

Kendte symptomer på stress, som knap halvdelen af de studerende på Københavns Universitet dagligt lider under.

Det fremgår af en ny måling af de studerende trivsel og tilfredshed, som universitet netop har offentliggjort.

For lidt undervisning I en spørgeskemaundersøgelse angiver 45 procent af de studerende, at de har fysiske stresssymptomer i hverdagen, mens 64 procent oplever det op til eksamen. Fire ud af 10 oplever både stress-symptomer i hverdagen og til eksamen.

Og de tal gør indtryk hos prorektor, Lykke Friis, der kalder målingen for »opsigtsvækkende«, »alvorlig«, og »noget vi skal handle på«.

»At så mange angiver, at de er stressede, skal vi tage seriøst. Vi er derfor i gang med at dissekere tallene for at se, hvor stressen kommer fra, og for at finde løsninger til, hvad vi kan gøre ved den«, siger hun.

Undersøgelsen viser, at det navnlig er studerende på studier og fakulteter, hvor strukturen halter, op hvor antallet af undervisningstimer er få, som føler sig stressede.

Er den faglige forventningsafstemning ikke tilstrækkelig, og informerer uddannelsen ikke nok ud om dens indhold, giver det stress.

Det sociale er vigtigt
Det samme gør tilsyneladende det sociale miljø. I hvert fald er studerende, der indgår i læsegrupper eller har en læsemakker mindre stressede, end dem, der kører solo, viser undersøgelsen.

Og det både kan og skal der gøres noget ved, mener prorektoren:

»Vi vedtog sidste år en studiemiljøstrategi, som snart vil få nogle af de her problemer minimeret. Men det er klart, at vi skal bliver bedre til at skabe klarhed over studiekravene til de studerende, så de ikke stresses unødigt«, siger hun og fortæller, at man af samme grund har nedsat et 12 mand stort udvalg, bestående af seks studerende og seks fra ledelsen, der skal diskutere løsninger.

»Vi skal styrke forventningsafstemningen. Bl.a. ved at være skarpere til at angive, hvor mange sider der skal læses, og hvor mange timer, der skal bruges på studierne, for at man kan følge med. Og så skal vi, ligesom vi har på bachelorstudierne, også på kandidatdelen have en introducerende studiestart, hvor læsegrupper kan dannes og sociale miljøer opstå«, siger hun og nævner også bedre redskaber til at planlægge sine studier og mere gennemskuelige regler for merit, som tiltag, der kan reducere stressen.

Studerende: Ikke tilstrækkeligt
Formanden for de danske Studerendes Fællesråd, Jacob Ruggaard, hilser prorektorens tiltag velkommen. Men de er ikke tilstrækkelige, mener han. For undersøgelsen er ifølge Jacob Ruggaard også udtryk for et politisk og strukturelt problem, der kræver et andet fokus.

»De her tal er rystende høje. Man har de facto indrettet et universitet, der gør os syge og ikke kloge. Det er indlysende, at man ikke kan være en dygtig studerende, når man dagligt døjer med ondt i maven og søvnbesvær. Forventningsafstemning er fint nok, men der skal meget mere til for at kunne nedbringe stressen for alvor«, siger han og uddyber:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi skal have flere undervisningstimer på både bachelor og kandidatuddannelserne. Og mere holdundervisning med færre studerende frem for masseforelæsninger uden kontakt til underviseren«, siger han og nævner til sidst den høje dimittendledighed, som et indsatsområde, der vil give færre bekymrede studerende.

»Det er komplet uforståeligt, hvordan man fra politisk side har negligeret og fralagt sig ethvert ansvar for at nedbringe dimittendledigheden. Vi ved og har længe vidst, at den er årsag til stress hos mange studerende«, siger han og henviser til en undersøgelse foretaget af Djøf, som allerede i 2012 viste, hvordan halvdelen af 1.100 studerende følte sig stressede i hverdagen, bl.a. som følge af bekymringer om fremtidige jobmuligheder.

Jagten på det perfekte liv

I Studenterrådgivningen, der yder social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning til studerende, mærker man også de studerendes stress.

Langt flere end tidligere henvender sig med stressproblemer, og direktøren, Sten Kruse-Blinkenberg kalder situationen for »bekymrende«.

Også han peger på bedre forventningsafstemning, tættere tilknytning til undervisere samt læsegrupper som mulige løsninger.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men de studerende bør også gribe i egen barm og tone forventninger til sig selv ned for ikke at gå i sort, siger han.

»Stress opstår, når der er ubalance mellem de krav, man stilles og stiller sig selv, og de kræfter man har til at imødekomme dem. Mange studerende indgår i benhårde konkurrencer om at have det bedst mulige cv, det gode studiejob, den mest præsentable fremtoning og i det hele taget det perfekte liv. Ambitioner er gode at have, men kan også overgøres, så de frem for at skærpe, hæmmer«, siger han og mener derfor, at mange kunne have fordel af at skrue præstationsniveauet ned.

»Det er vigtigt at have et liv ved siden af studierne. At pleje sine venner, familie og interesser giver perspektiv og kan for mange bidrage til en bedre indre stressbalance. Med den i orden bliver studierne også lettere at overkomme«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden