I CBS’ bygninger er der fyldt med eksperter og kommende eksperter i virksomhedsdrift, ledelse og økonomistyring. De studerende er vant til at kunne knække et regnskab og gennemgå budgetter, og hvis de tager et nærmere kig på CBS’ økonomi i disse dage, vil de opdage, at der ikke helt er balance mellem indtægter og udgifter.
CBS har underskud, og det ser ud til at vokse, medmindre der sættes ind. Og det er netop, hvad CBS’ ledelse har besluttet at gøre. Fra 2017 skal uddannelsesinstitutionen spare 60 millioner kroner årlig. For at nå besparelserne søsætter CBS nu en spareplan, som i værste fald betyder, at 70-80 stillinger skal nedlægges.
»Det er en ubehagelig situation. Det er ikke normalt at have så mange fratrædelser eller afskedigelser. Vi har i de seneste år investeret i nyt videnskabeligt personale og udviklet egne talenter for at hæve kvaliteten af vores uddannelser og forskning. En kæmpe investering, man laver i medarbejderne – som vi så pludselig skal af med. Det er mere end ærgerligt«, siger CBS’ rektor, Per Holten-Andersen.
Hidtil har underskuddet været dækket ind af en stor egenkapital, men nu vokser underskuddet. Der er allerede indført ansættelsesstop, og fra i år er der ikke blevet skruet op for optaget af nye studerende for at holde udgifterne i ro.
Alligevel er det nødvendigt at sætte hårdere ind nu, siger rektor. For når der ikke er vækst i antallet af studerende, vokser indtægterne heller ikke. Desuden får CBS ligesom alle andre uddannelsesinstitutioner 2 procent mindre i bevilling hvert år, og det rammer hårdt, når væksten i forvejen er 0.
Og så rammes CBS økonomisk af den såkaldte fremdriftsreform, der belønner universiteter, der kan få de studerende hurtigere gennem studierne.
»Ifølge reformen skal vi reducere vores studerendes gennemsnitlige studietid med 4,2 måneder, men vi vurderer, at vi kun kan nå halvdelen af det. En stor del af vores studerende tager praktik og på udvekslingsophold under deres uddannelse, og det synes vi er så vigtig en kvalitet i deres uddannelse, at vi ikke vil skære dette væk for at få kortere studietider«, siger Per Holten-Andersen, som af den grund straffes ved at få 30 millioner kroner mindre i pengestrøm fra staten i 2020.
Sparerunden får konsekvenser for undervisningen, siger Per Holten-Andersen.
»Det kan ikke undgås, at det får betydning for undervisningen, når man skal af med videnskabeligt personale. Der bliver mindre fastansat personale til at undervise; de studerende vil få færre timer og færre timer med forskningsbaseret undervisning«, siger Per Holten-Andersen.
Det ærgrer de studerende, som undrer sig over, at undervisningens kvalitet sænkes i en tid, hvor der politisk tales højt om, at den skal forbedres.
Frygter for undervisningen
»Det er meget frustrerende at se, at de kommende studerende vil få dårligere undervisning, end der er i dag. Det skal helst gå den anden vej. Jeg tror, der er mange, der er bekymrede for, om det går ud over timetallet og forskningsmiljøerne. Vores uddannelse er forskningsbaseret, det er jo hele ideen med at gå på universitetet, men det kan gå tabt, hvis vi skal have flere forelæsninger på store hold og færre øvelsestimer«, siger formanden for studenterorganisationen CBS Students, Charlotte Gjedde.
Rektor varslede i går på et møde med tillidsfolk, at der vil komme massefyringer, og i auditorier og kontorer på CBS er medarbejderne stærkt utilfredse.
I et åbent brev til ledelsen opfordrer 50 videnskabeligt ansatte CBS’ ledelse til at genoverveje spareplanen.
