Færre. De unge på landets erhvervsskoler har mistet 203 lærere siden sommerferien. Her er det et par vvs’ere in spe, der er i gang på værkstedet.
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

Færre. De unge på landets erhvervsskoler har mistet 203 lærere siden sommerferien. Her er det et par vvs’ere in spe, der er i gang på værkstedet.

Uddannelse

Erhvervsskoler er ramt af læreropsigelser

203 erhvervsskolelærere har sagt op siden august. Hver anden af de lærere, der er tilbage, overvejer at skifte job. Forsker kalder det »urovækkende«.

Uddannelse

Per Nielsen fra Aars i Nordjylland kunne ikke ønske sig et bedre arbejde end at være lærer på en erhvervsskole.

»Jeg elsker jobbet med de unge mennesker«, som han siger.

Alligevel sagde han midt i oktober op efter to år. Nu er han tilbage i sit gamle job som mekaniker.

Han er langtfra den eneste. Alene i dette skoleår har 203 erhvervsskolelærere forladt deres job, viser nye tal fra Uddannelsesforbundet, der blandt andet organiserer lærerne. Tallene baserer sig på svar fra tillidsrepræsentanter på 75 procent af skolerne.

Forbundet har ikke opgørelser over, hvor mange der normalt siger op, men størstedelen af tillidsfolkene vurderer, at der er kommet flere opsigelser i denne periode i forhold til normalt.

Kunne ikke lave optimal undervisning

Læreruroen kommer, godt et halvt år før en ny reform af erhvervsuddannelserne træder i kraft.

»De synes ikke, der er forståelse for de arbejdsvilkår, som er nødvendige for at kunne levere en ordentlig kvalitet, og vi oplever altså en hel del, som vælger at sige: »Nej, det vil jeg ikke bruge resten af mit liv på«. Og så søger de væk. Det er et stort kvalitetstab for skolerne«, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

De ændrede arbejdsvilkår er kommet med de nye arbejdstidsregler, som også folkeskolelærerne er underlagt, og som trådte i kraft i august.

Reglerne betyder blandt andet, at ledelsen har ret til at lede og fordele arbejdet, hvilket i mange tilfælde giver lærerne mere undervisningstid, mindre forberedelsestid og fuld tilstedeværelse på skolen.

Netop mindre forberedelsestid er den primære grund til, at Per Nielsen sagde op.

»Jeg havde ikke længere den fornødne tid til løbende at lave optimalt undervisningsmateriale i forhold til udviklingen ude i samfundet. De unge skal ikke sidde og lave noget, der er 20 år gammelt. Så er de jo bagud på point, når de kommer ud. Vilkårene er så dårlige nu, at jeg ikke kunne holde det ud«, siger han og tilføjer, at de nye arbejdstidsregler har skabt et dårligt arbejdsmiljø på hans tidligere arbejdsplads.

Hver anden overvejer at sige op

Samme billede viser en ny medlemsundersøgelse fra Uddannelsesforbundet blandt 880 erhvervsskolelærere.

Her svarer 52 procent, at de overvejer at sige op på grund af de nye arbejdstidsregler, ligesom 77 procent siger, at de har fået ’mindre’ eller ’betydeligt mindre’ tid til at forberede sig. 85 procent svarer, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet forringet efter de nye arbejdstidsregler.

»Det er fuldstændig uholdbart, at vi står med en sektor, hvor halvdelen af de ansatte mentalt eller faktisk er på vej til et andet job. Det burde få arbejdsgiverne til særdeles hurtigt at få gjort noget ved situationen«, siger Hanne Pontoppidan.

Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler, bekræfter, at erhvervsskolerne »i øjeblikket mister folk«, men han mener ikke, at der er tale om en »massiv afgang«.

»Jeg oplever det ikke som en sammenkobling til de nye arbejdstidsregler. Det, der trækker folk væk fra os, er, at det går bedre ude i erhvervslivet. Ja, der er uro over overenskomsten og ikke ren lykke alle steder, men generelt er der fred og fordragelighed. Jeg hører ikke om skoler, der har en meget voldsom stemning over det«, siger han, men anerkender også, at der er lærere, der føler sig presset:

»Så er det jo den følelse, de har, og det skal man tage sig af ude på skolerne. Men jeg mener absolut, at der var rum til, at lærerne kunne undervise mere. Den enkelte lærer har forhåbentlig kunnet mærke den nye overenskomst«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forsker: Urovækkende

Ifølge Lars Kunov kan skolerne generelt godt klare, at folk har sagt op.

»Men konsekvensen kan være, at det visse steder af landet kan det blive svært at oprette hold eller gennemføre forløb, fordi vi mangler folk«, siger han.

Christian Helms Jørgensen, der forsker i erhvervsrettede ungdomsuddannelser ved Roskilde Universitet, finder lærernes udmeldinger og opsigelser »urovækkende«.

»Fordi det i sidste ende er lærerne, der skal implementere erhvervsskolereformen i mødet med eleverne. Der har været alt for lidt fokus på at sikre, at lærerne har vilkår, som de selv oplever som rimelige og attraktive, og at de har tid og ressourcer nok til at løse opgaverne«, siger han.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har ikke ønsket at medvirke.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce