Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Motion. Forældre er skuffede over skolereformen. Blandt andet grundet manglende motion til eleverne.

Motion. Forældre er skuffede over skolereformen. Blandt andet grundet manglende motion til eleverne.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For lidt motion og mangelfulde lektiecafeer: Skolereform skuffer forældre

Undervisningsministeren tror på reformen og giver konservative del af skylden for problemer.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tone Husum Horsbrughs skoledag er blevet længere. 7.-klasse-eleven fra København har med skolereformen fra i sommer fået flere timer i dansk, matematik og fremmedsprog. Til gengæld blev hun – og alle andre elever i landet – lovet 45 minutters bevægelse om dagen.

Men i dag ser virkeligheden anderledes ud: »Vi har en lille smule, men ikke nok. Man kan godt blive træt i hovedet og få lidt ondt i hovedet«, siger hun.

DEBAT

På mange skoler halter det med at få inddraget bevægelse i undervisningstiden. Også implementeringen af lektiecafeerne er mange forældre utilfredse med, viser en ny undersøgelse fra Skole og Forældre, som 885 forældre har deltaget i. Utilfredsheden er stigende.

Mens 16 procent af forældrene i september sidste år var ’utilfredse’ eller ’meget utilfredse’ med deres barns skolegang generelt, er det nu 28 procent. Mere end halvdelen af forældrene er dog stadig tilfredse med deres barns skolegang.

Dybt bekymrende

»Forældrene oplever, at skoledagen bare er blevet længere og længere med flere timer i dansk, matematik og fremmedsprog. Men de elementer, der skulle gøre dagen mere afvekslende og motivere eleverne, er der mange steder ikke kommet mere af. Det er dybt bekymrende«, siger Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre, en landsforening for skolebestyrelser i folkeskolen.

Hun vil »se handling nu« ude på skolerne: »Det er afgørende, hvis man vil beholde forældrenes opbakning til reformen og til selve folkeskolen«.

Forældreutilfredsheden skal tages alvorligt, fordi forældreopbakning er afgørende for, om reformens tiltag lykkes

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College, har elementer som netop bevægelse, lektiecafé og ’den åbne skole’, hvor folkeskolen samarbejder med lokalsamfundet, »ikke fungeret lige godt alle steder«.

»Det har så den konsekvens, at forældrene bakker mindre op om reformens indhold i forhold til de målinger, vi så i august og september. Forældreutilfredsheden skal tages alvorligt, fordi forældreopbakning er afgørende for, om reformens tiltag lykkes«, siger han.

Han påpeger samtidig, at 28 procent utilfredse forældre »ikke er dramatisk højt, men alligevel ikke uden betydning«.

I en læringsfase

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er »ærgerlig« over utilfredsheden blandt forældrene, som dog ikke bekymrer ham. Han påpeger, at skolerne befinder sig i »en læringsfase«, og at bevægelseselementet kan være til stede, uden at forældre eller elever bemærker det.

»Bevægelse er ikke tænkt, som om vi skal tage et stopur frem og bede eleverne lave dybe knæbøjninger i 45 minutter. Bevægelse er ikke et mål, men et middel til læring. Der er behov for, at skolerne bliver bedre til at kommunikere ud, hvad de gør omkring lektiehjælp og bevægelse. Og de steder, hvor bevægelse ikke er implementeret endnu, kommer det«, siger han.

Hvad angår bevægelsesdelen, siger jeg: Ro på

Undervisningsminister Christine Antorini (S) anerkender forældrenes bekymring, men forventer, at det bliver bedre næste skoleår. Hun forklarer utilfredsheden med lektiecafeerne med, at de konservative fik gjort dem frivillige frem til efter et valg, så de nu ligger i ydertimerne. Efter valget bliver de obligatoriske og en del af timerne.

»Hvad angår bevægelsesdelen, siger jeg: Ro på. Lærerne er i gang med at få efteruddannelse, og skolerne deler deres viden. Det er ikke godt nok, at så mange forældre oplever det, de gør. Men for nogle skoler er det helt nyt at arbejde med bevægelse i undervisningen«, siger hun.

Anna Mee Allerslev (R) er formand for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg. Hun minder om, at »Rom ikke blev bygget på én dag«:

»Jeg er glad for, at flertallet af forældre stadig bakker op, på trods af at det er en meget ambitiøs reform, der vil have opstartsvanskeligheder«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden