Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lærdom. De studerende i dag er ikke dummere end tidligere. De er anderledes. Og det er både underviserne og universiteterne også, siger universitetspædagogisk ekspert, Rie Troelsen.
Foto: MARIUS NYHEIM (arkiv)

Lærdom. De studerende i dag er ikke dummere end tidligere. De er anderledes. Og det er både underviserne og universiteterne også, siger universitetspædagogisk ekspert, Rie Troelsen.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lektor: Dagens studerende er anderledes - ikke dårligere

Forsimplet kun at ændre undervisningen, siger universitetspædagogisk ekspert.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De studerende er i dag ikke dårligere, end de var før i tiden.

Men de er anderledes. Og det er både universiteterne og undervisernes vilkår i øvrigt også.

Derfor er det forsimplet, hvis man forsøger at gøre enten de studerende eller undervisningen på landets universiteter til problemet, når man skal forklare, hvorfor nye studerende ikke kan sætte korrekte kommaer, koncentrere sig i længere perioder, læse komplicerede tekster eller skrive ordentligt, sådan som RUC-rektor Hanne Leth Andersen i dagens Politiken påpeger.

Det mener i hvert fald lektor og universitetspædagogisk konsulent på Syddansk Universitet Rie Troelsen.

»Det er ikke nok at sige til de studerende, at de bare skal læse noget mere eller til underviserne, at de bare skal lave mere interessant undervisning. Alle parter skal bøje sig mod hinanden, hvis uddannelseskvaliteten skal forbedres«, siger Rie Troelsen.

»Det er forkert, at de studerende er dårlige. Men jeg tror, det er rigtigt, de er anderledes. Og jeg tror bestemt på, at de kan noget andet, end studerende kunne for 30 år siden«, siger hun.

Der skal ændres på rammevilkår

RUC's rektor Hanne Leth Andersen gør sig i Politiken i dag til talsperson for at omlægge universiteternes undervisning i et forsøg på at nå de studerende bedre. Men det er kun en del af løsningen, mener Rie Troelsen.

For selv om de studerende ikke er dårligere i dag end før i tiden, er der behov for, at de ændrer holdning til studielivet.

»Universitetsunderviserne fortæller, at de studerende ikke lægger nok timer i deres studier. Flere studerende skal først og fremmest erkende, at det at studere er et fuldtidsarbejde. Det kræver mindst 37 timer om ugen«, siger Rie Troelsen.

Men hvis uddannelseskvaliteten skal forbedres, skal politikerne ændre på universiteternes rammevilkår, påpeger hun.

»Politikernes krav om, at der skal mange studerende igennem uddannelserne og det faktum, at universiteterne får bonusser, når studerende gennemfører på normeret tid, spiller ind på undervisningen og den måde, der bliver eksamineret på«, siger Rie Troelsen.

»Det er ikke så ligetil, at man bare kan sige: vupti, så har vi et perfekt uddannelsessystem«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden