Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nedskæring. I dagens kronik klarlægger  uddannelsesminister Sophie Carsten Nielsen (R) regeringens planer for hvordan videregående uddannelser er nødt til at forholde sig mere til arbejdsmarkedet.
Foto: Joachim Adrian(Arkiv)

Nedskæring. I dagens kronik klarlægger uddannelsesminister Sophie Carsten Nielsen (R) regeringens planer for hvordan videregående uddannelser er nødt til at forholde sig mere til arbejdsmarkedet.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen giver humaniora kniven

Optaget på videregående uddannelser skal passe bedre til arbejdsmarkedet. Knap 4.000 studiepladser skæres væk fra næste år.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alt for mange unge går på uddannelser, som formentlig aldrig fører til et arbejde.

Det får nu regeringen til at skrue bissen på over for universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler, som allerede fra optaget til næste sommer skal ændre deres udbud af uddannelser.

Med et nybrud i styringen af de videregående uddannelser dikterer regeringen, at knap 4.000 studiepladser skal nedlægges på studier, der fører for mange af de færdiguddannede ud i ledighed.

En tredjedel færre

Hårdest ramt bliver universiteterne, der på tre år skal skære 2.363 pladser væk, og det er især de humanistiske fag, der står for skud. Uddannelser på sprogfag, æstetiske fag og medier og kommunikation hører alle til de områder, der skal optage 30 procent færre på kandidatstudiet.

På universiteterne er vreden stor. Både blandt de studerende og ledelserne.

Nedskæringen kan betyde, at hele uddannelser må lukke, hvis der bliver for få studerende, siger prorektor for Syddansk Universitet Bjarne Graabech Sørensen.

»30 procents reduktion er ikke så lidt. Der skal være et vist antal studerende for, at der er en kritisk masse, og hvis der ikke er mere end 20 studerende på en uddannelse, kan man ikke opretholde den økonomisk eller pædagogisk«, siger han.

Fordeler selv nedskæringer

Også på Københavns Universitet vurderer rektor Ralf Hemmingsen, at vigtige fag får svært ved at overleve.

»Det kan betyde, at vi for eksempel skal reducere optaget i tysk, som refererer til Danmarks største eksportmarked. Kan det virkelig være i erhvervslivets interesse«, spørger Ralf Hemmingsen, der også er formand for rektorerne på de danske universiteter.

Universiteterne kan selv fordele nedskæringen på konkrete fag inden for de områder, som regeringen har udpeget. 20. november skal de have lagt sig fast.

»Vi er enige i diagnosen, at der skulle ske tilpasning til arbejdsmarkedssituationen. Det, der overrasker mig, er, at man gennemfører en så centralistisk detailstyring, når der er enighed i sektoren. Det er meget overraskende og meget mærkeligt«, siger Ralf Hemmingsen.

Uddannelsesminister: En ny tid

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) understreger, at hun har været i tæt dialog med uddannelsesinstitutionerne om modellen for nedskæringer:

»Det er rigtigt, at nogle steder vil det være noget nyt for dem at dimensionere. Det er, fordi vi er i en ny tid, hvor rigtig mange unge tager en videregående uddannelse. Det betyder, at vi i højere grad er nødt til at guide dem andre steder hen«.

Blandt andet har erhvervslivet længe efterspurgt flere ingeniører, og ansøgertallet til læreruddannelsen er dalet til et kritisk niveau.

De nyeste tal viser, at mere end 30 procent af de nyuddannede akademikere er ledige. Samtidig er unge de seneste syv år væltet ind på landets 1.477 videregående uddannelser, der udbydes i Danmark, og optaget er øget med næsten 50 procent.

Efter at både Produktivitetskommissionen og regeringens kvalitetsudvalg har peget på, at for mange uddannelser fører til ledighed, er det på tide, at der nu sker noget, mener Jannik Schack, der er politisk chef i uddannelsestænketanken Dea.

»Universiteterne har ikke selv vist vilje til at dimensionere, selv om der manglede arbejde til deres kandidater. De har sovet en tornerosesøvn. Nu falder hammeren så«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden