Studiejobs. Her forsøger virksomheder at kapre unge studerende under en jobmesse.
Foto: VALDEMAR JØRGENSEN (arkiv)

Studiejobs. Her forsøger virksomheder at kapre unge studerende under en jobmesse.

Uddannelse

Studerende: Studiejob er vigtigst

Fagforening og dekan advarer studerende: Skru ned for erhvervsarbejdet og koncentrer jer om bøgerne. Studerendes iver efter at få erhvervserfaring under uddannelsen har taget overhånd, mener de.

Uddannelse

Hvad er det mest afgørende for, at du får arbejde, når du er færdig med dit studie? Når studerende bliver spurgt, svarer langt de fleste, at den gyldne vej til et job er at have et arbejde, som er relevant for studiet, ved siden af uddannelsen.

Faglige kompetencer og karakterer betyder ifølge de studerende, som fagforeningen Djøf har spurgt, langt mindre. Og det foruroliger Djøf’s forsknings- og uddannelsespolitiske chef, Wenche Marit Quist.

Lytter efter politikerne

»De studerende har hørt, hvad politikerne siger til dem. I disse dage er der ingen, der taler om uddannelse uden også at tale om parathed til arbejdsmarkedet. Men måske er skruen blevet spændt for meget i forhold til uddannelseskvaliteten«, siger hun.

Selv om undersøgelser blandt arbejdsgivere tidligere har vist, at arbejdsgivere, der skal hyre folk, netop lægger mest vægt på de færdiguddannede kandidaters erfaringer med relevant arbejde og langt mindre skeler til for eksempel ansøgernes karakterer, anbefaler Djøf de studerende at fokusere lidt mindre på deres studiejob.

»Selvfølgelig skal de kunne have et studiejob, men det er ved at tage overhånd. Det er vi ikke i tvivl om. De studerendes fokus skal være på uddannelsen, men vi kan se, at det fylder mindre og mindre«, siger Wenche Marit Quist.

Husk den lange bane

I en tid hvor ledigheden for nyuddannede dimittender er høj, er det naturligt, at kapløbet om jobs allerede går i gang i studietiden. Men på langt sigt risikerer de studerende at gøre arbejdslivet sværere for sig selv ved at konkurrere for hårdt om det første job, mener Djøf.

»For at få det første job er det vigtigt at have haft et relevant studiejob. Men for at få en god karriere og et godt, langt arbejdsliv, er det vigtigere at have en god kernefaglighed. Det er en videnskabelig kapital, der skal bære dig igennem hele dit arbejdsliv. Man kan risikere at få en alt for snæver faglighed, hvis man fokuserer udelukkende på det første job, man skal have«, siger Wenche Marit Quist.

Selvfølgelig skal de kunne have et studiejob, men det er ved at tage overhånd

I næste uge sender dekanen på Københavns Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet et brev til de arbejdsgivere, der har studerende fra fakultetet ansat. Her gør han opmærksom på, at studiejobbene ikke må udkonkurrere de studerendes fokus på studiet. Djøf roser dekanens initiativ, for der er behov for, at arbejdsgiverne ændrer adfærd.

Svært at anbefale bestemt timeantal

Også på Aarhus Universitets BSS-fakultet, der blandt andet rummer institutter for jura, økonomi, statskundskab og virksomhedsledelse, er prodekan Peder Østergaard opmærksom på problemet.

Han tror, det vokser, når den såkaldte fremdriftsreform træder fuldt i kraft fra næste år og forhindrer de studerende i at tage studiet på nedsat tid, men Aarhus-dekanen vil dog ikke sende et lignende brev til arbejdsgiverne.

»Det er en udfordring, vi har, at studiejobs fylder for meget i forhold til studiet. Vi fortæller igennem de kanaler, vi har, for eksempel til aftagerpaneler og censorer, om de konsekvenser, denne her fremdriftsreform skaber. Men jeg vil ikke foreløbig gå direkte til arbejdsgiverne, for jeg har den opfattelse, at der er nogle studerende, som aldrig burde arbejde ved siden af studiet, fordi de burde bruge tiden på at koncentrere sig om at blive færdige, mens andre har en betydelig arbejdskapacitet. Så jeg vil nødig anbefale et bestemt antal timer, som alle kan overkomme«, siger Peder Østergaard. Heller ikke på CBS vil uddannelsesdekanen anbefale et konkret timetal til arbejdsgiverne.

Ifølge Djøf’s undersøgelse blandt de studerende medlemmer har 54 procent af de studerende et studierelevant job, 24 procent har et job, der ikke er relevant for deres studie, mens 23 procent ikke har et job ved siden af uddannelsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På kandidatuddannelsen har flere, 66 procent, et studierelevant job.

Studerende skeler til cv og penge

For de studerende på KU’s samfundsvidenskabelige fakultet er det vanskeligt selv at sige fra jagten på et cv, som er spækket med spændende joberfaringer. Derfor er de glade for, at dekanen tager direkte kontakt til arbejdsgiverne, fortæller Alexander Bergeon, som studerer psykologi og er formand for de studerendes råd på fakultetet, Samf-rådet. Med brevet i hånden vil de studerende lettere kunne overbevise arbejdsgivere om, at de ikke skal kunne arbejde 15-20 timer om ugen ved siden af studiet, siger han.

»Det generelle jobmarked i Danmark lige nu er bare på arbejdsgivernes vilkår. Det bugner ikke ligefrem af jobs, så det er ikke let at sige fra, når der er en 20-timers stilling, der lokker og økonomien også presser én. Det handler heller ikke kun om cv-jagt, men også om, at det helt basalt er nødvendigt at have et arbejde med en indtægt ved siden af SU’en«, siger han.

Den såkaldte fremdriftsreform gælder allerede for førsteårsstuderende, og fra næste studieår træder den i kraft for alle andre. Hvert semester skal de fremover tage kurser og fag svarende til 30 ects-point, og muligheden for at tage en eksamen om, hvis de dumper, bliver stærkt reduceret. Med andre ord bliver der væsentlig mindre tid til at beskæftige sig med andet end studiet.

Dansk Erhverv: Virksomheder er 100 % lydhøre

Alligevel mener uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen, at Københavns Universitet overdriver konsekvenserne, og hun undrer sig over, at dekanen nu skriver til arbejdsgiverne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De studerende er voksne mennesker. Selvfølgelig er studiet deres fuldtidsbeskæftigelse, og jeg er sikker på, at hvis en studentermedhjælper, der har 15-20 timer om ugen i en virksomhed, kommer til sin arbejdsgiver og siger, at timetallet ikke hænger sammen med studiet, nu hvor fremdriftsreformen bliver implementeret, så vil de fleste arbejdsgivere være 100 procent lydhøre over for det«, siger hun.

»Jeg synes, det er et meget politisk statement fra KU at sende det brev til arbejdsgiverne. Universiteterne vil gerne af med fremdriftsreformen, men jeg synes, de ser spøgelser i dette her brev. Hvis det viser sig, der er problemer, så lad os sætte os ned og snakke om det«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce