Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Spor. »Man må desværre konstatere, at konflikten med lockouten bare har sat rigtig dybe spor. Jeg tror, at rigtig mange lærere føler sig tromlet«, siger Christine Antorini.
Foto: SIMON FALS (arkiv)

Spor. »Man må desværre konstatere, at konflikten med lockouten bare har sat rigtig dybe spor. Jeg tror, at rigtig mange lærere føler sig tromlet«, siger Christine Antorini.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antorini: Rigtig mange lærere føler sig tromlet

Læreres skepsis over for reform handler i virkeligheden om lockouten, siger undervisningsminister.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Christine Antorini, har regeringen været god nok til at forberede lærerne til reformen, når et flertal mener, at eleverne ikke vil lære mere af den – og at kvaliteten af deres undervisning vil forringes?

»Det er tankevækkende, at så mange lærere ikke mener, at eleverne kommer til at lære mere af reformen. For alle de elementer, der ligger i reformen på indholdsdelen, er noget, som lærerne selv har peget på. Altså, at der skal være et kompetenceløft af lærerne, mere bevægelse og en åben skole med virkelighedsnær undervisning. Man må desværre konstatere, at konflikten med lockouten bare har sat rigtig dybe spor. Jeg tror, at rigtig mange lærere føler sig tromlet«.

Når lærerne nu svarer, som de gør, tyder det på, at regeringen ikke har været god nok til at forberede og inddrage dem i reformen?

»Der er stor usikkerhed ude på skolerne lige nu, og det afspejler svarene. De er usikre på, hvordan deres dag kommer til at se ud og den nye måde at tænke arbejdstid på. Det er først nu, at skemalægningen er ved at falde på plads. Mange lærere ved ikke, hvordan deres dag kommer til at se ud. Den frustration kan jeg virkelig godt forstå. Der er et meget stort behov for information«.

Lærerformand Anders Bondo Christensen savner forskningsmæssigt belæg for, at flere tiltag i reformen faktisk virker. Især flere timer til eleverne. Har han ret?

»Jeg er simpelthen uenig i, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for en række af elementerne. Vi har undersøgelser, som vi læner os op ad. Men det er rigtigt, at det er ikke flere timer i sig selv, der gør børnene dygtigere. Det er flere timer af høj kvalitet. Derfor er lærernes kompetenceløft og mere varieret undervisning vigtig«, siger Christine Antorini og henviser til, at alle lærere i 2020 skal være uddannet, så det svarer til linjefagskompetence i de fag, de underviser i.

Maks. usikkerhed

Kan du stå inde for en reform, hvor de lærere, der skal udføre den, generelt ikke mener, at den fører til noget godt?

»Det er da et kæmpe problem, at undersøgelsen afspejler, at så mange lærere ikke kan se for sig, at eleverne bliver dygtigere. Hvis man går ind i sit arbejde som lærer med det udgangspunkt, at man ikke tror på, det lykkes, så er der mange ting, der ikke kan lykkes«.

Hvad vil du gøre ved det?

»Lige nu er der maks. usikkerhed. Jeg håber, at når lærerne starter efter ferien, vil de kunne se de muligheder, der er i reformen«.

Har regeringen har fejlet ved, at fjernelsen af arbejdstidsaftalen lå så tæt op ad vedtagelsen af reformen?

»Jeg ville have ønsket, at de ikke lå så tæt, men det er ikke planlagt. Overenskomstforhandlingerne lå fast i foråret 2013, og regeringen kom med sit udspil om en folkeskolereform, som det hele tiden havde været forventet. At overenskomstforhandlingerne så ikke lykkedes og endte i en stor lockout og et lovindgreb har været med til at gøre det virkelig besværligt. Det er to forskellige ting, der er blandet sammen«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden