Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afgående rektor: »Økonomer er ved at få overtaget i debatten om kvalitet«

Jens Oddershede advarer politikere mod at forveksle effektivitet og kvalitet.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I mere end otte år har Jens Oddershede været universitetsrektorernes samlende stemme. Men 1. februar stoppede han som rektor for Syddansk Universitet (SDU) og dermed også som formand for universiteternes rektorer.

Oddershede forlader posten midt i en tid, hvor universiteterne optager flere end nogensinde før. Samtidig er universiteternes uddannelser og de studerendes præstationer sat højt på den politiske dagsorden.

Jo, der er sket meget på de otte år, hvor Oddershede har været rektorformand, siger han.

Grænser for optag »Uddannelse er virkelig kommet på dagsordenen. Forældre er for alvor begyndt at sige til deres børn, at det er vigtigt, de får en uddannelse, også i de familier, hvor man ikke har haft tradition for at gå særlig højt op i at få en uddannelse. Det er godt for den enkelte, og det er godt for samfundet. Jo flere der er uddannede, jo mere dannet bliver vores samfund som helhed, så jeg tror generelt, samfundet har godt af, at flere bliver uddannet. Men man kan godt diskutere, om vi er ved at nå grænsen for, hvor mange der skal ind på universiteterne«, siger Jens Oddershede i et sidste interview med Politiken i sin egenskab af rektorformand.

Regeringens mål er, at 25 procent af en ungdomsårgang i år 2020 skal have en lang videregående uddannelse. Allerede nu ser det ud til, at målet er mere end opfyldt, og ifølge Oddershede er det ikke kun godt, hvis tallet fortsætter i opadgående retning.

»Det anstrenger universiteternes basale ressourcer, når vi skal rumme flere studerende, for vi får kun samtidig flere penge til deres uddannelse, men ikke til forskning. Samfundet kan også nå en grænse for, hvor mange der egentlig egner sig til at tage en universitetsuddannelse. Det er ikke, fordi vi ikke kan optage flere, men vi må overveje, om vi vil prioritere det, og om der er job til dem«.

Tænker for kortsigtet
Nogenlunde samtidig med Oddershedes afgang forlader også Morten Østergaard (R) posten som uddannelsesminister og overlader den til partifællen Sofie Carsten Nielsen.

I den tidligere ministers tid er blandt andet blevet gennemført en SU-reform og en fremdriftsreform, som skal indskrænke de studerendes tid ved bøger og i auditorier og få dem hurtigere færdiguddannede og ud i job.

Samtidig arbejder et kvalitetsudvalg under uddannelsesministeren på en gennemgang af de enkelte uddannelsers relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov. Set fra Oddershedes kontor er den økonomiske tænkning ved at omklamre uddannelsesområdet i en grad, der risikerer at være kvælende.



»Jeg synes, man tænker mere kortsigtet på værdien af uddannelse, end man har gjort tidligere. Det er, som om økonomer er ved at få overtaget i debatten om kvalitet. Økonomiske kalkuler, incitamenter og nytteværdi er rigtig vigtige parametre, men man bruger den synonymt med kvalitet. Når man taler om kvalitet for tiden, mener man ofte i virkeligheden effektivitet«, gør han opmærksom på.



»Og ja, det er rigtigt, at der ikke er nogen grund til at bruge mange flere år på sin uddannelse, end man skal. Men det kan jo godt være, at der kan være nogle kvaliteter i at gå lidt længere i laboratoriet eller dykke lidt dybere ned i nogle kilder, før man gør sin uddannelse færdig, hvis man for eksempel bliver grebet af at være forsker. Det giver altså ikke nødvendigvis dårligere kvalitet«.

Alle vegne i samfundet spiller økonomi og effektivitet en rolle. Skal det ikke også det på universiteterne?

»Jo, men man skal passe på, at man ikke bliver for nyttefikseret. Det er, som om det er det eneste, der betyder noget lige nu. Jeg mener, at universiteterne skal være nyttige. Vi får over 20 milliarder kroner årligt fra samfundet, så selvfølgelig skal vi være nyttige. Men jeg vil gerne have, at man også snakker om den værdi, universiteterne har for samfundet i øvrigt og for den enkelte. Man glemmer helt, at samfundet består af mennesker«. Østergaard startede godt...


Den økonomiske tænkning kommer meget konkret til udtryk i sammensætningen af uddannelsesministerens kvalitetsudvalg, siger Jens Oddershede.

»Udvalget består udelukkende af økonomer. Ingen af medlemmerne har nogen ekspertise inden for kvalitet af uddannelse«.

Det er ikke noget nyt, at ministre på universitetsområdet går op i, om der kommer tilstrækkeligt ud af statens investeringer. Men Morten Østergaard har skuffet den afgående rektorformand.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Jeg synes egentlig, Morten Østergaard startede et andet sted, men så er han faldet ind på den samme skure hen ad vejen. Først prøvede han at distancere sig til nytteværdidiskussionen, men nu er han også fanget ind af den. Det kan skyldes, at vi simpelthen ikke er gode nok til at få nok ud af pengene. Men det kan også skyldes, at der sidder nogle stærke embedsmænd og siger de samme ting til ham, som de gjorde til hans forgængere. Det er meget karakteristisk, at ministrene, før de bliver ministre, taler meget om frihedsgrader og selvstyre, men når de så bliver ministre, taler de meget om styreregler og afrapportering«, siger Jens Oddershede.

Staten blander sig for meget
Da fremdriftsreformen i efteråret skulle vedtages i Folketinget, førte det store protester med sig, både fra de studerende, der i tusindvis demonstrerede mod Morten Østergaard og regeringen, men også fra landets universiteter var der højlydt utilfredshed med dele af reformen.

De nye regler fastlægger, hvor mange kurser de studerende skal tilmeldes hvert semester og indskrænker også mulighederne for, hvor mange forsøg man kan bruge på at bestå en eksamen. Alt sammen for at universiteterne skal kunne præstere, at de studerende i år 2020 er 4,3 måneder hurtigere om at gennemføre deres uddannelser, end de er i dag.



Universiteterne har forpligtet sig til at nedbringe studietiderne. Derfor er det ifølge Jens Oddershede uhørt, at politikerne vil detailregulere, hvordan målet skal nås, siger Jens Oddershede.

»Selvfølgelig skal de interessere sig for det resultat, der kommer ud, men de skal også give os friheden til at nå resultaterne. Vi kan ikke forstå, hvorfor det er nødvendigt at fastsætte helt specifikke regler for, hvordan de studerende skal gøre studierne hurtigere færdig. Hvorfor skal det fastsættes centralt, hvor mange ECTS-points, de skal tage, eller hvor mange forsøg de har til en eksamen? Der vil politikerne kontrollere processen og ikke resultatet, og det er der, jeg mener, at kæden hopper af«. Studerende skal have ros

Da Produktivitetskommissionen i december kom med en rapport om uddannelsessektoren, var konklusionen, at der bliver investeret alt for mange penge i uddannelser, som staten ikke har nogen økonomisk gevinst ved at investere i, blandt andet alt for mange humanistiske uddannelser uden et jobmarked.

Det har sat skub i debatten om, hvordan man får unge til at vælge de uddannelser, der gavner samfundet bedst. Blandt andet har Dansk Industri foreslået, at man ændrer på universiteternes finansiering, så en del af universiteternes økonomiske støtte fra staten bliver fordelt, alt efter hvor mange af de færdiguddannede kandidater, der får et job efter studiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Det tror Jens Oddershede ikke på. Han roser derimod de studerende for at vælge klogt. »I de seneste tre års optag er der sket en voldsom vækst i søgningen til naturvidenskab. Jeg synes, det er rigtig positivt, at de unge selv har fundet ud af, at de er efterspurgt på det område. Jeg tror ikke på, at hvis man forhindrer en person i at læse et humanistisk fag, så får man en ingeniør mere. Jeg tror heller ikke på den økonomitænkning med at straffe universiteterne eller de studerende på SU’en, hvis de vælger de forkerte uddannelser. Mennesker tænker ikke så meget i økonomi og slet ikke som 16-17-årige, når de er færdige med gymnasiet og skal vælge studie«. Men det er vel heller ikke nogen lykkelig situation, når man efter fem års selvrealisering på et studie finder ud af, at man ikke kan få et relevant arbejde? »Nej, og det vil jeg gerne advare imod. Derfor skal vi også fortælle de unge mere om deres jobmuligheder efter studiet. Jeg glæder mig bare over, at de unge nu vælger de uddannelser, som der tilsyneladende er mest brug for i øjeblikket«.







Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden