Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Utilfredshed. De studerende var meget imod regeringens SU- og fremdriftsreform. Her gør studerende grin med den daværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R) på Københavns Universitet.
Foto: JENS DRESLING (Arkiv)

Utilfredshed. De studerende var meget imod regeringens SU- og fremdriftsreform. Her gør studerende grin med den daværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R) på Københavns Universitet.

Uddannelse

Regeringsudvalg vil af med regeringens fremdriftsreform

Kvalitetsudvalget er bekymret over regeringens 'hurtigere igennem'-reform.

Uddannelse

Reformen, der skal skubbe de studerende hurtigere igennem deres uddannelser, rammer skævt og skal ikke være et krav for uddannelserne at leve op til.

Det konkluderer uddannelsesministerens kvalitetsudvalg, som i dag har fremlagt sin første rapport med anbefalinger til, hvordan det videregående uddannelsessystem skal forbedres.

Det er få måneder siden, Folketinget vedtog den såkaldte fremdriftsreform, og det vakte højlydte protester fra både studerende og universiteter. De nye regler betyder blandt andet, at studerende skal tilmeldes fag og kurser, der svarer til 60 nye ECTS-points årligt.

Det skal skubbe dem hurtigere igennem deres studier, men ifølge kvalitetsudvalget er det et krav, der, på visse uddannesesinstitutioner, skader mere, end det gavner.

Det siger udvalgets formand, Jørgen Søndergaard, ved fremlæggelsen af rapporten.

»Vi foreslår, at fremdriftsreformen ændres til at være noget, man skal, til at være noget, man kan. Så kan uddannelsesinstitutionerne nøjes med at anvende de skrappe virkemidler der, hvor der er reelle problemer. Vi kan nemlig se, at der er en række uddannelser, hvor der ikke er nogen fremdriftsproblemer, og dér er der ikke nogen grund til at bruge de virkemidler, der ligger i reformen«, siger han.

Man bør ikke tvinge alle uddannelser

Blandt kvalitetsudvalgets anbefalinger er en ny struktur på de videregående uddannelser, så studerende fremover skal kunne tage et arbejde, efter de har opnået en bachelorgrad og derefter læse deres kandidatuddannelse på deltid ved siden af deres job.

Det skal forstærke de studerendes tilknytning til arbejdsmarkedet, men i dag ville forslaget være umuligt at indføre på grund af fremdriftsreformens krav.

»Den fremdriftsreform, vi har nu, passer ikke til, at man kan tage en kandidatuddannelse på deltid, og vi forestiller os, at relativt mange vil tage den på deltid. I det hele taget er vi en lille smule bekymrede ved, at fremdriftsreformen tvinger nogle strukturer ned over uddannelserne - især det her med, at alle studerende skal tilmeldes et antal points hvert år, uanset hvordan de har klaret sig i indeværende år«, siger Jørgen Søndergaard.

Politiken arbejder på at få en kommentar til kritikken fra uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Studerende bakker udvalg op

Danske Studerendes Fællesråd har med egne ord »kæmpet med næb og klør« mod fremdriftsreformen.

Og derfor hilser foreningens formand, Jakob L. Ruggaard, regeringens eget udvalgs kritik af reformen særdeles velkommen.

»Det viser bare, at der er ret bred enighed om, at fremdriftsreformen er en håbløs reform, der kommer til at have store faglige konsekvenser og direkte modarbejder det at lave god kvalitet. Det bliver kraftigt understreget, når regeringens eget udvalg også kritiserer reformen«, siger han til Politiken.

Han håber, at politikerne lytter til lige netop den anbefaling fra kvalitetsudvalget. Allerhelst så han gerne, at reformen helt blev skrottet og ikke bare sparket til hjørne som noget, uddannelsesinstitutionerne kan vælge at gøre.

»Det er forfriskende, at der igen kommer et indspark til diskussionen om fremdriftsreformen. Og det er klart, at det her forslag vil være en forbedring i forhold til at implementere en reform, der vil skade kvaliteten af studierne for mine medstuderende«, siger Jakob L. Ruggaard.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce