Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Universitetet. Især kvinder, der har fået gode karakterer i gymnasiet, søger psykolog- og psykiaterhjælp.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN (arkiv)

Universitetet. Især kvinder, der har fået gode karakterer i gymnasiet, søger psykolog- og psykiaterhjælp.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

12-tals piger knækker på universitetet

De får høje karakterer i gymnasiet, men havner hos psykologen, når de kommer på universitetet. Nye tal dokumenterer pigernes udfordring.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De kaldes 12-tals piger, ’generation præstation’ og ’generation lean’. Nutidens unge har fokus stift rettet mod karakterer, præstationer og deres fremtidige karriere, men nye tal viser, at det har sin menneskelige pris.

En særkørsel, som Magisterbladet har fået kørt hos Danmarks Statistik, viser, at studerende, der får psykologhjælp under deres videregående uddannelse, har højere karakterer fra gymnasiet end gennemsnittet.

Og især kvinder, der har fået gode karakterer i gymnasiet, søger psykolog- og psykiaterhjælp, efter de er startet på deres videregående uddannelse.

Medierne elsker at fremstille ambitiøse piger som nogle, der er i konstant fare for at bukke under med stress eller angst. Men det er både unfair og diskriminerende over for alle os ’12-tals-piger’, der trives med høje ambitioner. Kilde: Politiken TV

I 2012 havde de knap 10.000 studerende, som er medlemmer af Dansk Magisterforening, et karaktergennemsnit på 7,2 fra gymnasiet, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Men blandt de studerende, som i løbet af året blev henvist til psykolog, var det gennemsnitlige snit på 8,1.

I alt var 367 kvinder og 94 mænd omkring en psykolog i 2012, derudover var 72 kvinder og 45 mænd henvist til psykiater.

Forsker: Bekymrende

Tallene fra Danmarks Statistik bekræfter myten om de flittige 12-tals piger, der scorer flotte karakterer, men går ned med flaget på grund af deres høje forventninger til sig selv; især når de begynder på universiteterne, hvor de faglige krav og undervisningens struktur er løsere, siger Jens Christian Nielsen, der forsker i unges trivsel ved Institut for Uddannelse og Pædagogik under Aarhus Universitet.

»Det lægger et pres på de unge, især pigerne, både på gymnasier og videregående uddannelser, at de skal præstere godt nok til at klare sig på et arbejdsmarked, hvor der er konkurrence om jobbene. De skal ikke bare komme ud med gode karakterer, de skal også have den rette personlighed og de rette kompetencer. Og de gør rigtig meget for at leve op til ikke bare deres egne, men også omgivelsernes forventninger«, siger han.

Vi har at gøre med en generation, der ikke har lært udholdenhed og at arbejde for tingene

I procent drejer det sig om, at 6 procent af de kvindelige studerende og 3 procent af de mandlige i 2012 var omkring psykologen. Langt de fleste klarer sig altså igennem studiet uden psykiske problemer. Alligevel er Jens Christian Nielsen bekymret over omfanget.

»Der er nogle af disse kvinder, der knækker helt sammen. De kunne få et ganske godt liv, hvis de ikke fik 12 hver gang, men også nogle gange fik 10. I sidste ende handler det at have et godt liv også om at have et socialt godt liv, et godt netværk og ikke kun gå op i karakterer, eller om man har det rette udseende og er i kontrol over sit liv«, siger han.

Starter i folkeskolen

Tankerne om, at det er altafgørende at få høje karakterer, anerkendelse og præstere godt, bliver grundlagt, længe før de unge når universiteterne, fortæller Dorte Ågård, der er ph.d. ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet.

»Der er især rigtig mange piger, der føler sig angrebet på deres identitet, hvis de ikke får høje karakterer i gymnasiet. For dem handler det ikke længere om at lære. De fokuserer slet ikke på det faglige indhold, men på at blive bekræftet. De konkluderer for sig selv, at hvis de får høje karakterer, er de gode nok, og hvis de får lave karakterer – hvilket de mener, at alt under 10 er – tolker de det, som om de ikke er gode nok. Det handler ikke om for eksempel naturgeografi. Det handler om, at de ikke er gode nok i sig selv«, siger hun.

Siden den økonomiske krise i 2008 er konkurrencekulturen i samfundet vokset og kampen for at få et job intensiveret. Samtidig er mange unge flasket op med, at de kan blive, lige hvad de vil være, og at de kun skal gøre, hvad de har lyst til. Ifølge Dorte Ågård har både forældre og uddannelsessystem svigtet ungdomsgenerationen ved at curle dem for meget frem og ikke give dem modstandskraft.

»Vi har at gøre med en generation, der ikke har lært udholdenhed og at arbejde for tingene. De har simpelthen ikke redskaberne til at realisere deres meget høje ambitioner. Når de synes, noget er svært, beder de ikke om hjælp, de giver op. Nogle, typisk drengene, går i stedet for på Facebook. Andre, typisk pigerne, knokler bare videre og pisker sig selv. De bliver fanget i en fælde, fordi de i 20 år har fået at vide, at de kun skal gøre det, de har lyst til, og pludselig starter de på universitetet, hvor de har 10 timer om ugen og får at vide, at de skal læse 300 sider til næste gang og aflevere en opgave og selv skal finde ud af hvordan. Der mangler de unge simpelthen nogle strategier og arbejdsmetoder, så de kan få tingene gjort og samtidig undgå at overbelaste sig selv«, siger hun.

Overgangen er svær

Problemet starter i øvrigt helt nede i folkeskolen, påpeger Dorte Ågård.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er folkeskoleelever, som bryder sammen, bare fordi en blyant knækker, fordi de ingen modstandskraft har. Vi er faktisk ved at presse en generation af børn og unge helt ned«.

Danmarks Statistiks tal viser, at det især er på bachelordelen af studiet, at de studerende går til psykolog. Det kan skyldes, at gymnasierne er for dårlige til at forberede de unge på de krav, som bliver stillet til dem på en videregående uddannelse, mener Lars Ulriksen, der er professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og forsker i overgangen mellem uddannelserne.

»I gymnasiet lærer de unge at aflæse skolens forventninger, og de lærer at læse lektier. De er vant til en helt fast struktur med afleveringer og mange klassetimer hver dag. Især de dygtigste og mest flittige studenter, der altid har nået det hele og måske endda terper stoffet flere gange, får det særlig svært, når de pludselig skal til at præstere på en anden måde«, siger han til magistrenes fagblad.

Den måde, vi bruger karakterer på, er unuanceret

Han mener, at tallene bør få universiteterne til at sætte ind for at tøjle præstationskulturen.

»Men det er meget tungt at ændre, fordi det blandt andet er nogle grundlæggende kulturer, der skal rykkes ved. Og med den politiske fetichdyrkelse af tempo, vi må kæmpe med oveni, er jeg overbevist om, at flere studerende må droppe ud de kommende år«, siger han.

Formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, er bekymret: »Statistikken er et skræmmende vidnesbyrd om de negative, ja, farlige, konsekvenser af det individualistiske præstations- og konkurrencepres på vores studerende. Der er desværre ikke tvivl om, at fremdriftsreformen og udsigten til hård kamp om jobbene forstærker presset. Det bliver politikerne nødt til at erkende. De dygtige studerende skal have tid og rum til at udvikle sig til robuste kandidater med selvværdet i behold«.

Unge reduceres til tal

På RUC anerkender rektor Hanne Leth Andersen universiteternes udfordring.

»Det er vigtigt at have studiemiljøer med forskelligartede studerende. Det er godt, at mennesker ikke har ens baggrund, samme karakterer og ligner hinanden for meget. Vi har ansvar for at skabe nogle studiemiljøer, hvor der er forskellighed, for det er i samarbejdet og mødet med andre, at de studerende bliver dygtige«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At en del ender med at knække sammen under de høje krav, de selv og samfundet stiller, er naturligt, siger hun.

»Hvis man hele tiden reduceres til et tal og ikke føler, at det er godt nok, hvis man ikke får det højeste tal, er man sårbar. Den måde, vi bruger karakterer på, er unuanceret. Det er i det hele taget en alt for firkantet måde, vi ser vores unge på, hvor de bare skal få en uddannelse, så de kan komme ud og få et job og tjene penge. I en ordentlig uddannelseskultur handler det om lyst til studiet og om at udvikle sig fagligt«, siger RUC-rektoren.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden