0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Store forskelle præger landets folkeskoler

Landets kommuner har videre rammer. Eksperter frygter, at folkeskolen er på vej væk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DANIEL HJORTH (arkiv)
Foto: DANIEL HJORTH (arkiv)

Skel. Udgiften per elev i folkeskolen var sidste år næsten dobbelt så stor i den kommune, der brugte mest, som i den kommune, der brugte mindst.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Folkeskolen dør en stille død i de kommende år. I alt fald hvis en folkeskole defineres som noget nogenlunde ens fra Skagen til Nørrebro. Sådan lyder meldingen fra lærere og eksperter, der frygter, at forskellene mellem kommuner og skoler øges i de kommende år. Udgiften per elev var sidste år næsten dobbelt så stor i den kommune, der brugte mest, som i den kommune, der brugte mindst.

Professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, Ning de Coninck-Smith, mener, at folkeskolen som samlende kulturinstitution gennem flere år haft det svært. Og den seneste reform af folkeskolen har ifølge professoren bidraget til en stadig mere atomiseret skole med store kvalitetsforskelle fra kommune til kommune.

»Jeg må sige, at jeg har været meget overrasket over, hvor store forskelle der er. Der er helt klart områder af Danmark, hvor folkeskolen slås med så store problemer, at de sociale problemer i sig selv går ind og sætter nogle helt andre dagsordener for, hvordan det er at gå i skole der. Og så er det jo klart, at det heller ikke er nær så attraktivt for dygtige lærere at være der. Det er en tung opgave«, siger hun.

Ning de Coninck-Smith har sammen med forskerne Iben Vyff og Lisa Rosén Rasmussen netop lagt sidste hånd på et fembindsværk, der med støtte fra Carlsbergfondet gennemgår flere hundrede års dansk skolehistorie.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter