Succes. Emil Rahimian er en af de 102 drenge, der i sommer var tre uger på Drengeakademiet.
Foto: Finn Frandsen

Succes. Emil Rahimian er en af de 102 drenge, der i sommer var tre uger på Drengeakademiet.

Uddannelse

På tre uger rykkede problemdrenge sig to læringsår

Med raketfart gjorde Drengeakademiet nogle af folkeskolens ringeste elever meget bedre.

Uddannelse

Tre uger. Længere tid behøver det ikke at tage at gøre fagligt svage drenge markant bedre til at læse, stave og regne. Hvis man altså tager dem ud af folkeskolen.

I sommer samlede Løkkefonden 102 drenge i tre uger på Drengeakademiet. Drengene kæmpede blandt andet med at være flere år bagud fagligt, at være socialt isoleret og at være tæt på at få en diagnose.

95 fuldførte. På tre uger løftede drengene sig i snit med en læringseffekt, der svarer til to læringsår i stavning og tre læringsår i læsning og matematik.

Har haft stor betydning I en ny rapport fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, der har evalueret projektet, er konklusionen, at Drengeakademiets indsats har haft stor betydning både for elevernes læring, trivsel, personlige udvikling og motivation for at gå i skole.

»Det er noget overraskende. Det er usædvanligt, at læringseffekten er så massiv. Det er samtidig rimelig velkendt, at når man laver en koncentreret indsats, så er det rimelig let at få gode effekter på læringen. Men det har også været virkelig dygtige lærere og pædagoger, der har været med i projektet«, siger lektor ved Aarhus Universitet Frans Ørsted Andersen, der står bag evalueringen af projektet.

Drengene fik undervisning af seks folkeskolelærere, mens der var fagpersoner med psykologisk og pædagogisk viden med på sidelinjen. Dagen startede klokken 7 med morgensang og sluttede om aftenen afbrudt af mange pauser med motion.

Undervisningen var varieret med en blanding af almindelig klasseundervisning, gruppearbejde, holdundervisning, undervisning udendørs og undervisning med iPads.

Forsker: Kan mere end de tror
Noget af det vigtigste for elevernes udvikling har ifølge Frans Ørsted Andersen været, at lærerne har accepteret drengenes lave niveau.

»Så får drengene ikke en oplevelse af at være koblet af, som de oplever dagligt i folkeskolen. Når drengene mødes på det niveau, de er på, oplever de, at de pludselig mestrer tingene, og det er meget motiverende. Mange af drengene går jo til daglig i en klasse, hvor undervisningen foregår på et middelniveau, og de kan slet ikke følge med. Det er de helt basale elementer, de ikke har fat i. Pludselig oplever de, at der sker en udvikling«, forklarer lektoren, der vurderer, at en af de helt store forskelle fra folkeskolen har været, at lærerne på Drengeakademiet har arbejdet »helhedsorienteret«:

»Lærerne forstod, at når de her drenge ikke klarer sig godt i skolen, er det på grund af mange faktorer. Først og fremmest på grund af det for høje niveau i skolen. Og så har man arbejdet med deres kost, motion og søvnvaner, som har været et virkelig stort problem for mange af dem«.



Christian Helm Jørgensen, der er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved RUC, vurderer, at resultaterne fra Drengeakademiet viser, at alle elever – også dem, som folkeskolen opgiver – har potentialer.

»De kan noget, langt mere, end deres lærere tror, og endda deres mor tror. Det her viser, at hvis nogle stiller forventninger til elever, der er bagud fagligt, og giver dem mulighed for at udfolde sig på en mere alsidig måde end den ensidige måde, som folkeskolen tilbyder, kan de lære og udvikle sig«, siger uddannelsesforskeren, der samtidig påpeger, at projektet sandsynligvis ville have samme effekt på piger, der har problemer i skolen.

Reform kan motivere drengene

Frans Ørsted Andersen, er det ikke en kæmpe fiasko for folkeskolen, at man kan rykke drengene så meget på tre uger?

»Jo, det er klart, at det er tankevækkende. Men lærerne derude har også en vanskelig opgave. De er ikke nemme at have med at gøre, de her drenge. Resultatet giver samtidig håb om, at tilrettelægger man læringen og pædagogikken på en måde, der retter sig mod drengene, kan meget lade sig gøre. Mulighederne har ikke rigtig været der. Det kommer nu med folkeskolereformen«.

Hvordan?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Reformen indeholder nogle af de samme centrale elementer i form af en integreret fritidsordning og længere skoledage med varieret undervisning. Men man kan ikke bare bevidstløst overføre konceptet bag Drengeakademiet til folkeskolen. Det her kan være et debatoplæg, som kommunerne kan afprøve som forsøg«.

LÆS OGSÅ

Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, er overrasket over den markante læringseffekt. Til spørgsmålet om, hvorfor man ikke har været i stand til at løfte drengene i folkeskoleregi, siger han:

»Vi har gjort, hvad vi kunne. Mulighederne bliver bedre med reformen. Vi er i gang med at udvikle strategier og undervisningsmetoder og en skole, der kan motivere de drenge. Når de rykker sig så meget, er det jo, fordi deres motivation er øget, og at de har taget sig sammen«.

Næste skoleår begynder Drengeakademiet et samarbejde med Bramdrup Skole ved Kolding, hvor metoderne skal afprøves på to årgange.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce