Dansk Erhverv: Flere ting i fremdriftsreformen bør ændres

Uddannelsesministeren åbner for at ændre reformens regler for suppleringsfag.

Uddannelse

Mens uddannelsesministeren i dag åbner for at ændre suppleringsregler, som gør, at tusindvis af studerende er forhindret i at skifte uddannelsesforløb, er Dansk Erhverv langt fra ikke tilfreds.

De mener, at der flere ting end suppleringsreglerne i den såkaldte fremdriftsreform, der trænger til et alvorligt gennemsyn.

»Reformen har også nogle konsekvenser for deltidskandidater. Man har fjernet muligheden for at tage sin kandidatuddannelse på deltid, og det er jo enormt ærgerligt, når vi og ministeren gerne vil have de studerende til at blive mere erhvervsrettede«, siger Mette Fjord Sørensen, der er forsknings- og uddannelsespolitisk chef hos Dansk Erhverv.

Vil kigge på regler

I dagens Politiken lover Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) at kigge på fremdriftsreformens punkt omkring suppleringsfag, hvor studerende tidligere kunne tage ekstra suppleringsfag for at kvalificere sig til studieskiftet, men hvor muligheden blev afskaffet med fremdriftsreformen, der trådte i kraft dette studieår.

Med reformen må universiteterne således nu kun se på fag, som de studerende har taget på deres adgangsgivende bacheloruddannelse, når studerende skal optages på kandidaten.

En humanistisk bachelor med dårlige jobmuligheder får derfor meget svært ved at skifte kurs til en mere erhvervsrettet kandidatuddannelse med gode jobmuligheder.

»Når de nu åbner for at kigge på suppleringskurser, så det håber jeg, at de vil kigge på muligheder for at genindføre deltidskandidatuddannelser. For de modarbejder også regeringens plan og spænder ben for dem selv«, siger Mette Fjord Søren og henviser blandt andet til revisoruddannelsen, hvor de studerende tager deres kandidat på deltid, mens de er i arbejde.

»Den mulighed er nu blevet fjernet for alle, og det er enormt ærgerligt. Regeringen ødelægger lidt intentionen med reformen på det her punkt. Især hvis man gerne vil have, at de studerende får mere erhvervserfaring, så er muligheden der jo netop der. Så var der måske også flere, der ville forsøge at komme ud på arbejdsmarkedet efter deres bachelor og tage deres kandidat på deltid«.

Fuldtidsstudie og fuldtidsarbejde

Og det mener Dansk Revisorforening er mere end tiltrængt.

Studerende, der vil uddanne sig til revisorer, har indtil fremdriftsreformens vedtagelse benyttet sig af muligheden for en deltidskandidat, fordi de samtidig har fast fuldtidsarbejde i et revisorfirma ved siden af.

»Det tager omkring 3,3 år at få sin kandidatgrad inden for en revisoruddannelse, og dermed kan de studerende ikke leve op til kravet om, at de skal have 60 ESCT point om året, som fremdriftsreformen dikterer. Og så mister de retten til at gå op til eksamen, med mindre de bliver deltidskandidater«, siger erhvervspolitisk direktør i Dansk Revisorforening (FSR) Tom Vile Jensen.

Også problem for advokater

Han påpeger, at det ikke kan lade sig gøre at både tage en uddannelse på fuldtid og have et revisor-job på fuldtid.

Det kan kun lade sig gøre, hvis medlemsvirksomheder betaler og tilrettelægger et universitetsforløb for deres studerende

»Vores virksomheder skal nu betale dobbelt for de studerende. For vi betaler dem løn, og de ikke får SU, og det kommer nu også til at tage længere tid. De kan få lov til at tage uddannelsen på deltid, hvis vi betaler for det. Og det kan stå i over 100.000 kroner per kandidat«, siger han og fortsætter:

»Og ved siden af, at vores medlemmer oven i købet også skal betale kandidaterne løn, så synes vi, det er ret uheldigt. For konsekvensen er jo, at virksomhederne lader være med at tage de studerende ind«, siger han.

Og de kommende revisorer er ikke de eneste, der bliver ramt. Også advokater bliver ramt af deltidssreglerne på samme måde som revisorerne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce