Universitet vil forlænge tiden til at skrive speciale

Aarhus Universitets rektor advarer mod at forkorte tiden til specialeskrivning, sådan som flere andre universiteter gør.

Uddannelse

Selv om landets studerende helst skal komme hurtigere igennem deres studier, skal de også have en uddannelse af høj kvalitet. På Aarhus Universitet vil man derfor gå nye veje.

I de seneste år har flere reformer presset på for at gøre studietiden kortere, og dermed også fået flere universiteter til at forkorte tiden, de studerende har til at skrive det afsluttende speciale. Men Aarhus Universitet vil gå den modsatte vej, fortæller rektor Brian Bech Nielsen.

»Vi vil inddrage 3. semester og forlænge specialetiden, så den tager et år, og samtidig ønsker vi, at en stor del af specialerne udøves i samarbejde med en virksomhed eller en offentlig institution, fordi det er med til at sikre, at vores studerende kommer i kontakt med arbejdsmarkedet«, siger han.

Studerende skal være hurtigere færdig I dag er der normalt sat et halvt år af til at skrive kandidatuddannelsernes afsluttende speciale. Men den såkaldte fremdriftsreform har fået flere universiteter til at skrue ned for den tid, de studerende har til at lave specialet, fordi specialet nu både skal skrives, afleveres og bedømmes af en censor inden for det halve år.

Fremdriftsreformens krav til alle danske universiteter er, at den gennemsnitlige studietid skal nedbringes med 4,3 måneder i 2020 – ellers straffes de økonomisk af staten. For at komme det i møde, har CBS og Aalborg universitet forkortet perioden til specialeskrivning fra seks til fem måneder, mens Københavns Universitet og Syddansk Universitet foreløbig fastholder et halvt års specialetid. Aarhus-rektoren advarer mod at forkorte specialeperioden.

»Vi har en bekymring for specialerne, som de udøves for øjeblikket. Der er lagt op til, at de normalt skal tage et halvt år, men når bedømmelsestiden skal regnes med i det halve år, er der ikke meget plads tilbage til, at de studerende kan fordybe sig. Jeg anser det for væsentligt, at man tager forskning med ind i vores uddannelser, og en specialeperiode på fire-fem måneder er for kort til, at der kan blive tid til fordybelse, samarbejde med ekstern partner og forskningsintegration«, siger Brian Bech Nielsen.

Minister er positiv
Det er ikke alle fag, der vil egne sig til etårige specialer, understreger han. Men Aarhus Universitets mål er, at 60 procent af universitetets specialer skal være etårige i år 2020.

De etårige specialer kræver, at uddannelsesministeren skruer på de nuværende regler. Og Sofie Carsten Nielsen (R) er positiv over for forslaget.

»Hele ideen om at få de studerende tættere på arbejdsmarkedet gennem specialet, synes jeg er rigtig spændende, så jeg vil kigge meget åbent på forslaget«, siger Sofie Carsten Nielsen.

Andre universiteter er gået den anden vej og har forkortet specialeperioden til fem måneder. Er der nok kvalitet i det?

»Jeg har ikke noget behov for at sætte præcist antal dage og måneder på. Det er op til universiteterne at vurdere og ikke op til mig som politiker«, siger ministeren.

Læring kræver tid

For de studerende, der skriver speciale, er tiden afgørende for, hvad de lærer af processen. Det siger specialkonsulent Christina Juul Jensen, der vejleder specialestuderende på Københavns Universitets samfundsvidenskabelige uddannelser.

»Det er meget svært at komprimere den viden, man kan få ved at have tiden til at fordybe sig. For tiden snakker nogle om, at specialetiden skal reduceres ned til fire måneder. Det ville være alt for kort tid. Det kræver tid at reflektere, øve sig og måske erkende nogle fejl, man har været igennem og lave processen om. Hvis specialet skal være en mulighed for fordybelse, og at de studerende ikke bare skal lære ting udenad, så kræver det, at man har tid til det«, siger hun.

På Københavns Universitets studie i farmaci er Line Andersen i øjeblikket i gang med at lave sit speciale. Hun gik i gang i februar og skal aflevere til september. Hun er blevet tilknyttet et ph.d.-projekt og forsker i, hvilke lægemidler der kan afhjælpe cancersmerter i knogler. Det indebærer blandt andet en masse forsøg med rotter, databehandling og læsning af artikler om tidligere forsøg på området.

LÆS OGSÅ

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foreløbig er hun i fuld gang med forsøgene, men har endnu ikke skrevet et ord i selve den 50 siders rapport.

»Vi laver forskning, og jeg synes, det er mega fedt. Det, jeg laver nu, samler alt, hvad jeg har lært de seneste fire og et halvt år. Jeg får lov til at bruge det. Det hele går op i en højere enhed«, siger hun.

Hun krydser fingre for, at specialeperioden ikke bliver forkortet for at få de studerende hurtigere igennem studiet.

»Hvis jeg havde kortere tid, ville mine forsøg slet ikke kunne lade sig gøre. Så måtte jeg skrive ud fra et litteraturstudie, og det får man ikke så meget ud af. Jeg har seks måneder, og det er bestemt ikke for meget. Vi har travlt!«, siger Line Andersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden