Dans(k). 2. klasse på Bagsværd Friskole lærer at kombinere dans og bevægelse med bogstaver og ordklasser. Flere frie skoler lader sig inspirere af den nye folkeskolereform, og det betyder flere timer på skemaet og mere bevægelse.
Foto: Jacob Ehrbahn

Dans(k). 2. klasse på Bagsværd Friskole lærer at kombinere dans og bevægelse med bogstaver og ordklasser. Flere frie skoler lader sig inspirere af den nye folkeskolereform, og det betyder flere timer på skemaet og mere bevægelse.

Uddannelse

Frie skoler opruster efter reform

En stor del af de frie grundskoler giver nu eleverne flere timer, mere bevægelse og engelsk fra 1. klasse.

Uddannelse

Samtidig med at folkeskolen netop har taget hul på en af de største ændringer nogensinde, er også de frie grundskoler i gang med forandringer.

Mange af dem er identiske med elementerne i folkeskolereformen.

»Jeg tror, at folkeskolereformen på 9 ud af 10 privatskoler har medført større eller mindre ændringer op til skolestart. Typisk i form af flere timer, men også i form af bevægelse. Det, man laver på privatskolerne, skal stå på mål med det, der sker i folkeskolen. Opmærksomheden på, hvad eleverne kan få ovre på den anden side af vejen, er blevet skærpet med reformen, og det er kun godt«, siger formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, der taler på vegne af 150 privatskoler.

Flere timer

De frie grundskoler opruster især i form af flere timer.

Det viser en rundspørge udsendt til 537 frie grundskoler, hvoraf 200 har svaret, foretaget af analysevirksomheden Bureau 2000. Skolelederne er blevet spurgt om antallet af lektioner fra børnehaveklasse til og med 5. klasse før og efter det igangværende skoleår. I gennemsnit har eleverne fået cirka halvanden lektion mere om ugen.

Selv om eleverne har mellem 30 og 35 lektioner på skemaet i folkeskolen, bliver der stadig tid til fodbold og kammerater, siger undervisningsministeren. Kilde: Politiken TV / Peter Vintergaard

Eksempelvis er eleverne på 5. klassetrin gået fra 28,6 lektioner sidste skoleår til 30,4 lektioner i år. Til sammenligning er antallet af klokketimer i folkeskolernes 5.-klasser 33 inklusive lektiecafé.

Bagsværd Friskole er en af de frie grundskoler, der har ladet sig inspirere af folkeskolereformen, blandt andet ved at få endnu mere bevægelse ind i undervisningen. Skolen har også indført det obligatoriske fag studietid, der er modsvaret til folkeskolens nye, frivillige lektiecafeer, og der er kommet flere timer på skemaet, særligt i dansk og matematik.

I 2. klasse har børnene dansk, da Politiken besøger dem. Men der er hverken diktat eller bøjning af verber på dagsordenen. I stedet står børnene på gulvet over for hinanden i par, bordene er rykket ud til siden, og læreren står klar ved musikanlægget.

Han trykker ’Play’, og en hurtig og munter melodi sætter børnene i gang med en vild dans. Øvelsen går ud på at spejle hinandens bevægelser. Arme og ben ryger op og ned i bølgende bevægelser, én kaster sig mod gulvet, og efterfølgeren følger trop.

Sådan fortsætter det indtil spisefrikvarteret, hvor madpakkerne ryger op af taskerne, og roen sænker sig over 2. klasse.

Bagsværd Friskole har hverken fået flere eller færre elever i forbindelse med reformen, og skoleleder Mads Aarø-Hansen tror heller ikke, at hans friskole er dårligere stillet i forhold til folkeskolen efter den nye reform. Men det forudsætter, at også Bagsværd Friskole bliver ved med at udvikle sig.

»Med reformen kommer der nogle gode tilbud i folkeskolen. Jeg tror, at det er med til udbygge skoletilbuddet til vores børn, fordi det bevidstgør forældrene om det grundlag, de skal træffe deres valg på. Det er med til at åbne op for en diskussion omkring skoleverdenen i det hele taget«, fortæller skolelederen.

Nærvær frem for iPads

John Visholm, der er lærer på skolen, har været friskolelærer i mere end 25 år, de sidste 20 på Bagsværd Friskole, hvor han primært fungerer som musiklærer. Det kan godt være, at folkeskolen nu bliver bedre, men friskolerne har mere tid til børnene, mener han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I folkeskolen er der ikke øje nok på den elev, som af den ene eller anden grund ikke er i forreste række, men trækker sig og til sidst får ondt i maven og ikke vil gå i skole. Og der kan jeg godt se, at det er supersmart med iPads, nye bygninger og tætte vinduer, men hvis man kommer til at miste noget andet, at være tæt på den enkelte elev, kan det være det samme«, siger han.

Mange andre friskoler er ved at lave lignende ændringer som i Bagsværd på grund af skolereformen, fortæller Peter Bendix, der er formand for Dansk Friskoleforening, der er en interesseorganisation for 275 frie grundskoler.

»De fleste af skolerne har ladet sig inspirere af skolereformen på forskellige niveauer. Nogle skoler laver mange nye ting, som ligner det, der er i reformen. Nogle gør, som de plejer, og en del ligger midtimellem. Det kan for eksempel være at give eleverne engelsk i 1. klasse og at give eleverne flere timer«, fortæller han.

Godt med konkurrence

Peter Bendix er ligesom formanden for Danmarks Privatskoleforening glad for reformen, fordi den tvinger de frie grundskoler til at blive bedre.

»Jo mere konkurrence, der er, jo bedre bliver skolerne. Inspiration fra skolereformen er godt, men vi skal stadig lave vores egne skoler og en skole, der adskiller sig fra folkeskolen, så vi er et reelt alternativ. Vi skal ikke bare kopiere folkeskolen«, mener han.

Er du bange for, at I mister elever, når reformen rigtigt kommer i gang?

»Nej, jeg er ikke bekymret, fordi vi har noget andet end folkeskolen, såsom nogle stærke pædagogiske værdier«.

Men der er vel en grund til, at I opruster?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Selvfølgelig kan en friskole ikke leve, hvis ikke der er elever. Det er kun sundt, at friskolerne er nødt til at gøre sig attraktive, og det er bare godt, at man lader sig inspirere af folkeskolen«.

-------

Rettelse: I en tidligere version skrev vi i faktaboksen, at eleverne på friskolerne skal op til de samme afgangsprøver som i folkeskolen. Det kunne opfattes som om, at prøverne er obligatoriske på friskolerne. Det er de ikke, og flere har valgt dem fra.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce