Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
studier. I mandags anbefalede regeringens kvalitetsudvalg, at de videregående uddannelser går helt væk fra at sortere kommende studerende udelukkende ud fra karaktergennemsnit.
Foto: MAGNUS HOLM (arkiv)

studier. I mandags anbefalede regeringens kvalitetsudvalg, at de videregående uddannelser går helt væk fra at sortere kommende studerende udelukkende ud fra karaktergennemsnit.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Optagelsesprøver sikrer, at uddannelser og studerende matcher

SDU har i mere end 20 år haft tests og samtaler som en del af optagelseskriteriet. Det mindsker frafaldet.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et flot karaktersnit på en studentereksamen er godt – men ikke nødvendigvis det bedste parameter til at vurdere, om en uddannelsessøgende er egnet til en uddannelse. Det er konklusionen på Syddansk Universitet (SDU).

Hvor andre universiteter benytter sig af motiverede skriftlige ansøgninger og en skelen til karaktergennemsnit for at lukke kvote 2-ansøgere ind, har SDU i omkring 20 år sendt kvote 2-ansøgere på en række sundhedsvidenskabelige uddannelser igennem tests, optagelsessamtaler og praktiske prøver, inden de får tildelt deres studieplads.

Effekten har været slående, mener universitetet selv: På uddannelserne i medicin, klinisk biomekanik, psykologi og idræt og sundhed har frafaldet efter første år på bachelorstudiet været på 3,7 procent, mens det har ligget på 6,6 procent blandt de studerende på kvote 1.

Kvalitetsudvalg anbefaler tests

»Når man optager studerende på en uddannelse, er der mange forskellige ting, man kan bruge som optagelseskriterier. At man har en gymnasial eksamen er ikke uvæsentligt. Men den kan komme til kort, når man lægger et snit, som gør, at de, der har 10,1 i snit, kan komme ind på en uddannelse, mens de, der har 10, ikke kan. Vi ser, om vi kan supplere karaktersnittet med andre former for tests, og i nogle tilfælde er de, der har fået 9 i snit, bedre egnet end dem, der har fået 10«, siger kontorchef Birgitta Wallstedt, der er leder af SDU’s afdeling for universitetspædagogik.

I mandags anbefalede regeringens kvalitetsudvalg, at de videregående uddannelser går helt væk fra at sortere kommende studerende udelukkende ud fra karaktergennemsnit og i stedet bruger flere af den slags prøver, som SDU har indført.

Det kan sikre et bedre match mellem studerende og uddannelser og mindske frafaldet, skriver udvalget i sin rapport.

Behøver ikke mere end 7 i snit

På SDU bliver de kommende kvote 2-studerende testet på specifikke områder, der er vigtige for den enkelte uddannelse, fortæller Birgitta Wallstedt.

»Der kan være nogle uddannelser, hvor det er vigtigt, at man er en god kommunikator, og andre, hvor det er lige meget. Så vi lægger vægt på at teste ting, man ikke umiddelbart kan læse ud af en gennemsnitskarakter«, siger hun. Det er dog ikke sådan, at en studentereksamen med et højt snit er helt irrelevant, understreger hun.

Kvalitetsudvalget anbefaler, at uddannelserne på kvote 1 på sigt ikke bør kunne have karakterkrav, som er højere end 7, så alle med en gennemsnitlig studentereksamen har mulighed for at komme ind på alle uddannelser, hvis de har evnerne.

Det er Socialdemokraterne åbne over for, siger ordfører for videregående uddannelser Jeppe Bruus: »Om det lige skal være 7, er for tidligt at sige ja eller nej til, men modellen er spændende at diskutere, og jeg er slet ikke afvisende over for det. Jeg vil gerne diskutere det med uddannelsesinstitutionerne og de studerende«.

Venstre er ikke begejstret

Skal 7 være højeste karakterkrav, vil det betyde, at barren bliver sat væsentligt ned for mange uddannelser. Ved optaget i sommer var højeste karakterkrav helt oppe på 12,1 på studiet i international business på CBS. Venstre er ikke begejstret for at skrue karakterniveauet ned til 7.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det afviser vi blankt. Hvis der er noget, der motiverer gymnasieelever til at gøre sig dygtige, er det, at de skal leve op til karakterkrav for at komme ind på en videregående uddannelse«, siger ordfører på området Esben Lunde Larsen.

Han advarer også imod, at studerende fra akademiske hjem, som er vant til at være velargumenterede, kan »tale sig ind« på en uddannelse, hvis det udelukkende er optagelsessamtaler, der bliver adgangskrav. Det vil lukke ansøgere fra ikke-boglige hjem ude, siger han. '

Men det vil ikke være tilfældet, siger Birgitta Wallstedt.

»Lige præcis karakteren på studentereksamensbeviset hænger meget sammen med, hvorvidt man kommer fra et akademisk hjem. Man kan både snakke og skrive sig til en god karakter i gymnasiet. Men når man laver denne her type optagelsesinterviews, skal der være præcise kriterier for, hvad man bedømmer på. Sikkerheden i metoden skal være nøjagtig den samme – eller højere – som til prøver, der bruges i gymnasiet«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden