Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fleksibilitet. De studerende skal have mulighed for at få en føling med arbejdsmarkedet. Derfor bløder regeringen nu kravene op og åbner op for pause efter bacheloren.
Foto: Per Folkver (arkiv)

Fleksibilitet. De studerende skal have mulighed for at få en føling med arbejdsmarkedet. Derfor bløder regeringen nu kravene op og åbner op for pause efter bacheloren.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen åbner for pauser i studiet

Studerende skal kunne holde pause fra studielivet mellem bachelor og kandidat.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En treårig bacheloruddannelse på universitetet behøver ikke med det samme at blive fulgt af en toårig kandidatuddannelse.

I hvert fald hvis det står til regeringen, der vil give de studerende på landets universiteter mulighed for at holde en pause efter bachelorgraden og udskyde kandidatuddannelsen i op til to år.

LÆS MERE

I dag har de studerende kun retskrav på at komme ind på et kandidatstudie, hvis de forstætter i umiddelbar forlængelse af bachelorstudiet. Men det vil regeringen ændre, siger uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).

»De studerende skal kunne forlade studiet, arbejde i nogle år og så vende tilbage og tage kandidatuddannelsen senere, hvis det er det, de vil«, siger hun.

Alle tiltag, der giver mere fleksibilitet i vores uddannelser, er en god ting

Med ændringen skal de studerende få mere kontakt til arbejdsmarkedet, end de i dag har undervejs i deres uddannelse, og gennem arbejde blive bedre rustet til at vælge, i hvilken retning de vil specialisere sig på kandidatuddannelsen.

»Det har været efterspurgt af både studerende, uddannelser og erhvervsliv, at vi ændrer retskravet, så de studerende får tid til at blive mere klar over, hvordan de vil specialisere sig. Samtidig er det en ny måde at se uddannelse på, hvor vi mere blander uddannelser og arbejdsliv, så man ikke først gennemfører en lang uddannelse i én stor klump og bagefter arbejder indtil pensionen. Jeg tror, vi kan få mere motiverede kandidatstuderende ved at gøre det på den måde«, siger ministeren. Og de studerende er glade for regeringens melding.

Mere fleksibilitet efterlyses

»Alle tiltag, der giver mere fleksibilitet i vores uddannelser, er en god ting. Det er der ellers ikke meget af i disse fremdriftstider, så jeg er glad for ministerens melding. Det vil give os mere smidighed til at finde ud af, hvordan vi bliver de dygtigste dimittender på sigt«, siger formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali.

Hun har dog en enkelt beklagelse. For to år er næppe nok for de bacheloruddannede til både at finde et job, prøve det af og blive klogere på, hvilken retning deres kandidatuddannelse skal gå i.

Jeg tror, vi kan få mere motiverede kandidatstuderende ved at gøre det på den måde

»Vi havde gerne set, at hun havde udvidet retskravet mere, så det blev fem år«, siger Yasmin Davali.

Samme bekymring har formanden for det kvalitetsudvalg, som uddannelsesministeren selv nedsatte til at gennemgå kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Udvalget foreslog tidligere på året i sin afsluttende rapport, at bachelorernes retskrav til en kandidatuddannelse bliver helt afskaffet, og formanden, Jørgen Søndergaard, er skuffet over regeringens udspil.

LÆS DEBAT

»Intentionen er god nok, men to år er for kort tid. Min vurdering er, at der vil være en meget lille positiv effekt, for det vil gøre, at man ikke partout behøver starte på en kandidatuddannelse i det sekund, man bliver bachelor«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi synes, man skulle fjerne den automatiske overgang fra bachelor til kandidat helt. Det er en mærkelig mekanisme i uddannelsessystemet, at man automatisk har krav på at blive optaget på en kandidatuddannelse, bare fordi man har gennemført en bachelor. Man kunne da for eksempel ikke forestille sig, at man automatisk havde ret til at blive optaget på universitetet, fordi man har bestået en studentereksamen«, siger Jørgen Søndergaard, der efterlyser mere mod fra regeringen.

Praktisk erfaring efterspørges

I takt med at universiteterne i de seneste år har optaget en stadig større andel af ungdomsårgangene, er efterspørgslen efter akademikere faldet på offentlige arbejdspladser.

For fremtiden vil mange flere af de kandidater, der uddannes fra universiteterne, skulle finde arbejde i det private erhvervsliv, viser fremskrivningerne, og derfor er arbejdsmarkedstilknytningen blevet mere vigtig, viste blandt andet kvalitetsudvalgets rapport.

De uddannede akademikere har længe efterspurgt bedre muligheder for at ruste sig til den virkelighed undervejs i uddannelsen. Organisationen Akademikerne, der repræsenterer akademisk uddannede, er derfor umiddelbart glad for regeringens forslag.

Der er nogle uddannelser, hvor der virkelig er stor efterspørgsel efter at få mere erfaring med praksis

»Det er noget, vi absolut har efterspurgt. Der er nogle uddannelser, hvor der virkelig er stor efterspørgsel efter at få mere erfaring med praksis«, siger chefkonsulent i Akademikerne Birgit Bangskjær. Hun ærgrer sig dog også over den snævre grænse på to år.

»Vi havde helst set, at perioden blev længere«.

Ifølge Sofie Carsten Nielsen er to år en passende pause: »Man skal ikke miste sine kompetencer i en alt for lang pause. To år er en rimelig tid til at få erfaring, være i arbejde og gøre sig nogle tanker om, hvordan man skal specialisere sig«.

Skal regeringens forslag blive virkelighed, skal det gøres i enighed med forligspartierne Venstre og Konservative. Og Venstre afviser blankt forslaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi vil hellere helt afskaffe retskravet end udvide det. Det er et godt eksempel på, hvordan alt, hvad ministeren foretager sig, er bagvendt. Først laver hun en fremdriftsreform, hvor formålet er, at de studerende skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, og nu vil hun bløde op på retskravet, der trækker i den anden retning. Det er tegn på, at det hele sejler for hende«, siger uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen (V).

»Det kan ministeren godt glemme. Det kommer ikke til at ske«, konkluderer han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden