LEG. På Tagensbo Skole på ydre Nørrebro har man vendt udviklingen ved at være en såkaldt profilskole.
Foto: LASSE KOFOD

LEG. På Tagensbo Skole på ydre Nørrebro har man vendt udviklingen ved at være en såkaldt profilskole.

Uddannelse

Fra 80 til 40 procent tosprogede: Tagensbo Skole har vendt udviklingen

Tagensbo Skole er blevet en udeskole og har tiltrukket de danske elever.

Uddannelse

Bag betonbyggerier og Sagay Pizza og Kebab på ydre Nørrebro i København stikker Tagensbo Skole ud.

En kæmpestor tydeligt nyetableret legepark med kunstgræsfodboldbaner, klatrestativer med blødt orangefarvet underlag og trampoliner i græsset stikker ud blandt alt det grå og graffitimalede.

»Mit yndlingsdyr er en elefant, jeg sværger«, siger en kridhvidhåret dreng, der hænger i armene i et klatrestativ med en gruppe andre drenge.

Han er en af de omkring 600 elever på Tagensbo Skolen, der tidligere har været kendt af Københavns Kommune som en såkaldt udsat skole.

Foto: KOFOD LASSE

Det er den ikke længere. For hvor der for tre år siden var omkring 80 procent tosprogede børn i børnehaveklassen, hedder det tal nu 40 procent, fortæller skoleleder Jeanne Jacobsen.

En rundringning til de ni folkeskoler, som Københavns Kommune selv har udpeget som udsatte på grund af en overvægt af tosprogede elever, viser, at otte af skolerne de seneste tre år har formået at nedbringe andelen af tosprogede elever, skriver Jyllands Posten i dag.

Fra udsat skole til udeskole

På Tagensbo Skole har man arbejdet målrettet og bevidst med at ændre det billede. Blandt andet ved at for tre år siden at ændre skolens profil til en såkaldt udeskole.

»Eleverne har taget virkelig godt imod det. Og jeg tror, at det virkelig er sådan noget, der har øget tilslutningen blandt etnisk danske børn. Udeskoler taler jo lige ind i maven på middelklassen. Det er jo en fortsættelse af skov- og udflytterbørnehaver, som forældrene er meget glade for«, siger skolelederen og understreger, at det ikke kun skyldes ønsket om at tiltrække etnisk danske børn til skolen.

»Vi gør det også fordi, vi mener, at det rent undervisningsmæssigt er rigtig godt. Det var de to ting i vores plan med at lave en udeskole, og det har båret frugt på begge parameter«.

Opsøger danske forældre

Københavns Kommune har i en årrække på forskellige måder forsøgt at sprede de tosprogede elever til andre skoler. Skolernes egen strategi er omvendt – de forsøger at tiltrække kvarterets etnisk danske børn, fortæller skolelederen på en skolens farverige legepladser, hvor to piger med forskellige oprindelseslande hopper fnisende arm i arm over mod en stor flerpersoners hængekøje.

»Vi har lavet en folder til kommende forældre, og så tager jeg ud i børnehaver til forældremøder og fortæller om vores skole. Og så inviterer jeg også forældrene over på forskellige aftener, så de kan se skolen. Og når man først får folk over at se, hvad vi selv altså synes er en ret flot skole, så er det svært for dem ikke at skrive deres børn op«, siger Jeanne Jacobsen svært stolt.

Hun medgiver også, at nogle etnisk danske forældre har været »lidt betænkelige« ved at sende deres børn på den udprægede tosprogede skole.

»Jeg ville også selv betænke at sende mit barn ind i en klasse, hvor der stort set kun var tosprogede børn. Som leder tænker jeg ikke over det, men til de forældre, der har det sådan, siger jeg: Tag da en ven med«, siger hun og fortsætter:

»Og børnene er jo ligeglade. Det er hos forældrene bekymringerne ligger. Men sådan er det. Jeg er selv mor til tre børn, så jeg forstår det«.

Kæresteleg og scoretricks

Ved et lidt afsides klatrestativ på en af skolens mange legepladser leger Josefine og Chino kærester. Men det er kun i legen, at de er det. I hvert fald ikke i virkeligheden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: KOFOD LASSE

Begge er de glade for deres skole.

»Den er god«, forklarer de travlt optagede af deres leg.

Ved et andet legestativ har en gruppe piger med kulsort hår og glimmertøj samlet sig.

»Du skal bare sige: 'Hva' så der', når han siger 'hej'«, fortæller en af pigerne helt vigtigt til de andre.

Lige nu er de kun elever fra første, anden og tredje årgang, der er på legepladsen. Skolens elever har frikvarter på forskellige tidspunkter og fordelt på årgange.

På den måde virker det ikke så voldsomt for de mindre elever og de ældre elever kan få lidt fred og ro, forklarer Jeanne Jacobsen.

På spørgsmålet om, hvor alle de tosprogede elever er blevet af, som tallene har udlignet sig, fortælleren lederen, at de skam stadig er her.

Skolen er bare vokset og med udvidelsen er de etnisk danske børn rykket ind

»Vi er gået fra at være skolen, hvor 20 procent af skoledistriktet går, til at det nu er omkring 40 procent af distriktet. Og indtil for tre år siden var det nærmest kun tosprogede, men nu har vi fået fat større dele af distriktet, og en stor del af dem er danske familier«, siger hun.

Pia Allerslev: Slut med smarte modeller

Københavns Kommune har gennem en periode bevilget penge til profilskoler som Tagensbo Skole. Samtidig gør det en forskel, at kommunen har ændret skoledistrikter, så børn fra udvalgte gader sendes til en anden folkeskole, skriver Jyllands-Posten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeanne Jacobsen mener, at stigningen i søgningen til hendes skole bunder i en blanding af skolens profil og nye lokaler inde og ude.

På rådhuset er borgmesteren på området meget tilfreds med udviklingen:

»For 10 år siden havde jeg ikke fantasi til at forestille mig, at det kunne lade sig gøre, at skolerne med opsøgende arbejde kunne vende udviklingen. I dag mener jeg, at vi ikke skal bruge smarte modeller eller køre børn rundt i byen for at sikre en mere lige sammensætning af elever«, siger skoleborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V) til Jyllands Posten.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce