Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Adgangskrav. De borgerlige partier kræver et karaktergennemsnit på mellem 4 og 7 fra folkeskolen for at komme i gymnasiet. Her er det elever på Ørestads Gymnasium.
Foto: Finn FRANDSEN (arkiv)

Adgangskrav. De borgerlige partier kræver et karaktergennemsnit på mellem 4 og 7 fra folkeskolen for at komme i gymnasiet. Her er det elever på Ørestads Gymnasium.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Karakterkrav vil afskære 18.000 om året fra gymnasiet

Borgerlige partier kræver mellem 4 og 7 i snit fra folkeskolen for at starte i gymnasiet.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kortere kø i kantinen og mere plads i de ellers trængte klasselokaler på landets gymnasier kan blive virkelighed, hvis de borgerlige partier kommer igennem med kravet om et karaktergennemsnit på mellem 4 og 7 fra folkeskolen for at komme i gymnasiet.

Et adgangskrav på karakteren 4 i dansk og matematik vil betyde, at 8 procent – knap 4.000 – af de unge, der i dag starter i gymnasiet, fremover ikke vil kunne komme ind. Det viser tal fra Undervisningsministeriet, som Dansk Folkeparti har bedt om at få. Hæves adgangskravet til karakteren 7, vil hele 40 procent færre kunne komme ind, svarende til 18.000 unge.

Flere unge skal vælge håndværkervejen At så mange unge vil falde for adgangskravet bekymrer ikke Konservatives uddannelsesordfører, Lene Espersen.

»Jeg ser gerne, at en meget stor andel af dem kommer over på erhvervsskolerne. Min bekymring er ikke, at der er nogle få tusind unge, der ikke kommer på gymnasiet, som i forvejen har en historisk tilstrømning. For mange unge vælger gymnasiet ender i en blindgyde, fordi der er ungdomsfester i tre år. Så begynder de på en erhvervsuddannelse eller kommer ud i et ufaglært job, og den gruppe skal slet ikke være på gymnasiet«, siger hun.

LÆS ARTIKEL

Et af hovedformålene med erhvervsuddannelsesreformen er at få flere unge til at vælge håndværkervejen. I sommer valgte kun 18,8 procent af 9.- og 10.-klasse-eleverne en erhvervsuddannelse, mens 3 ud af 4 valgte gymnasiet.

Heller ikke Venstre ser det som et problem, at mellem 4.000 og 18.000 unge vil blive nægtet adgang til gymnasiet.

»Så må man bare præstere bedre«, siger uddannelsesordfører Peter Juel Jensen.

Støtte fra rektor og forsker
Anne Birgitte Rasmussen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening er »ærgerlig« over udmeldingen .

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ikke snittet alene, der afgør, om en ung er uddannelsesparat eller ej. Vi har elever, der kommer med et snit på 4, der er uddannelsesparate, og nogle der ikke er. Det er ærgerligt, hvis man forhindre nogle, der er parat til at gå i gymnasiet, adgang«, siger hun.

Allan Kjær Andersen, rektor på Ørestad Gymnasium er tilhænger af et karakterkrav på 7. Også selv om det formentlig vil betyde, at nogle gymnasier må lukke. Alt for mange kommer med for dårlige forudsætninger fra folkeskolen: »Men man kan ikke kræve et snit på 4 eller 7 uden at lave en reform af alle ungdomsuddannelserne. Der skal være et godt tilbud til dem, der bliver sorteret fra, og for de elever, der bliver erklæret ikkeuddannelsesparat i 9. klasse, skal der være en klar mulighed for at blive løftet fagligt i 10. klasse«.

Socialdemokraternes erhvervsskoleordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, afviser blankt tanken om 4 eller 7 for at komme i gymnasiet.

»Det er helt skudt ved siden af målet at sige, at næsten halvdelen af de elever, der i dag går på gymnasiet, ikke skulle have været der. Det er en forfejlet tankegang at gøre gymnasierne til noget elitært, som kun de dygtigste kan komme ind på. Vi bør i stedet være modige nok til at satse på erhvervsskoleuddannelser i verdensklasse«, siger hun.
Forskningsleder: Det giver mening

Men det giver faktisk mening at kræve 4 eller 7 i snit for at kunne komme i gymnasiet, vurderer Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. »Hvis man vil vende strømmen af unge fra gymnasierne til erhvervsuddannelserne, kan det være hensigtsmæssigt med nogle krav til de gymnasiale studieforberedende uddannelser, der er højere end de krav, man stiller til erhvervsuddannelserne«, siger han. Men politikerne skal sikre, at det bliver mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse: »Man må være opmærksom på det samlede flow gennem uddannelsessystemet. Man kan ikke lukke af til gymnasiet, hvis man ikke samtidig fjerner den prop på erhvervsuddannelsen, der hedder mangel på praktikpladser. Så vil mange unge ende med ikke at få en uddannelse«. Ifølge de seneste tal fra Undervisningsministeriet søger knap 12.000 unge en praktikplads i en virksomhed. Omkring halvdelen af dem er samtidig i gang med en skolepraktik. Forhandlingerne om en reform af erhvervsuddannelserne fortsætter. Men Lene Espersen har svært ved at se, at reformen kan lande, hvis ikke regeringen »vil give os noget på adgangskravene«.







----------------------------

Rettelse: I en tidligere version skrev vi, at 12.000 unge mangler en praktikplads. Omkring halvdelen er dog i gang med en skolepraktik, mens de stadig søger plads hos en arbejdsgiver.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden