0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny konflikt kan ramme folkeskolen

Danmark kan inden længe blive kastet ud i en ny konflikt med lukkede skoler. Lærere kræver langt mere forberedelse for at acceptere ny aftale.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Folkeskolen. Skoleområdet er det mest konfliktfyldte blandt de mange fagområder i den offentlige sektor, som i den kommende tid skal have fastlagt nye overenskomster. Selv hvis parterne måtte nå et kompromis bliver en overenskomst først en realitet, hvis de 60.000 lærere efterfølgende accepterer aftalen ved en urafstemning. Ender det hele i sammenbrud, kan en lærerstrejke bryde ud i april.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

To år efter at en arbejdskonflikt lammede det danske skolevæsen i næsten en måned, truer en ny, lignende situation.

Forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale er netop begyndt mellem lærerne og deres arbejdsgivere, kommunerne. Og ifølge formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kan det ende med endnu et sammenbrud.

»Jeg vil ikke lægge skjul på, at der er en reel risiko for en konflikt. Det er ikke nogen god situation at sidde i. Folkeskolen har bestemt ikke brug for en ny konflikt, og jeg ønsker det ikke. Alligevel ser jeg bestemt en risiko«, siger Anders Bondo.

Lærerne blev i foråret 2013 lockoutet af Kommunernes Landsforening (KL). Det førte til det lovindgreb, som lærernes arbejde i øjeblikket er indrettet efter. Sideløbende med den nye folkeskolereform har lærerne nu fået mindre forberedelsestid og flere undervisningstimer.

Den manglende forberedelse er katastrofal, mener Bondo: Den er årsagen til, at lærernes sygefravær lige nu stiger markant, og at lærere i hobetal søger væk fra folkeskolen. Han ønsker sig loven skrottet til fordel for en ny arbejdstidsaftale med markant mere forberedelse, men vil dog ikke sætte konkrete tal på sit ønske.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter