Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skel. Udgiften per elev i folkeskolen var sidste år næsten dobbelt så stor i den kommune, der brugte mest, som i den kommune, der brugte mindst.
Foto: DANIEL HJORTH (arkiv)

Skel. Udgiften per elev i folkeskolen var sidste år næsten dobbelt så stor i den kommune, der brugte mest, som i den kommune, der brugte mindst.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Store forskelle præger landets folkeskoler

Landets kommuner har videre rammer. Eksperter frygter, at folkeskolen er på vej væk.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folkeskolen dør en stille død i de kommende år. I alt fald hvis en folkeskole defineres som noget nogenlunde ens fra Skagen til Nørrebro. Sådan lyder meldingen fra lærere og eksperter, der frygter, at forskellene mellem kommuner og skoler øges i de kommende år. Udgiften per elev var sidste år næsten dobbelt så stor i den kommune, der brugte mest, som i den kommune, der brugte mindst.

Professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, Ning de Coninck-Smith, mener, at folkeskolen som samlende kulturinstitution gennem flere år haft det svært. Og den seneste reform af folkeskolen har ifølge professoren bidraget til en stadig mere atomiseret skole med store kvalitetsforskelle fra kommune til kommune.

»Jeg må sige, at jeg har været meget overrasket over, hvor store forskelle der er. Der er helt klart områder af Danmark, hvor folkeskolen slås med så store problemer, at de sociale problemer i sig selv går ind og sætter nogle helt andre dagsordener for, hvordan det er at gå i skole der. Og så er det jo klart, at det heller ikke er nær så attraktivt for dygtige lærere at være der. Det er en tung opgave«, siger hun.

Ning de Coninck-Smith har sammen med forskerne Iben Vyff og Lisa Rosén Rasmussen netop lagt sidste hånd på et fembindsværk, der med støtte fra Carlsbergfondet gennemgår flere hundrede års dansk skolehistorie.

Undervisning er et kald

En af årsagerne til, at skoletilbuddet i de forskellige kommuner er blevet så forskelligt, er ifølge professoren, at man, siden Poul Schlüter var statsminister frem til 1993, har haft et ønske om at decentralisere velfærdsstaten og få den tættere på borgerne. Dermed har man også gjort det muligt for kommunerne at indrette meget forskellige folkeskoler.

Meldingen kommer på samme dag, som Carlsbergfondet holder en stor konference, der formelt afslutter arbejdet med Dansk Skolehistorie. Formanden for fondet, Flemming Besenbacher, mener, at reformen giver den enkelte kommune alt for vide rammer til at indrette folkeskolen, som de vil.

»Det nytter ikke noget, at der er lavet en skolereform, og der så er ekstremt store forskelle fra kommune til kommune på, hvordan reformen bliver gennemført. Når vi hører for eksempel om en kommune som Tårnby, hvor lærere skal stemple ud og ind, er det for mig et skrækeksempel. For undervisning skal være et kald – det kan man ikke gøre til et 37-timers job«, siger Flemming Besenbacher.

»Det åbenlyse må være, at KL’s børne- og kulturudvalg skal lave nogle fællesretningslinjer for, hvordan reformen skal gennemføres. Det kan ikke være op til den enkelte kommunalbestyrelse at starte fra bunden«, siger han videre.

Forskellene vil blive større

Eik Møller, der er formand for den kommunale børne- og kulturchefforening, medgiver, at man har decentraliseret store dele af skolen med åbne øjne. Han erklærer sig desuden enig i, at den nye reform stiller endnu højere krav til kompetencerne hos medarbejderne i kommunerne, men det er vigtigt at have tillid til de medarbejdere, der nu skal implementere reformen ude i kommunerne, siger han.

»Umiddelbart vil jeg tro, at vi over de næste ti år vil se en accelerering i forskellen på, hvordan kommunerne løser opgaven med at drive skole. Jeg mener ikke, man skal starte med at sige, at der er et problem. Jeg vil gerne vise tillid til, at ledere og medarbejdere er i stand til at tage vare på det her ansvar og tilpasse skoletilbuddet til de borgere, de har. Med reformen har de fået rammerne til at løse opgaven, og så bliver de målt på målene«, siger Eik Møller.

Man måler eleverne på gode resultater i de nationale tests i læsning og regning. Men skolen skal være mere end det

I sommer trådte den seneste revidering af skolen i kraft under heftig debat, hvor lærerne i særdeleshed følte sig forbigået i beslutningsprocessen.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, understreger, at folkeskolen for mange danskere stadig står som en dannende kulturinstitution og en del af fundamentet i vores demokrati.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor er det for simpelt at fokusere på det målbare.

»Man måler elever eleverne på gode resultater i de nationale tests i læsning og regning. Men skolen skal være mere end det. Man risikerer, at skoler med få midler skubber skolen som dannelsestilbud til side for udelukkende at fokusere på testresultater. Det er vigtigt, at skolerne over en bred kam kan tilbyde lejrskoler og teaterture. Det kan ikke altid aflæses på karaktererne, men det har stor betydning, hvis vi ønsker en folkeskole, der vil mere end det mest basale«, siger Anders Bondo Christensen.

Ens mål sikrer kvalitet

Eik Møller mener tværtimod, at man med den nye skolereform for første gang får en fælles målsætning for folkeskolen.

»Problemet hidtil har været, at man ikke har været enige om, hvad der var en god skole. Nu får vi tre mål, som alle skal forsøge at leve op til. Ganske vist på hver deres måde. Men jeg tror, at det vil give en vis kvalitetssikring på landsplan, at alle skal arbejde mod de samme mål«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden