Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Studiekrise. Josefine Esrup, der læser på Roskilde Universitet, mener, at universiteterne gør for lidt for at forberede unge til et liv som studerende.
Foto: Finn Frandsen

Studiekrise. Josefine Esrup, der læser på Roskilde Universitet, mener, at universiteterne gør for lidt for at forberede unge til et liv som studerende.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Josefine: Jeg blev kastet ud på dybt vand uden redningskrans

Trods 10- og 12-taller i massevis på universitetet, følte Josefine Esrup sig ikke tilstrækkelig og dygtig nok.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I sommeren 2008 fik Josefine Esrup en studenterhue på hovedet og et eksamensbevis i hånden. På beviset stod primært 10- og 12-taller. Og et karaktergennemsnit på 10,8 på 7-trins skalaen.

Fuld af begejstring startede hun godt to år senere på Roskilde Universitet på basisuddannelsen. Men på tredje semester, forsvandt Josefine Esrups glæde ved studielivet. Sammen med hendes tro på sig selv.

»Jeg blev nødt til at søge psykolog. Jeg kunne ikke klare det selv. Jeg talte først med universitetspræsten og bagefter med min læge, der gav mig en henvisning til en sød psykolog, som hjalp mig i et halvt år«, fortæller den 26-årige kvinde, der bor i København.

Hun er en af de mange såkaldte 12-tals-piger, der får det svært, når de starter på en videregående uddannelse og derfor må søge hjælp. Også selv om de er begavede, engagerede og meget pligtopfyldende. Eller måske netop derfor.

Tal, som Magisterbladet har fået fra Danmarks Statistik, viser, at studerende, der får psykologhjælp under deres videregående uddannelse, har højere karakterer fra gymnasiet end gennemsnittet – og at de især er kvinder.

Ikke god nok til universitetet

»Jeg skrev projekt i en gruppe, hvor der var nogle meget kloge piger, og jeg havnede i en situation, hvor jeg ikke følte mig tilstrækkelig. Samtidig havde vi nogle obligatoriske fag, som jeg syntes var svære. Og oven i fik jeg en knæskade, så jeg ikke kunne motionere«, siger Josefine Esrup, der sukker let og tilføjer: »Jeg kom i krise. Jeg var ikke deprimeret, slet ikke, men trist og med negative tanker. Jeg tænkte, om jeg overhovedet var god nok til at gå på universitetet, når jeg nogle gange kunne læse fem sider og sidde og føle, at jeg ikke forstod noget af det«.

Gennem sit arbejde med psykologen, fik hun sat ord på – og fik redskaber til at arbejde med sin perfektionisme.

Selv om hun stadig, ligesom i gymnasiet, blev ved med at få 10- og 12-taller på universitetet, følte hun sig alligevel utilstrækkelig og dum.

Lige meget hvor godt jeg performer, kunne det blive bedre

»Jeg har høje forventninger til mig selv. Hvis man starter på universitet, er det min forventning, at man præsterer, så man ligger i den høje ende. Derfor var mit fokus at blive ved med at have lige så gode karakterer som i gymnasiet. Lige meget hvor godt jeg performer, kunne det blive bedre«, fortæller Josefine Esrup, mens hun går rundt i sin stue, der er fyldt med papirer, bøger og noter, som skal hjælpe hende med at få en opgave på plads.

Hun forstår godt, hvis folk udefra har svært ved at forstå, at man kan følge sig utilstrækkelig, når man får lutter 10- og 12-taller på universitetet.

»Problemet var, at jeg hele tiden sammenlignede mig med de andre. Nu er det blevet bedre, men det er stadig noget, jeg arbejder med. Selv om vi fik samme høje karakterer, var der måske en, der stillede nogle bedre spørgsmål i undervisningen, var mere kreativ i sin opgave eller havde et frivilligt job i Røde Kors og et fritidsjob ved siden af. Så tænkte jeg: Er der noget galt med mig, siden jeg ikke kan præstere på samme måde?«.

Perfektionisme blev en hæmsko

I forløbet med psykologen fik Josefine Esrup hjælp til at erkende, at hendes perfektionisme hæmmede hende i stedet for at være en fordel.

»Den var forstyrrende for mig, og det er jeg blevet bevidst om. Jeg er også blevet bevidst om, at det er okay at gå til en eksamen og ikke få en god karakter. Jeg har efterfølgende prøvet at få karakteren 7, og det havde jeg det fint med, fordi jeg syntes, at opgaven var blevet god«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Efter sommerferien skal den 26-årige RUC-studerende, der læser forvaltning på sin overbygning, i gang med at skrive speciale om EU. Planen er at blive færdig og kandidat til næste februar.

Hendes råd til Roskilde Universitet – og andre universiteter – er at hjælpe nye og kommende studerende bedre i gang med at få en føling med, hvad det overhovedet vil sige at være studerende – ikke mindst hvad der egentlig bliver krævet fagligt.

»Der bliver brugt ufattelig lidt tid på at forberede de unge på at gå fra gymnasieelev til studerende. Der er en større forskel, end man lige tror«.

»Jeg følte, at jeg blev kastet ud på dybt vand uden redningskrans, og så var det bare om at lære mig selv at svømme. Så i introforløbet, hvor man det meste af tiden drikker sig fuld, hvilket der også skal være plads til, kan universiteterne med fordel bruge tid på dette. Der bliver slet ikke talt om studietekniker og de forventninger, der er fra universitets side til de studerende«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden