Danmark. Skolerne åbner i dag og skal samtidig iværlsætte skolereformen.
Foto: LARS JUST (arkiv)

Danmark. Skolerne åbner i dag og skal samtidig iværlsætte skolereformen.

Uddannelse

Folkeskolelærerne møder ind til kaos i dag

Møbler mangler og ombygninger er ikke færdige, når skolerne åbner.

Uddannelse

Landets skolelever og lærere vender i dag tilbage fra sommerferie. Men mange steder er lokalerne ikke fuldt indrettede, når skolerne åbner op, på en dag, hvor den nye skolereform sættes i værk.

I Københavns Kommune er leveringen af møbler til 3.300 lærere på 67 folkeskoler blevet forsinket, skriver Ekstra Bladet.

Forvaltningen, som står for det samlede indkøb af møbler til kommunens skoler, erkender, at man har et problem.

»Vores leverandører har haft svært ved at følge med. Så vi gør, hvad vi kan. Der er meget, som er leveret i løbet af sommeren, men lige præcis hvor meget der mangler, hvilke skoler og hvad de mangler, det ved vi ikke endnu. Det er vi ved at prøve at finde ud af«, siger Lina Maria Johnsson, chef for sundhed og indkøb, til avisen.

Lærere må arbejde hjemme

Også mange andre steder i resten af landet er der problemer med levering af møbler til skolerne. På flere skoler mangler der skrivebord, kontorstol og computer til lærerne, der med den nye skolereform skal bruge længere tid på skolerne.

Nogle steder er ombygning af lokaler heller ikke blevet færdig til skolestart, siger formanden for Danmarks Lærerforening i Fredericia, Per Breckling, til DR Trekanten.

»Vi har et problem i forhold til byrådets beslutning om, at halvdelen af lærerne skal have en arbejdsplads på skolerne. Det er man ikke færdig med, og det bliver først færdigt til efterårsferien«, siger han.

I Trekantområdet i Jylland mangler mere end hver sjette af de 82 kommunale folkeskoler arbejdsplader til lærerne.

Men der tænkes kreativt på området. På Kirstinebjergskolen i Fredericia har man midlertidigt lavet arbejdspladser i gymnastiksalen og givet lærerne lov til at arbejde hjemme, indtil der er bedre plads på skolen.

Problemet var kendt

Allerede i december blev der i Politiken sat fokus på problemet.

Her sagde formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, og formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, at over halvdelen af landets skoler mangler egnede mødelokaler og arbejdspladser til skolereformens nye krav.

»Det er jo helt tåbeligt at forlange, at lærerne skal være der, hvis de ikke har nogen steder at være, sagde Anders Balle dengang.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce