Alt for mange unge går på uddannelser, som formentlig aldrig fører til et arbejde.
Det får nu regeringen til at skrue bissen på over for universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler, som allerede fra optaget til næste sommer skal ændre deres udbud af uddannelser.
Med et nybrud i styringen af de videregående uddannelser dikterer regeringen, at knap 4.000 studiepladser skal nedlægges på studier, der fører for mange af de færdiguddannede ud i ledighed.
En tredjedel færre
Hårdest ramt bliver universiteterne, der på tre år skal skære 2.363 pladser væk, og det er især de humanistiske fag, der står for skud. Uddannelser på sprogfag, æstetiske fag og medier og kommunikation hører alle til de områder, der skal optage 30 procent færre på kandidatstudiet.
På universiteterne er vreden stor. Både blandt de studerende og ledelserne.
Nedskæringen kan betyde, at hele uddannelser må lukke, hvis der bliver for få studerende, siger prorektor for Syddansk Universitet Bjarne Graabech Sørensen.
»30 procents reduktion er ikke så lidt. Der skal være et vist antal studerende for, at der er en kritisk masse, og hvis der ikke er mere end 20 studerende på en uddannelse, kan man ikke opretholde den økonomisk eller pædagogisk«, siger han.
Fordeler selv nedskæringer
Også på Københavns Universitet vurderer rektor Ralf Hemmingsen, at vigtige fag får svært ved at overleve.
»Det kan betyde, at vi for eksempel skal reducere optaget i tysk, som refererer til Danmarks største eksportmarked. Kan det virkelig være i erhvervslivets interesse«, spørger Ralf Hemmingsen, der også er formand for rektorerne på de danske universiteter.
Universiteterne kan selv fordele nedskæringen på konkrete fag inden for de områder, som regeringen har udpeget. 20. november skal de have lagt sig fast.
»Vi er enige i diagnosen, at der skulle ske tilpasning til arbejdsmarkedssituationen. Det, der overrasker mig, er, at man gennemfører en så centralistisk detailstyring, når der er enighed i sektoren. Det er meget overraskende og meget mærkeligt«, siger Ralf Hemmingsen.
Uddannelsesminister: En ny tid
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) understreger, at hun har været i tæt dialog med uddannelsesinstitutionerne om modellen for nedskæringer:
»Det er rigtigt, at nogle steder vil det være noget nyt for dem at dimensionere. Det er, fordi vi er i en ny tid, hvor rigtig mange unge tager en videregående uddannelse. Det betyder, at vi i højere grad er nødt til at guide dem andre steder hen«.
Blandt andet har erhvervslivet længe efterspurgt flere ingeniører, og ansøgertallet til læreruddannelsen er dalet til et kritisk niveau.
De nyeste tal viser, at mere end 30 procent af de nyuddannede akademikere er ledige. Samtidig er unge de seneste syv år væltet ind på landets 1.477 videregående uddannelser, der udbydes i Danmark, og optaget er øget med næsten 50 procent.
Efter at både Produktivitetskommissionen og regeringens kvalitetsudvalg har peget på, at for mange uddannelser fører til ledighed, er det på tide, at der nu sker noget, mener Jannik Schack, der er politisk chef i uddannelsestænketanken Dea.
»Universiteterne har ikke selv vist vilje til at dimensionere, selv om der manglede arbejde til deres kandidater. De har sovet en tornerosesøvn. Nu falder hammeren så«, siger han.
