Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Deltid. Mere end halvdelen af de studerende på kandidatuddannelsen i revivion arbejder ved siden af studiet i et revisionsfirma.
Foto: Lasse Kofod

Deltid. Mere end halvdelen af de studerende på kandidatuddannelsen i revivion arbejder ved siden af studiet i et revisionsfirma.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er dyrt at blive revisor

Fremover må revisorstuderende, der arbejder i et revisionsfirma ved siden af studiet, betale mere end 100.000 for deres uddannelse.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Foreløbig er de studerende i auditorierne på kandidatuddannelsen i revision på landets universiteter i gang med at tage en af de gratis uddannelser, som tilbydes i Danmark. Men til sommer vil omkring halvdelen af dem formentlig selv begynde at betale mere end 100.000 kroner for at få deres kandidatgrad.

Fra optaget til sommer udbyder tre af landets fire kandidatuddannelser i revision – på CBS, SDU og Aarhus Universitet – nemlig uddannelsen som en deltidsuddannelse med brugerbetaling, og priserne for en kandidatgrad kommer til at ligge fra 102.000 kroner til 120.000 kroner.

Det er konsekvensen af, at den såkaldte fremdriftsreform fremover gør det umuligt for de studerende at gennemføre deres uddannelse sideløbende med arbejde i et revisionsfirma, sådan som mere end halvdelen af de kommende cand.merc.aud’er gør i dag.

Anvendelige fra første dag

Reformen tvinger studerende til at komme hurtigere gennem deres studier, og med et sideløbende arbejde i revisionsbranchen er det ikke muligt at leve op til reformens krav – og dermed betaler staten ikke længere for uddannelsen.

Derfor har uddannelser og revisionsbranche måttet finde på nye løsninger, fortæller sekretariatschef på CBS, Wilbert van der Meer.

»Vi ville gerne finde en løsning for den store gruppe, der har haft fuldtidsarbejde ved siden af uddannelsen, og som har været 3-5 år om at gennemføre kandidatuddannelsen. Vi ville helst finde en løsning, så uddannelsen stadig var gratis, men det giver reglerne ikke mulighed for«, siger han.

Det vil stadig være muligt at tage uddannelsen på fuld tid uden revisionsarbejde ved siden af studiet, gennemføre den på to år og få den gratis. Men i de seneste mange år har revisoruddannelser og branchen været vant til at uddanne revisorer i tæt samarbejde og sideløbende med arbejde.

»På den måde kan revisionsfirmaerne selv præge de studerende, og når de er færdige med deres uddannelse, er de anvendelige på arbejdsmarkedet fra første dag«, siger Wilbert van der Meer.

De revisorstuderendes tætte tilknytning til arbejdsmarkedet afspejler sig i deres ledighedstal: I 2011 var ledigheden for nyuddannede revisionskandidater på 2 procent, mens den for de øvrige erhvervsøkonomiske kandidater var på 20,1 procent, og på andre akademiske områder er den endnu højere

Ingen økonomisk gevinst

Da Folketinget vedtog fremdriftsreformen, var det for at få de studerende til at gennemføre deres studier hurtigere. Det giver færre år, hvor staten skal udbetale SU, og flere år hvor de er færdiguddannede på arbejdsmarkedet og bidrager til statens økonomi med skat.

Men når det gælder uddannelsen til revisor, er der ingen økonomiske fordele i at skrue uddannelsestempoet op, siger Foreningen Danske Revisorer (FSR).

De studerende på revisoruddannelsen, som samtidig arbejder i et revisionsfirma, får nemlig løn og modtager derfor ikke SU under uddannelsen.

»Man modtager ikke SU, men betaler faktisk skat igennem uddannelsen, så det er ikke en ekstra udgift for staten. Tværtimod. Det virker som en økonomisk boomerang, det man har kastet af sted med fremdriftsreformen«, siger erhvervspolitisk direktør i FSR Tom Vile Jensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Omsættes i praksis

For øjeblikket overvejer landets revisionsfirmaer, om de fremover skal betale uddannelsespengene for de revisorstuderende, og i hvor stort omfang det kan lade sig gøre.

»I forvejen betaler virksomhederne typisk for en HD-uddannelse. Den koster omkring 100.000 kroner. Når man så lægger udgiften til en cand.merc.aud. oven i, er det en stor udgift. Vi er ved at være derhenne, hvor vores virksomheder faktisk betaler for hele uddannelsen af revisorer«, siger han.

Inden for de fleste andre områder fungerer det sådan, at man først tager sin uddannelse og derefter får erhvervserfaring. Hvorfor skulle det ikke også kunne fungere for revisorer?

»For os er det vigtigt, at kandidaterne har praktisk erfaring og ved, hvordan man håndterer en kunde. Det kræver gerne en række års erfaring. I vekselvirkningen mellem arbejde og uddannelse lærer de at bruge det, de lærer på studiet. Det er væsentligt, at de kan lave regnskabsanalyser, gennemskue, hvor i revisionsprocessen man finder de ømme punkter i virksomheder, og det kræver erfaring inden for skatteområdet at omsætte skattemæssige forhold, som kan én ting i teorien, men noget andet i praksis.«, siger Tom Vile Jensen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden