Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

tegning: Mette Dreyer

tegning: Mette Dreyer

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge kvinder bekymrer sig mest

Kvindelige studerende har mindre tiltro til deres evner til at klare studiet, viser flere undersøgelser. Kvinderne skal huske, at der er andet i livet end uddannelse, siger vejledere.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan jeg overhovedet klare mit studie? Er mine karakterer gode nok?

Tvivlen på egne evner kan ramme enhver studerende, men når den slår ned, er det langt oftere en ung kvinde, den rammer, end en ung mand. Det viser flere undersøgelser blandt unge og studerende.

I en undersøgelse, som erhvervsakademiet Cphbusiness har foretaget blandt 17-20-årige, angiver 30 procent af kvinderne, at de er meget bekymrede for ikke at kunne følge med i undervisningen.

Samme bekymringsgrad har kun 19 procent af mændene. Mens 34 procent af kvinderne er meget bekymrede for ikke at få gode nok karakterer, gælder det samme kun 22 procent af mændene.

Lav tillid til faglig formåen

På andre uddannelser går mønstret igen. I en undersøgelse blandt Aarhus Universitets 14.000 studerende angiver 42 procent af kvinderne, at de ofte eller nogle gange er stressede, mens det samme kun gælder 29 procent af mændene.

Samtidig viser svarene, at kvinderne på alle universitets fakulteter har lavere tillid til deres egen faglige formåen, når de bliver spurgt til, hvor sikre de er på at kunne forstå deres fag og klare sig godt på studiet.

På Pædagogisk Center på Københavns Universitets samfundsvidenskabelige fakultet genkender specialkonsulent Christina Juul Jensen billedet. Hun vejleder til daglig specialestuderende på studierne i psykologi, statskundskab, antropologi, sociologi og økonomi.

I en gennemgang af de seneste 5 års henvendelser til centret konstaterer hun, at langt de fleste er kvinder: Siden 2011 har centret årligt fået 100-140 henvendelser fra studerende, der er i gang med at skrive deres speciale, og som ønsker hjælp og vejledning.

Kvindernes henvendelser har ofte tilfælles, at de handler om perfektionisme og deresambitioner, og hvad de tror, andre forventer af dem

Kun 8-10 af de årlige henvendelser har været fra mænd.

Fremtidige problemer

»Når mændene kommer til os, er det generelt, fordi de har oplevet et problem. De kommer og beder om råd til det. De har for eksempel oplevet, at de ikke kan følge med i forhold til at læse det, de skal, og vil lære nogle læseteknikker. Eller også har de ikke kunnet aflevere deres speciale til tiden i forhold til deres specialekontrakt og skal have en ny kontrakt. De kommer først, når de har oplevet et problem«, fortæller Christina Juul Jensen.

Anderledes er det for kvinderne:

»Langt den største del af kvinderne kommer med bekymringer om fremtidige udfordringer. De har ikke nødvendigvis oplevet et problem, men de kommer, fordi de tror, at der vil opstå et problem ude i fremtiden, og gerne vil gribe det an på forhånd. Deres henvendelser handler meget om planlægning og proces. For eksempel kan de have to forskellige teoretikere, de skal vælge imellem at bruge, og vil have hjælp til at finde ud af, hvordan de vælger. På en eller anden måde har kvindernes henvendelser ofte tilfælles, at de handler om perfektionisme og deres ambitioner, og hvad de tror, andre forventer af dem«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Studiet bliver lig identitet

Christina Juul Jensen oplever, at for de kvindelige studerende er studiet en stor del af deres identitet, som de har arbejdet målrettet på at opnå igennem flere år.

I gymnasiet har de gjort sig umage med at få et højt karaktergennemsnit, så de kan komme ind på en af universitets prestigeuddannelser, og når de først er inde, fylder studiet meget.

»Drenge vælger måske mere pragmatisk, for eksempel ud fra, hvordan arbejdsmarkedet ser ud, og de har deres identitet knyttet op på mange andre ting end deres uddannelse. For pigerne er studiet meget identitetsskabende, og hvis det ikke går godt på studiet, giver det et hak i selvtilliden«, siger Christina Juul Jensen.

Tag en dag ad gangen

På erhvervsakademiet Cphbusiness, der primært uddanner unge på korte videregående uddannelser inden for blandt andet service, markedsføring og økonomi, er kvinderne de hyppigste gæster i studievejledningen, fortæller chef for uddannelsernes studievejledning Søren Meyer.

»Jeg oplever for eksempel jævnligt, at pigerne gerne vil have orlov eller udskudt en eksamen, fordi de ikke synes, de kan klare arbejdspresset. Men de klarer studiet godt og har ikke dumpet en eksamen. Det er min oplevelse, at det i meget høj grad handler om forventninger til sig selv. At man har svært ved at leve op til det billede, man har af, hvad det vil sige at være en god studerende«, siger Søren Meyer.

Et moderne ungdomsoprør skal spille med konkurrencestaten og ikke mod den, siger en ung filosof. Kilde: politiken.tv / Producer: Henrik Haupt

»Det ser ud til, at mændene ikke tillægger uddannelsen samme betydning. De tænker måske mere på det arbejdsmarked, de skal ud på efterfølgende«, siger han. Begge vejledere råder de bekymrede kvinder til at tage én ting ad gangen.

»I stedet for at bekymre sig om, hvad der sker, hvis man dumper, så tag én udfordring ad gangen. De har et ønske om at tage den totale kontrol over deres liv, men det er jo slet ikke sikkert, at noget går galt«, siger Søren Meyer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Livet efter specialet

Christina Juul Jensen underviser de studerende i at tænke på deres specialeskrivning som et helt almindeligt arbejde, de skal bruge 40-45 timer om ugen på, men ikke 60. Og så huske, at der er andet i livet end studierne.

»Der kommer et tidspunkt, hvor du ikke længere er specialestuderende, og arbejdsmarkedet venter. Nogle gange tror jeg, de studerende har svært ved at gøre specialet færdigt, fordi de ikke ved, hvilken fremtid de går i møde, især pigerne, som hænger mere identitet op på studiet«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden