Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) lancerede i september den såkaldte dimensioneringsplan, som skal sørge for at færre tager uddannelser, som ikke leder til arbejde.
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) lancerede i september den såkaldte dimensioneringsplan, som skal sørge for at færre tager uddannelser, som ikke leder til arbejde.

Uddannelse

Studerende om ny nedskæringsplan: Ligner den gamle

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd er langt fra tilfreds med dimensioneringsplan.

Uddannelse

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) og landets universiteter er blevet enige om en ny og ændret udgave af den omdiskuterede dimensioneringsplan, der skal sørge for, at færre unge tager uddannelser, som ikke fører til arbejde.

Siden uddannelsesministeren i september lancerede planen, har den mødt skarp kritik hos studerende, politikere og uddannelsesinstitutioner - men nu er universiteterne og ministeren blevet enige om en ny, ændret plan.

LÆS ARTIKEL

Ralf Hemmingsen, der er rektor for Københavns Universitet og formand for universiteternes sammenslutning, Danske Universiteter, er tilfreds med ændringerne og kalder den nye forståelse »et godt grundlag at gå videre med«.

Men Danske Studerendes Fællesråd er langt fra tilfredse med den nye plan. Formand Jakob Ruggaard mener grundlæggende, at »reformen kommer til at skære ned på de unges muligheder i stedet for at styrke dem«.

LÆS ARTIKEL

Danske Studerendes Fællesråd har tidligere kritiseret planen, fordi de mente, den ville få konsekvenser for fagligheden og de unges mulighed for uddannelse. Og det bliver ikke bedre med den nye plan, mener formand Jakob Ruggaard:

»Vi har kritiseret den tidligere plan, fordi den vil få konsekvenser for fagmiljøerne og de unges muligheder for at søge uddannelse. De konsekvenser er nærmest stadig 1:1 med i den nye plan, for man ender på det samme antal studiepladser, man vil nedlægge. Det vil gøre, at mange unge vil stå uden uddannelse – og sende de unge om bag i arbejdsløshedskøen,« siger han.

Frygter arbejdsløshed og dårligere undervisning

Ministerens mål med planen har fra start ellers været, at de unge ikke skulle tage uddannelser, der ikke førte til arbejde. Men ministerens plan er ikke den rigtige løsning på det problem, mener Jakob Ruggaard:

»Det (nedskæringerne i antal studiepladser, red) vil betyde, at flere vil komme til at stå uden uddannelse. I en situation, hvor vi stadig har høj ungdomsarbejdsløshed og er i økonomisk krise, er det ikke fornuftigt. Der er det fornuftigt at dygtiggøre sig.«

Han frygter ikke alene, at planen vil gå ud over antallet af studiepladser, men også kvaliteten af undervisningen for dem, der allerede går på uddannelserne:

»De faglige konsekvenser vil også stadig være der med den reviderede plan, for man vil fyre undervisere på humaniora og undervisningskvaliteten vil blive endnu dårligere.«

Til argumentet om, at de unge bør fordele sig på andre studier, hvor der er bedre plads, mener Jakob Ruggaard ikke, at man kan sætte tingene så enkelt op:

»Man skærer ned på store studieområder. Humaniora bliver for eksempel skåret bredt. Og det siger sig selv, at man ikke kan trylle humanister til dygtige ingeniører«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce