Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsøg. Indledningsvis indføres adgang til internet under skriftlige prøver i dansk, engelsk, tysk og fransk ved prøveterminerne i 2015 og 2016.
Foto: Janus Engel(Arkiv)

Forsøg. Indledningsvis indføres adgang til internet under skriftlige prøver i dansk, engelsk, tysk og fransk ved prøveterminerne i 2015 og 2016.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Store ændringer er på vej i folkeskolens afgangsprøver

Eleverne i landets folkeskoler må snart bruge internet til skriftlige sprogprøver.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Adgang til internettet ved prøver i dansk, engelsk, tysk og fransk; prøver i erhvervsrettede fag og samarbejde med lokale virksomheder er bare nogle af de nye tiltag, som de kommende 9. og 10. klasser kan se frem til.

I dag fremlægger folkeskoleforligskredsen (S, R, SF, V, K) en række nye initiativer, som skal videreudvikle folkeskolens afgangsprøver.

»Prøverne skal i højere grad afspejle den virkelighed, som eleverne vil møde efter folkeskolen. Derfor er der behov for at udvikle prøveformerne i folkeskolen, så de bedst muligt understøtter fagenes udvikling og elevernes videre færd i uddannelsessystemet«, siger undervisningsminister Christine Antorini i en skriftlig kommentar.

Lærere og elever er glade for nye prøver

En pointe som både elever og lærere er helt enige med ministeren i.

»Helt overordnet er det positivt, at man forsøger at gøre prøverne mere relevante og meningsfulde. It og internet findes også ude i virkeligheden, og derfor giver det mening, at man gør brug af det i højere grad«, siger formand Danske Skoleelever (DSE) Miranda Wernay Dagsson.

»Jeg synes, det er rigtig godt, at man går ind og laver mere projektorieterede prøveformer. Det er positivt, at der lægges op til mere praktiske prøver, så eleverne kan vise kreativitet og samarbejdsevner. De skal ikke kun kunne repetere det, de har læst i en bog - de skal også kunne udføre noget i praksis«, siger Bjørn Hansen, formand for det skole-og uddannelsespolitiske udvalg i Danmarks Lærerforening.

Snyd med internetadgang skal forhindres

Et af de mest fremtrædende initiativer går på elevernes adgang til internet under skriftlige prøver i dansk, engelsk, tysk og fransk.

I dansk skal det i første omgang indføres som et forsøg ved prøveterminerne i 2015 og 2016, inden det bliver obligatorisk i 2017.

Eleverne må ikke kommunikere med andre over internettet, men udelukkende bruge det til at søge information til deres opgaver. Undervisningsministeret vil løbende evaluere på, hvordan man sikrer sig i mod snyd.

Den gradvise indfasning skyldes, at man fra forligskredsens side ønsker at give lærerne den fornødne tid til at forberede sig på den nye digitale virkelighed, hvor eleverne blandt andet skal undervises i at være kritiske over for de oplysninger, de møder på nettet.

Elever: Vi er digitaliserede

Jan Mejding, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet mener, at internetadgang kommer til at kræve meget af elevernes digitale undervisning.

»Det stiller store krav til, at de er blevet undervist i, hvordan man håndterer det kildekritiske aspekt. Det kan være en fantastisk tidsrøver til en afgangsprøve, hvis man pludselig har adgang til alverden. Så det stiller nogle krav til undervisningen, men også nogle fornuftige krav. Kildekritik og fornuftig kildesøgning er ikke noget, man automatisk magter, bare fordi man ved, hvordan en computer reagerer«, siger han.

Miranda Wernay Dagsson erkender, at nogle elever lidt for let forfalder til ukritisk at refere et site som Wikipedia. Men hun mener alligevel, de danske elever er godt med.

»Vi sidder jo med computere hele tiden, og de fleste har adgang til nettet både hjemme og i skolen, så vi ved, hvad det handler om. Men det er klart, at kildekritik skal fylde mere i undervisningen, hvis det skal give mening at bruge det i prøvesammenhæng«, siger hun.

Lærerne skal have tid til forberedelse

Også fra lærernes side er der et ønske om et kompetenceløft, hvis de skal være i stand til at klæde eleverne ordentligt på.

»Der er helt klart et behov for, at en del af lærerne får udviklet deres kompentecer på det her område. Men vi ved også, at en hel del af dem allerede har tilegnet sig de her evner. Det her er noget, kommunerne skal være opmærksomme på og sætte ind der, hvor der er lærere, som mangler de kompetencer«, siger Bjørn Hansen.

Han frygter imidlertid, at de nye arbejdstidsaftaler ude på skolerne ikke efterlader lærerne tilstrækkelig med tid til at foreberede sig på de nye tiltag.

Men på trods af den digitale begejstring fra både politikere, lærere og elever frygter Jan Mejding, at åbningen mod det uendelige internet langtfra vil komme alle eleverne til gode.

»Det er en yderligere udfordring for nogle, for det kan meget let blive en tidsrøver. Jeg håber, at man efter noget tid vil undersøge og evaluere, hvordan det er gået for nogle af de fagligt svage elever. Nogle elever vil være bedre stillet ved kun at skulle forholde sig til en prøvetekst, som er et afgrænset materiale. Når man pludselig får adgang til alverdens viden, kan nogle blive meget i tvivl: er det nu også rigtigt? Har andre tænkt noget af det samme? Og så bruger de måske trefjerdedel af tiden på at søge og søge i stedet for at få besvaret opgaven«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Naturvidenskabelige fag skal styrkes

Men initiativerne drejer sig langtfra udelukkende om internet og digitalisering. Et øget fokus på naturvideskabelige fag skal være med til at give flere elever mod på at søge mod de uddannelser, der kræver kompetence og interesse for matematik, fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2015/16 skal eleverne op i en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, som en erstatning for den nuværende fysik/kemi-prøve. Eleverne skal arbejde med en selvvalgt problemstilling inden for et tema, som er fundet ved lodtrækning. Eleverne kan selv vælge, om de vil tage prøven som gruppe eller individuelt. I løbet af årene 2015-2020 skal et forskningsprogram vurdere, om den nye sammenlægning har øget elevernes interesse for de naturvidenskabelige fag.

Desuden vil forligskredsen, som forsøg på nogle skoler, indføre en obligatorisk projektopgave i naturvidenskabelige fag på linje med den, eleverne i dag kender fra de humanistiske fag.

Folkeskolen skal også være for praktikerne

Initiativerne indebærer også en fremstrakt hånd mod både erhvervskolerne og erhvervslivet.

Blandt andet skal eleverne have mulighed for at gå til prøve og blive bedømt i flere valgfag. Håbet fra forligskredsen er, at inddragelsen af tekniske/praktiske fag kan understøtte elevernes motivation og afklaring i forhold til erhvervsuddannelserne.

Det glæder de danske skoleelever.

»Det er vigtigt, at skolen ikke kun er for dem, der klarer sig godt med traditilnel undervisning, men at den også er for dem, der klarer sig godt inden for sløjd og andre praktiske fag«, siger Miranda Wernay Dagsson.

Erhvervslivet skal ligeledes i højere grad inddrages. Fra skoleåret 2015/16 vil forligskredsen lave et to-årigt forsøgsprogram, hvor eleverne skal til prøve i opgaver, der er lavet i samarbejde mellem lokale virksomheder og skolerne.

Det kunne eksempelvis være en kombination af mundtlig engelsk, fransk eller tysk og en opgave i en lokal eksportvirksomhed.

Men partierne giver også eksempler på mere praktiske opgaver, som eksempelvis et bilværksted, der kan kombineres med en prøve i valgfaget metal/motorværksted.

Mange skoler skal have et it-løft

Fra sommeren 2016 bliver det obligatorisk for skolerne at afholde digitale prøver. Det er dermed ikke længere muligt for skolelederen at melde fra en digital prøve med henvisning til den pågældende skoles digitale kapacitet. Forligskredsen vurderer, at kommunerne fra 2016 vil have opbygget den nødvendige infrastruktur til afholdelse af digitale prøver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan både lærerne og eleverne frygte, at ikke alle kommuner er i stand til.

»Det er da en udfordring for nogle skoler og kommuners it-infrastruktur. Kan den klare, at alle eleverne logger på samtidig? Det er da en bekymring«, siger Bjørn Hansen.

Miranda Wernay Dagsson understreger ligeledes, at kravet om digitale prøver kræver et løft af it-kvaliteten på flere skoler

»Der er gode it-forhold mange steder, men det halter stadig«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden