Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

FANGET. Fremdriftsreformen får skylden for, at flere studerende ikke kan skifte spor på kandidaten.
Foto: DANIELHJORTH (arkiv)

FANGET. Fremdriftsreformen får skylden for, at flere studerende ikke kan skifte spor på kandidaten.

Uddannelse

Studerende i supplerings-saks: Jeg er magtesløs

En gruppe studerende bliver forsinket af den såkaldte fremdriftsreform. Minister vil have styrelse til at undersøge paradokset nærmere.

Uddannelse

»Jeg føler mig magtesløs. Det er super frustrerende at være fanget i systemet«.

25-årige Simon Lücking fra København ønskede at skifte studieretning efter sin professionsbachelor og ventede i spænding på at få svar, om han var blevet optaget på en kandidatuddannelse på Roskilde Universitet tidligere på sommeren. Men da han åbnede brevet, stod der ikke det svar, han forventede.

Han var kommet ind på hovedfaget performance-design, men levede ikke op til kriterierne for sit andet fag, virksomhedsstudier, på kandidatuddannelsen på RUC.

Fra 1. september træder den omdiskuterede fremdriftsreform i kraft for nye studerende med optag denne sommer, og det er den, som forhindrer Simon Lücking og flere andre at skifte spor på deres studium.

»Jeg blev meget, meget skuffet og chokeret faktisk. Jeg troede, at jeg ville komme ind på grund af mine erhvervsmæssige erfaringer, og min ansøgning sad lige i skabet«, siger Simon Lücking, der har en professionsbachelor i Leisure Management fra University College Sjælland.

Parakdoksalt blev fremdriftsreformen faktisk indført for at gøre det lettere at komme ind på en kandidat, men har nu modsatte effekt.

Flere fanget i en suppleringsfags-saks

Simon Lücking er ikke den eneste bachelor, der ikke kan skifte retning på sit studie på kandidaten. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har hørt fra flere studerende, som sidder fanget efter deres bachelor og ikke kan komme videre, fortæller formanden Jakob L. Ruggaard.

»Det er et stort problem, at studerende ikke kan gå på tværs fagligt på deres kandidat. Det er professionsbachelorstuderende, der er hårdest ramt«, siger Jakob L. Ruggaard, der også har hørt om eksempler fra CBS og KU.

Fremdriftsreformen skal sikre, at studerende kommer hurtigere igennem uddannelserne, og derfor har regeringen afskaffet indslusning og suppleringsfag.

Universiteterne kan godt få lov til at udbyde suppleringsfag med op til 15 ECTS-point, men så skal den studerende enten tage dem samtidig med 1. semester på kandidaten eller lige inden studiestart på et sommerkursus.

Desuden skal universiteterne nu kun bedømme ansøgere til kandidatuddannelser ud fra deres bacheloruddannelse og ikke på baggrund af erhvervsmæssig erfaring og udlandsophold.

Simon Lücking mangler netop 15 ECTS-point

Det er faktisk præcis 15 ECTS-point - eller tre fag - som Simon Lücking skal have suppleret for at komme ind på kandidaten på RUC.

Men her vil man kun gå med til at udbyde suppleringsfag for 10 ECTS-point, fortæller rektor på RUC, Hanne Leth Andersen.

»Vi på RUC har vedtaget, at vi ikke kan stå inde for, at studerende kan tage mere end 10 ECTS-point for suppleringsfag, når de ifølge loven skal tage dem, efter de er optaget. Det skyldes, at hvert ECTS-point tæller som 25-30 arbejdstimer for den studerende, så hvis man ganger det med 15, så skal der arbejdes mellem 375-450 timer hen over sommeren, eller mens de læser på fuld tid på 1. semester. Det kan simpelhten ikke lade sig gøre, lyder vores faglige vurdering«, siger Hanne Leth Andersen, der kalder det for »død-ærgerligt«, at folk som Simon Lücking har fået deres ansøgninger afvist.

Tilbage sidder Simon Lücking på Nørrebro og er frustreret.

»Nu skal jeg lige pludselig til at sætte mig ind i dagpengesystemet og bruge tid på at sende to ansøgninger om ugen til jobs, jeg overhovedet ikke gider at have, men jeg bliver ved at kæmpe videre. Jeg er ikke færdig med at studere«, siger Simon Lücking.

Han frygter, at netop den kandidat, han har fået afslag på, har stor betydning for hans jobmuligheder i fremtiden.

»Jeg er kun det andet hold, som er blevet bachelor i den i Danmark. Derfor er der ikke mange arbejdsgivere, der kender til den, og hvad vi lærer. Det gør, at det er svært at blive anerkendt«, fortæller han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Minister: Måske opfatter universiteterne loven forkert?

Ifølge uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) var meningen med at afskaffe suppleringsfagene faktisk at gøre det lettere at komme ind på kandidaten. Hun henviser til, at studerende tidligere kunne vente op til flere år på at kunne supplere med et fag.

»Jeg vil bede styrelsen undersøge, om universiteterne opfatter reglerne på en for snørklet eller forkert måde, så de reelt forhindrer dem selv i at optage studerende. Det kan vi ikke have«, siger Sofie Carsten Nielsen.

»I denne uge går vi i gang med at forhandle udviklingskontrakterne for de kommende tre år sammen med uddannelsesinstitutionerne, og der kommer vi helt sikkert til at tage en alvorlig diskussion om problemet. Jeg har udpeget bedre sammenhæng og samarbejde som et af målene i udviklingskontrakterne«, fortsætter ministeren.

Sofie Carsten Nielsen fastslår samtidig, at det er universiteternes ansvar at tilpasse sig deres uddannelsesudbud.

Universiteterne skal selv betale for suppleringsfagene

Det økonomiske aspekt har en stor betydning for, at nogle universiteter vælger ikke at udbyde suppleringsfag. De skal selv betale.

»Regeringen burde finansiere suppleringen. Når den ikke gør det, så har universiteterne ingen interesse i at udbyde dem, og de studerende, som er fagligt nysgerrige, bliver taberne«, siger DSF-formanden Jakob L. Ruggaard.

Rektoren for RUC erkender, at pengene spiller en rolle og opfordrer regeringen til at tage suppleringskurser tilbage.

»Det er ekstremt uhensigtsmæssigt, at universiteterne skal finansiere en nødvendig studieaktivitet af penge, de har fået til andre studieaktiviteter. Det burde jo være ministeriet, der tager det ansvar«, siger Hanne Leth Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen mener, at regeringen har sikret historisk høje basisbevillinger, og at det skal være muligt for universiteterne at tilpasse sig.

Simon Lücking prøver smuthul

På trods af sit afslag har Simon Lücking ikke givet op. Han prøver et smuthul ved at søge ind på den samfundsvidenskablige basisuddannelse på RUC og har søgt om merit på nær de tre fag, han mangler for at komme ind på kandidaten i virksomhedsstudier.

»Selv om jeg ender med at få merit for de fag, kan det stadig være, at jeg bliver afvist, fordi de kun bedømmer min bachelor. Så kan det være lige meget at supplere, hvis de ikke kigger på de tre fag«, siger Simon Lücking.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce