Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Orlov. 24-årige Clara Barfod Parellada er lægestuderende. Hun har taget orlov for at påtage sig et lægevikariat på Nykøbing Falster Sygehus’ akutafdeling i fem måneder. Vikariat giver hende mere erfaring
Foto: Finn Frandsen

Orlov. 24-årige Clara Barfod Parellada er lægestuderende. Hun har taget orlov for at påtage sig et lægevikariat på Nykøbing Falster Sygehus’ akutafdeling i fem måneder. Vikariat giver hende mere erfaring

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ordførere vil have minister til at ændre fremdriftsreformen

Sofie Carsten Nielsen (R) skal tage initiativ til at drøfte fremdriftsreformen. Den har åbenlyse skævheder, mener ordfører.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er alt for tydelige skævheder i regeringens fremdriftsreform, især når snakken falder på de studerendes mulighed for orlov.

Det mener Esben Lunde Larsen (V), der er uddannelsesordfører for Venstre.

»Når uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) siger, at universitet blot kan give de studerende orlov, så er det en sandhed med modifikationer«, siger han til Politiken.

Politiken kunne i går fortælle, at reformen kan spænde ben for op mod 2.500 lægestuderende, der hidtil har besat vikariater for læger, sygeplejersker og social- og sundhedspersonale på landets sygehuse. Vikariaterne risikerer at forsvinde, i takt med at reformen kræver en reducering af studietiden, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Men ifølge Sofie Carsten Nielsen skal regeringen have erfaringer, før hun vil kigge på fremdriftsreformens mulige fejl.

»Vi ved ikke, hvordan reformen kommer til at influere på det. Det skal vi følge. Vi må se på, om der er nogle konkrete ting, vi skal justere. Det kunne være, om orlov skal tælle med eller ej. Men jeg synes lige, at vi skal have nogle reelle erfaringer med fremdriftsreformen og se på, om det giver de udfordringer eller ej«, sagde hun til Politiken i går.

En indbygget svaghed

I april 2013 indgik regeringen en aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en såkaldt SU-reform med det formål at få de studerende hurtigere og bedre gennem uddannelsessystemet.

Det betød, at alle danske universiteter fik et krav om at have nedbragt den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder i 2020. Lykkedes det ikke, vil det føre til mindre bevillinger.

For Københavns Universitet betyder det, at universitetet risikerer at miste op til 345 millioner kroner årligt fra 2020, hvis studietiden ikke reduceres med 7,6 måneder per studerende.

Med kravene i baghovedet mener Esben Lunde Larsen, at ministeren overser en vigtig dimension, når hun siger, at »det er uddannelserne, der helt og alene beslutter, om de vil give orlov eller ej«.

»Der er en indbygget svaghed i det, som også regeringens kvalitetsudvalg har påpeget. Alt imens det er universitets lederne, der indgår en aftale om fremdrift, så er det de uafhængige studienævn, der kan give orlov. De kan dermed underløbe forpligtigelsen«, forklarer han.

»Derfor er hendes udtalelse en ommer, fordi det rammer fremdrift og dermed universiteternes økonomi«.

Minister skal tage initiativ

For at rede trådene ud bør ministeren ifølge Esben Lunde Larsen tage initiativ til at diskutere reformen, og hvad den gør ved skolegørelsen af de studerende.

»Vi tager selvfølgelig vores medansvar for at skabe fremdrift. Vi har sagt til ministeren, at der er nogle helt åbenlyse problemer. Hun har lovet at se på problemstillingerne, men vi har stadig ikke hørt fra hende«, siger han.

Også Liberal Alliances uddannelsesordfører, Merete Riisager (LA), mener, at ministeren bør tage tid til at drøfte reformen.

»Fremdriftsreformen er ved at udvikle sig til et bureaukratisk helvede og en bremse for studerende, der vil foretage sig indlysende fornuftige ting i løbet af deres studie. Derfor må vi bare erkende, at reformen var en fejl, der skaber flere problemer, end den løser«, siger hun og fortsætter:

»Vi foreslår, at reformen rulles tilbage, og at vi i stedet indretter det sådan, at SU'en kun strækker sig til den tid, studiet er normeret til. På den måde kan vi få skabt et fleksibelt system, hvor der for eksempel er plads til at tage et lægevikariat mellem to semestre. Det vil give de studerende mere frihed, men det vil også føre til meget mindre bureaukrati«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden