Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udfordringer. Det er ofte kvinder, der stiller meget høje krav til sig selv, som plages af stress, fortæller prorektor på Aarhus Universitet, Berit Eika.
Foto: Jens Henrik Daugaard (Arkiv)

Udfordringer. Det er ofte kvinder, der stiller meget høje krav til sig selv, som plages af stress, fortæller prorektor på Aarhus Universitet, Berit Eika.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Prorektor vil lære de unge kvinder at sige ’pyt’

Mange unge kvinder planlægger studieliv, karriere og familieliv fra en tidlig alder. Og det kan tynge. Aarhus Universitet vil være klarere omkring forventningerne til de studerende for at forbedre kvindernes trivsel.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uddannelsesinstitutionerne har et ansvar, når flere kvindelige end mandlige studerende bekymrer sig for, om de kan klare deres studie, og bliver stressede.

Det siger prorektor på Aarhus Universitet, Berit Eika.

Universitetets egen undersøgelse blandt 14.000 studerende viser, at 20 procent af de kvindelige studerende ofte eller næsten altid oplever stærke stresssymptomer, mens det kun gælder for 12 procent af mændene.

Hul på myten

Samtidig viser undersøgelsen, at kvinderne generelt har lavere tillid til deres egen formåen, når de bliver spurgt til, hvor sikre de er på at kunne forstå deres fag og klare sig godt på studiet. Det gælder på alle universitetets fakulteter.

Og samme billede gentages i andre undersøgelser, som omtalt i Politiken i går.

»Vi skal tage dette her alvorligt. Vi kan ikke bare sige til kvinderne, at de skal tro mere på sig selv eller tage sig sammen. Det vil aldrig hjælpe folk, der er stressede. Vi skal have det afmystificeret og få hul på de myter, der eksisterer om, hvad der forventes fra uddannelsernes side, og hvad de forventer af sig selv«, siger Berit Eika.

Hun understreger, at hun på universitetet også møder massevis af kvinder, som er stærke og klarer sig uden problemer. Men universitetet skal blive bedre til at løfte kvindernes generelle trivsel.

Vi kan ikke bare sige til kvinderne, at de skal tro mere på sig selv eller tage sig sammen

»På den ene side er det helt okay at være lidt bekymret og spændt på det hele, når man starter på et nyt studie, det gælder både for mænd og kvinder. Men vi skal være opmærksomme på, at det ikke udvikler sig til stress eller mistrivsel. Det synes jeg, vi har en udfordring med. Vi ser rigtig mange kvinder komme ind på de videregående uddannelser i disse år, og det er godt. Heldigvis trives de fleste, men vi skal have de sidste med, og det er ofte dem, der stiller meget høje krav til sig selv«, siger hun.

Vil skabe gode relationer

Universitetet er allerede i gang med blandt andet mentorordninger og studiestartsforløb, som skal gøre det konkret for de studerende, hvad de skal forvente af sig selv og af studiet.

»Ældre studerende kan som tutorer være med til at afmontere nogle myter og få skabt gode relationer mellem de studerende, og det ved vi betyder meget for de studerendes trivsel«, siger Berit Eika.

Hun mener, at de studerendes høje ambitioner kan have en bagside, og at den måske især slår ud hos kvinderne.

»Det handler også om evnen til ikke at lade sig slå ud af modgang – at sige ’pyt’ og komme op på hesten igen. Den skal vi fremme. Det er ikke, fordi jeg inviterer til overfladiskhed eller mener, vi skal slække på de faglige krav, for et universitetsstudie er en fuldtidsbeskæftigelse. Men det er vigtigt, at de studerende har realistiske forventninger til studiet og egen formåen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tidligere pres på kvinder

At kvinder angiver, at de bekymrer sig mere end mænd, betyder ikke nødvendigvis, at de er mere bekymrede. Det fortæller lektor Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning, som forsker i køn og uddannelse.

»De unge kvinder er mere eksplicitte om deres bekymringer end mænd. I flere forskningsprojekter kan vi se, at det ikke er lige så legitimt for de unge mænd at fortælle om deres bekymringer«, siger hun.

Reelt set har kvinderne faktisk også noget at være bekymrede over, siger hun.

»Mange unge kvinder har meget tidligt nogle klare forestillinger om et fremtidigt arbejdsliv og et familieliv, hvor de ønsker at få børn, og de ved også, at det kan være vanskeligt at kombinere børn og arbejde. Nogle af dem føler sig allerede tidspressede på ungdomsuddannelsen og har lagt en plan for deres liv længere frem for at få alle ønskerne til at gå op. Nogle af de mest fremsynede piger kan som 17-18-årige fortælle om deres plan for, hvordan de vil klare at stå på arbejdsmarkedet med deres karriere og første barn«, siger Mette Lykke Nielsen.

»Og det er jo en reel bekymring, for vi ved, at kvinder i den fødedygtige alder kan have svært ved at få et arbejde. Mange af mændene skal også have børn – men så langt tænker mange af dem ikke. I hvert fald er det ikke den slags bekymringer, de giver udtryk for, når vi interviewer dem i gymnasiet«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden