Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Studerende hygger sig med netspil og Facebook under forelæsninger

Frustrerede universitetslektorer provokerer studerende med computerforbud.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når RUC-adjunkt Pelle Guldborg Hansen begynder kurser, han selv har ansvaret for, gør han noget, der både overrasker og provokerer hans studerende på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier.

Han lader dem forstå, at computere ikke er velkomne.

Det er et ekstremt, massivt tab af læring, der foregår

Det medfører altid »noget der ligner en revolution«, som han siger. Flere af de studerende, der er så unge, at de er vokset op med computeren som en ufravigelig del af deres uddannelse, anfører, at de ikke kan tage noter i hånden. Andre klager over, at det er en reaktionær regel anno 2014, især på et institut, der har ’informationsteknologi’, altså it, som en del af sit navn.

Men Guldborg, der er kendt af offentligheden for sin forskning i ’nudging’, insisterer. Og får sin vilje.

Når kurset slutter, og den obligatoriske evaluering bliver gennemført, er protesterne borte.

»Billedet er næsten helt samstemmende, at de studerende er glade for min regel. De skriver ting som ’Jeg synes virkelig, det var provokerende, da du sagde det, men jeg håber ikke, du ændrer praksis. Det er det kursus, jeg har fået allermest ud af’«, fortæller han.

Adjunkten indførte den meget lidt ’nudgende’ regel for et par år siden af ren frustration. Når han underviser et auditorium fyldt med computere, kan han nemlig meget tydeligt mærke, at alt for mange ikke følger med. I hvert fald ikke i det, han siger.

»Har du et rum med fri computerpolitik, er det ikke unormalt at stille et generelt spørgsmål a la ’hvad synes I, der var det sværeste i teksten?’ til hele rummet og så overhovedet ikke få nogen reaktion. Så står man der og kigger. Det tager al dynamik ud af undervisningen«.

Dette ’det’ er en meget bred betegnelse for det ocean af distraktioner, internettet indeholder: Facebook, nyhedssider, YouTube-videoer, sjove spil, mails, mere Facebook, chats, sjove gifs, fodboldkampe (!) og så lige lidt mere Facebook.

Pelle Guldborg Hansen har ingen videnskabelig data på, hvor ukoncentrerede hans studerende var, før han indførte sin regel, men han anfører, at han har en klar fornemmelse af, at de studerende er mere med nu, og det er som sagt det samme, de lader ham vide i evalueringerne.

»Det overraskede også mig den første gang. Jeg reagerede jo mest af alt på en mavefornemmelse. Deres tilbagemeldinger overbeviste mig om, at jeg havde ret«, forklarer han.

»Multitasking er bullshit«

RUC-adjunkten er ikke alene med sit forbud. På alle de danske universiteter er der undervisere, som reagerer på ukoncentrerede studerende med forbud i større eller mindre grad. Selv på IT-Universitetet.

Der har professor Rich Ling, der netop er skiftet til en ansættelse på Nanyang Technological University i Singapore samt projektarbejde for Telenor, i en årrække kørt en lignende, men lidt mere åben politik.

Han tillader computere, men ikke at de bliver brugt til at »bevæge sig i 24 andre retninger end det, jeg underviser i«. Mærker han, at klassen er væk, så beder han de studerende om at lukke computerne.

»Jeg siger, »nu er det tid til at interagere«. Og jeg siger navnene på dem, der tydeligvis er i gang med noget andet«, forklarer han og tilføjer.

»Jeg tror overhovedet ikke på multitasking. Det er bullshit«.

Et videnskabeligt studie af problematikken fra 2013 gjorde ham endnu mere sikker i sin sag. Forskere fra McMaster University i Canada delte først et auditorium op i én gruppe, der skulle følge med i forelæsningen uden at lade sig distrahere, og en gruppe, der eksplicit blev bedt om at multitaske – altså at foretage sig forskellige ting på nettet, samtidig med at de skulle følge med i undervisningen.

Ikke overraskende klarede sidstnævnte sig 11 procent dårligere end førstnævnte, da de bagefter blev testet. Dernæst bad de et helt auditorium om at tage noter i hånden, men placerede halvdelen, så de havde udsyn til et par strategisk placerede studerende, der havde computere og multitaskede på dem.

Her viste det sig, at dem, der havde computere foran sig, var 17 procent dårligere end dem uden.

Fodbold frem for forelæser

Simon Freiesleben, der læser journalistik og historie på RUC, kan sagtens genkende konklusionen fra sine egne forelæsningserfaringer. Men før han fortæller om det, må vi have en ærlig redegørelse for hans eget internet-synderegister.

Han synes generelt ikke, at han er slem til at forlade forelæsninger til fordel for »LOL-katte og sjove GIF’er«, men han erkender blankt, at han absolut ikke er ren.

»Hvis det er en kedelig forelæsning, hvor vi sidder 100 studerende, og der bare står en og snakker, så kan jeg godt glide væk. Det er dog sjældent Facebook, men mere Reddit og sportsnyheder om cykling og fodbold, jeg havner på.

Og ja, er det helt slemt, så har jeg et par gange sat en gammel NFL-kamp på. Uden lyd, selvfølgelig«, bekender Simon Freiesleben.

Han har dog et forsvar:

»Hvis jeg har læst og forstået teksterne, så keder jeg mig, hvis forelæseren bare gennemgår dem«.

Hvad er dit indtryk af dine medstuderende – hvor slemme er de til at drive væk på internettet?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er svært at sige … Nej, det er rigtigt. Der er mange, der tager timeouts ved lige at gå på Facebook, kigge efter billige flybilletter og så videre«.

Og så kommer erfaringen, der harmonerer med den amerikanske undersøgelse. Det er Simon Freieslebens klare opfattelse, at jo tættere man sidder på underviseren, jo mere får man ud af undervisningen. Det er for det første et spørgsmål om engagement – hvis man sætter sig allerbagest, melder man sig som udgangspunkt også mere ud – men det skyldes også, at der er flere distraktioner, jo flere rækker der er ned til forelæseren.

»Hvis man lader øjnene drive, stopper de jo ikke ved folk, der sidder og tager noter. Kører der et YouTube-klip på rækken foran, så følger man med i det«.

Konsekvensen af de mange universitetsstuderende, der ser YouTube-klip, tjekker facebookopdateringer, skriver mails og så videre i stedet for at følge med, er voldsom. Det er de undervisere, Politiken har talt med, enige om.

»Det er et ekstremt, massivt tab af læring, der foregår«, som Pelle Guldborg Hansen udtrykker det.

Spørgsmålet er, om forbud er vejen frem. Det mener forfatterne bag den canadiske undersøgelse ikke, og det samme gælder Michael E. Caspersen, der er leder af Aarhus Universitets Center for Scienceuddannelse.

Han er enig med de frustrerede undervisere i, at de studerende potentielt er meget distraherede, men det er et generelt problem for den klassiske forelæsning – som i hans øjne ikke er ideel og aldrig har været det.

»Nogle gange fungerer det, men det er ikke den mest ideelle måde at lære på«, konstaterer han.

Vend undervisningen på hovedet

Løsningen er ifølge Michael E. Caspersen at inddrage de studerende mere, og til det kan man faktisk bruge computeren og andre it-redskaber. Det er bl.a. det, Center for Scienceuddannelse arbejder på ved at introducere pencasts og clickere med mere til underviserne (se boks).

Filosofien bag centerets tankegang hedder ’flipped classroom’ – på dansk noget i stil med ’Det vendte klasseværelse’ – og den arbejder med to komponenter i undervisningen: disseminering, altså spredning, og assimilering, optagelse.

»Forelæsning er disseminering – det er det lette – og så overlader vi assimileringen, det svære, til de studerende selv«, siger Michael E. Caspersen om den gamle undervisningsmodel.

I det vendte klasseværelse spilder underviserne i mindre grad tiden på disseminering, men fokuserer i højere grad på assimilering, og det kan de gøre ved at ’udlicitere’ dissemineringen til teknologien.

Lige præcis noget lignende drømmer både Pelle Guldborg Hansen og Rich Ling om. De nævner begge, hvor fantastisk det kunne være, hvis deres tid sammen med de studerende kun var debat, analyse, uddybning og så videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pelle Guldborg Hansen kan dog ikke rigtigt slippe tanken om, at den tankegang, der ligger bag de nye tanker, grundlæggende er en kapitulation til underholdning på bekostning af læring, og den samme skepsis har flere af hans kolleger.

Michael E. Caspersen insisterer imidlertid på, at de nye undervisningsredskaber ikke er lig med forfladigelse: De er en målretning og kvalificering af de studerendes læring. Det kræver bare, at universitetet bevidst tager ansvar for at udvikle både de studerendes og deres underviseres kompetencer.

»Vi kan jo ikke forvente, at de studerende er gode studerende, når de begynder, ligesom vi ikke kan forvente, at underviserne er gode undervisere, når de bliver ansat. Det er ikke produktivt«, pointerer han.

Ligegyldigt hvad er både universiteterne som helhed og de enkelte undervisere nødt til at italesætte computernes potentielt forstyrrende effekt. Ellers får de og vi det førnævnte »ekstreme, massive tab af læring«.

»Det værste er bare at ignorere det. Det er så ansvarsforflygtigende, at det gør ganske ondt«, konstaterer Michael E. Caspersen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden