Folkeskolen. Skoleområdet er det mest konfliktfyldte blandt de mange fagområder i den offentlige sektor, som i den kommende tid skal have fastlagt nye overenskomster. Selv hvis parterne måtte nå et kompromis bliver en overenskomst først en realitet, hvis de 60.000 lærere efterfølgende accepterer aftalen ved en urafstemning. Ender det hele i sammenbrud, kan en lærerstrejke bryde ud i april.
Foto: Finn Frandsen

Folkeskolen. Skoleområdet er det mest konfliktfyldte blandt de mange fagområder i den offentlige sektor, som i den kommende tid skal have fastlagt nye overenskomster. Selv hvis parterne måtte nå et kompromis bliver en overenskomst først en realitet, hvis de 60.000 lærere efterfølgende accepterer aftalen ved en urafstemning. Ender det hele i sammenbrud, kan en lærerstrejke bryde ud i april.

Uddannelse

Ny konflikt kan ramme folkeskolen

Danmark kan inden længe blive kastet ud i en ny konflikt med lukkede skoler. Lærere kræver langt mere forberedelse for at acceptere ny aftale.

Uddannelse

To år efter at en arbejdskonflikt lammede det danske skolevæsen i næsten en måned, truer en ny, lignende situation.

Forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale er netop begyndt mellem lærerne og deres arbejdsgivere, kommunerne. Og ifølge formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kan det ende med endnu et sammenbrud.

Dette er helt åbenlyst den mest alvorlige situation, jeg har oplevet folkeskolen stå i. Det er totalt uholdbart. Og overenskomsten er eneste mulighed for at gøre noget ved det. Det ved alle

»Jeg vil ikke lægge skjul på, at der er en reel risiko for en konflikt. Det er ikke nogen god situation at sidde i. Folkeskolen har bestemt ikke brug for en ny konflikt, og jeg ønsker det ikke. Alligevel ser jeg bestemt en risiko«, siger Anders Bondo.

Lærerne blev i foråret 2013 lockoutet af Kommunernes Landsforening (KL). Det førte til det lovindgreb, som lærernes arbejde i øjeblikket er indrettet efter. Sideløbende med den nye folkeskolereform har lærerne nu fået mindre forberedelsestid og flere undervisningstimer.

Den manglende forberedelse er katastrofal, mener Bondo: Den er årsagen til, at lærernes sygefravær lige nu stiger markant, og at lærere i hobetal søger væk fra folkeskolen. Han ønsker sig loven skrottet til fordel for en ny arbejdstidsaftale med markant mere forberedelse, men vil dog ikke sætte konkrete tal på sit ønske.

»Dette er helt åbenlyst den mest alvorlige situation, jeg har oplevet folkeskolen stå i. Det er totalt uholdbart. Og overenskomsten er eneste mulighed for at gøre noget ved det. Det ved alle«, siger han.

Ved konflikten i 2013 brugte Danmarks Lærerforening 600 millioner kroner på at sikre sine medlemmer økonomisk. Anders Bondo ønsker ikke at oplyse den nuværende kassebeholdning, men »rent økonomisk kan vi uden problemer klare en tilsvarende konflikt«.

Skoleområdet er det mest konfliktfyldte blandt de mange fagområder i den offentlige sektor, som i den kommende tid skal have fastlagt nye overenskomster. Selv hvis parterne måtte nå et kompromis bliver en overenskomst først en realitet, hvis de 60.000 lærere efterfølgende accepterer aftalen ved en urafstemning. Ender det hele i sammenbrud, kan en lærerstrejke bryde ud i april.

KL: Uenigheder er ikke forsvundet

Kommunernes topforhandler, den konservative Michael Ziegler, opfordrer Bondo til at »spise brød til og tage det roligt«.

»Så tidligt i et forløb skal man ikke tale konfliktscenarier. Jeg tror, den danske befolkning vil have meget vanskeligt ved at tilgive, at der to år efter en konflikt kommer endnu en konflikt på det samme område«, siger Michael Ziegler.

KL ønsker som udgangspunkt, at den nuværende lov i store træk bliver gjort til en overenskomstaftale. Og der er ikke udsigt til markante indrømmelser.

»Uenigheden fra 2013 er jo ikke forsvundet. Den er der stadigvæk. Vi ser ikke for os, at det kan føre til et sæt af arbejdstidsregler, der fører til f.eks. en bestemt portion tid til forberedelse. Det er ikke løsningen«, siger Ziegler, der betragter skolereformen som en foreløbig succes. Han udelukker dog ikke, at lærerne kan optimere arbejdet, så det giver mere luft til forberedelse.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet vurderer også, at risikoen for en ny skolekonflikt er til stede: »Folk tror fejlagtigt, at der er gennemført en lov, og det er så det. Men striden er der stadig, og KL kan ikke levere det, som lærerne vil have. Som det står nu, tegner der sig ikke en løsning. Og hvis medlemmerne vil have den konflikt, får de det. Men der er kun tabere, hvis Danmark kastes ud i en ny konflikt«.

En af taberne kunne være en regering, som pønser på et folketingsvalg, påpeger Flemming Ibsen. Finansminister Bjarne Corydon (S) vil ikke kommentere Anders Bondos melding: »Vi forhandler ved forhandlingsbordet og ikke i pressen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce