Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Pedersen

Tegning: Anne-Marie Steen Pedersen

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

CBS varsler besparelser og massefyringer

Underskud er ved at vokse CBS over hovedet, blandt andet fordi de studerende ikke er hurtige nok. Nu skal der gennemføres store besparelser, men det vil give dårligere uddannelser, siger rektor.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I CBS’ bygninger er der fyldt med eksperter og kommende eksperter i virksomhedsdrift, ledelse og økonomistyring. De studerende er vant til at kunne knække et regnskab og gennemgå budgetter, og hvis de tager et nærmere kig på CBS’ økonomi i disse dage, vil de opdage, at der ikke helt er balance mellem indtægter og udgifter.

CBS har underskud, og det ser ud til at vokse, medmindre der sættes ind. Og det er netop, hvad CBS’ ledelse har besluttet at gøre. Fra 2017 skal uddannelsesinstitutionen spare 60 millioner kroner årlig. For at nå besparelserne søsætter CBS nu en spareplan, som i værste fald betyder, at 70-80 stillinger skal nedlægges.

»Det er en ubehagelig situation. Det er ikke normalt at have så mange fratrædelser eller afskedigelser. Vi har i de seneste år investeret i nyt videnskabeligt personale og udviklet egne talenter for at hæve kvaliteten af vores uddannelser og forskning. En kæmpe investering, man laver i medarbejderne – som vi så pludselig skal af med. Det er mere end ærgerligt«, siger CBS’ rektor, Per Holten-Andersen.

Hidtil har underskuddet været dækket ind af en stor egenkapital, men nu vokser underskuddet. Der er allerede indført ansættelsesstop, og fra i år er der ikke blevet skruet op for optaget af nye studerende for at holde udgifterne i ro.

Alligevel er det nødvendigt at sætte hårdere ind nu, siger rektor. For når der ikke er vækst i antallet af studerende, vokser indtægterne heller ikke. Desuden får CBS ligesom alle andre uddannelsesinstitutioner 2 procent mindre i bevilling hvert år, og det rammer hårdt, når væksten i forvejen er 0.

Og så rammes CBS økonomisk af den såkaldte fremdriftsreform, der belønner universiteter, der kan få de studerende hurtigere gennem studierne.

»Ifølge reformen skal vi reducere vores studerendes gennemsnitlige studietid med 4,2 måneder, men vi vurderer, at vi kun kan nå halvdelen af det. En stor del af vores studerende tager praktik og på udvekslingsophold under deres uddannelse, og det synes vi er så vigtig en kvalitet i deres uddannelse, at vi ikke vil skære dette væk for at få kortere studietider«, siger Per Holten-Andersen, som af den grund straffes ved at få 30 millioner kroner mindre i pengestrøm fra staten i 2020.

Sparerunden får konsekvenser for undervisningen, siger Per Holten-Andersen.

»Det kan ikke undgås, at det får betydning for undervisningen, når man skal af med videnskabeligt personale. Der bliver mindre fastansat personale til at undervise; de studerende vil få færre timer og færre timer med forskningsbaseret undervisning«, siger Per Holten-Andersen.

Det ærgrer de studerende, som undrer sig over, at undervisningens kvalitet sænkes i en tid, hvor der politisk tales højt om, at den skal forbedres.

Frygter for undervisningen

»Det er meget frustrerende at se, at de kommende studerende vil få dårligere undervisning, end der er i dag. Det skal helst gå den anden vej. Jeg tror, der er mange, der er bekymrede for, om det går ud over timetallet og forskningsmiljøerne. Vores uddannelse er forskningsbaseret, det er jo hele ideen med at gå på universitetet, men det kan gå tabt, hvis vi skal have flere forelæsninger på store hold og færre øvelsestimer«, siger formanden for studenterorganisationen CBS Students, Charlotte Gjedde.

Rektor varslede i går på et møde med tillidsfolk, at der vil komme massefyringer, og i auditorier og kontorer på CBS er medarbejderne stærkt utilfredse.

I et åbent brev til ledelsen opfordrer 50 videnskabeligt ansatte CBS’ ledelse til at genoverveje spareplanen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Dyrebar erfaring overført fra ældre til yngre forskere og undervisere vil gå tabt. Nedskæringerne og den generelle usikkerhed vil formentlig også anspore nogle til at forlade CBS for at sikre sig jobs andetsteds. Etablerede undervisnings- og forskningsnetværk bliver brudt op, og forbindelser til erhvervslivet, det politiske system og civilsamfundet i Danmark og internationalt går tabt«, skriver de blandt andet i brevet.

Deres bøn bliver ikke hørt. I dag starter forhandlinger om frivillige aftrædelser.

Ifølge det videnskabelige personales fællestillidsmand, lektor Ole Helmersen, er der formentlig så stor interesse for frivillige aftrædelsesordninger, at mange fyringer kan undgås.

Men medarbejderne er skuffede over, at ledelsen ikke tidligere har set den økonomiske knibe komme.

»Vi mener, at ledelsen kunne have forudset denne situation tidligere og helt kunne have undgået denne dramatik. Der har været en periode, hvor CBS har ansat en hel del flere meget bevidst, fordi egenkapitalen var for høj og skulle ned. Vores holdning er, at man ikke burde have udvidet medarbejderstaben med så mange, når det efter kort tid viser sig, at man har ansat for mange«, siger Ole Helmersen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden