0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skal forældre slå græs for at redde folkeskolen?

Forældre skal involvere sig mere i den lokale folkeskole. Det kan afværge skolelukninger, siger forskningschef.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 THOMAS BORBERG (arkiv)
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

folkeskolen. Små folkeskoler, der er i fare for at lukke helt ned eller blive lagt sammen med en anden, har en chance for at bestå, hvis forældrene er villige til at engagere sig.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På med arbejdsbukserne og af sted med græsslåmaskinen. Små folkeskoler, der er i fare for at lukke helt ned eller blive lagt sammen med en anden, har en chance for at bestå, hvis forældrene er villige til at engagere sig, ligesom der er tradition for på de frie grundskoler, hvor forældrene betaler for en del af skolegangen.

Sådan siger blandt andet Henrik Christoffersen, der er forskningschef i Cepos og forfatter til en ny analyse, hvoraf det blandt andet fremgår, at antallet af elever i folkeskolen er faldet markant i hver femte kommune.

»Det mest negative scenarium er, at de små skoler lukker, og at man så busser eleverne til store centrale skoler i de større byer. Det mest positive scenarium er, at forældrene stiller op med alt fra at slå græsset og organisere lejrskoler, så skolerne kan bestå ud fra en økonomisk betragtning, og så skolerne kan blive gode skoler«, siger han og tilføjer: »Noget af det, der gør en god skole, er netop forældre, der bakker den op«.

Dyrt at drive en klasse på landet

Lars Sloth, der er direktør på børne- og familieområdet i Thisted Kommune, taler også om involverende forældrekræfter som en mulighed for at lade de små folkeskoler bestå. Kommunen har fra 2008 til 2012 fået 12 procent færre elever.

»Vi oplever en generel tilbagegang i befolkningen, blandt andet fordi flere ønsker at bo i de større byer. Det gør det dyrere at drive en klasse. Hvis man vil bevare de små institutioner, må man som kommunalpolitiker forholde sig til, hvordan man skaffer de ressourcer, der skal til«, siger Lars Sloth og peger på, at kommunen enten kan vælge at bruge mange penge på de små skoler, lukke dem eller involvere forældrene. I øjeblikket peger pilen på, at de små skoler bevares.

»Jeg ved, at man som forælder vil gå relativt langt i landsbyerne og udkantsområderne for at bevare de lokale institutioner. Hvis ikke politikerne finder ressourcerne til at holde de små skoler kørende, vil forældreengagement være en nødvendighed«, siger han, vel vidende at der med rette kan være forældre, der ikke mener, at det er deres opgave at slå græsset på skolens boldbaner:

»Som skatteborger, kan man jo have en begrundet forventning om, at man får stillet en folkeskole til rådighed ude på landet lige så vel som i byerne. Og ellers må man må finde sig i, at éns børn vil få mere transport til skole«.

8 skoler nedlagt i Tønder Kommune

I Tønder Kommune, der har fået omkring 15 procent færre elever i folkeskolen, har konsekvensen været, at 8 skoler blev nedlagt i 2011, fortæller skolechef Per Hansen. Her er årsagen en halvering af fødselstallet fra cirka 600 i 1994 til 325 forrige år samt familier, der valgte folkeskolen fra og friskole til.

»Det var for at bevare fagligheden, og fordi udgifterne per elev steg og steg, og kommunen ikke længere ønskede at tilføre flere ressourcer for at bevare alle skoler. Så nu har vi undervisning på færre enheder«, siger han.

Per Hansen er enig i, at det at bede forældre om hjælp til at opretholde de små skoler »ville have været en mulighed«.

»Men man kan jo ikke stille det som et krav«, påpeger han.

Forældre vil gerne inddrages

Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre, der er en organisation for skolebestyrelser i folkeskolen, kan sagtens se meningen med at lade forældre være med til at drive folkeskolerne på linje med de frie grundskoler.

»Forældre vil gerne inddrages. Når kommunerne overvejer at lukke skoler, fordi det er for dyrt, vi vil gerne i dialog med dem for at finde en løsning. En løsning kunne være, at den dyre skole på landet får samme pose penge at drive skole for som den store inde i byen, hvor udgiften per elev ofte ikke er så høj. Samtidig skal vi sikre, at børnene opnår et vist fagligt niveau«, fortæller hun og understreger, at forslaget skal komme »nedefra« og ikke som et pådutning fra kommunen.

»Vi ser allerede eksempler på forældre, der kommer med rendegraveren, når der skal bygges ny legeplads eller lægges ny asfalt i skolegården«.

Børnene får længere til skole

Nogle af bekymringerne ved nedlæggelser af små skoler og oprettelsen af store er, at børnene får længere til skole og trives mindre på store skoler. Kontorchef i Kommunernes Landsforening Claus Mogensen erkender, at det negative ved at lukke skoler er den længere transport.

»Men jeg har fuld tillid til, at man lokalt, hvor man kender til de konkrete forhold, tager den samlet set bedste beslutning. Der er også altid masser af inddragelse af borgerne i disse beslutninger«, siger han og tilføjer, at han kender forskning, der viser, at elever bedre kan identificere sig med en mindre skole:

»Men jeg har ikke set forskning, der siger noget entydigt om sammenhængen mellem skolestørrelse og trivsel«.