Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Fremdrift. Københavnske studerende demonstrerer på Frue Plads mod skrappere studiekrav tilbage i 2013. Nu kan den økonomiske gevinst ved fredmdriftsreformen vise sig at være ikke-eksisterende.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Fremdrift. Københavnske studerende demonstrerer på Frue Plads mod skrappere studiekrav tilbage i 2013. Nu kan den økonomiske gevinst ved fredmdriftsreformen vise sig at være ikke-eksisterende.

Uddannelse

Studiereforms økonomi kan falde fra hinanden

Det er tvivlsomt, om staten overhovedet får den økonomiske gevinst ved uddannelsesreformen, som der regnes med, siger studerende og DTU.

Uddannelse

Om 5 år, i år 2020, skal det give en ekstra milliard kroner i statskassen, at de studerende er kommet hurtigere gennem deres studier. Det er målsætningen i den fremdriftsreform, som Folketinget vedtog i 2013, og som lige siden har været stærkt udskældt.

Men det er langtfra sikkert, at der overhovedet bliver nogen økonomisk gevinst af reformen. Det viser beregninger fra både Danske Studerendes Fællesråd og DTU.

Universitetsdirektør: Arbejdsudbuddet vil ikke stige

Reformen betyder, at de studerende må hæve tempoet i deres studier, ved at tvinge dem til at tage kurser og eksaminer svarende til 30 Ects-point hvert semester. Hidtil har de selv kunnet bestemme tempoet og tilrettelægge studiets hastighed efter evner, lyst og sideløbende studiejobs.

En stor del af den milliard, partierne bag aftalen regner med at tjene på reformen, hentes ved, at de unge så vil bruge længere tid på arbejdsmarkedet, når studiet er afsluttet, og dermed bidrage til det samlede arbejdsudbud.



Men reformen vil få så mange studerende til at falde fra deres uddannelse, at arbejdsudbuddet ikke vil stige, lyder forudsigelsen fra blandt andre universitetsdirektør på DTU Claus Nielsen.

Samlet set kan det ikke anses for at være andet end et stort tab

Hans beregninger viser, at på DTU’s civilingeniøruddannelse, hvor der i dag uddannes 1.000 om året, vil frafaldet kun skulle øges mellem 0,5 og 0,7 procent, før der alligevel ikke vil komme flere ingeniørlivsværk på arbejdsmarkedet og give penge i statskassen.

Det svarer til, at frafaldet blot skal øges med 5-7 studerende, før den økonomiske gevinst er væk.

»Det er utrolig få, der skal falde fra, før hele det øgede udbud af arbejdskraft falder fuldstændig til jorden«, siger Claus Nielsen.

Droppede ud på grund af god idé

Han undrer sig over, at reformen overhovedet er blevet vedtaget: »Det, der i bedste fald kan komme ud af den, er så få årsværk, at det er helt ude af proportioner i forhold til, hvad det koster af administrative omkostninger at indføre reformen. Samlet set kan det ikke anses for at være andet end et stort tab«.

Tror I, at frafaldet vil stige på grund af reformen?

»Det er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi er ret sikre på«, siger Claus Nielsen.

Han peger på, at det kan være studerende, der ikke er vant til at færdes i akademiske uddannelsesmiljøer, som bukker under for de nye krav og dropper ud.

»Det vil ramme dem, der har brug for lidt mere tid til fordybelse. De mennesker ville kunne blive fremragende ingeniører, når de er færdige med uddannelsen«, siger universitetsdirektøren.

Han nævner også de mange studerende, der undervejs i studiet starter egen virksomhed og udvikler produkter, som de har fået ideen til under studiet, som en gruppe, der i højere grad vil forlade uddannelsen.

Det er blandt andet sket for de to studerende bag designfirmaet Dropbucket, der har opfundet en flytbar skraldespand, som kan bruges til events og festivaler.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De to studerende har vundet priser for deres opfindelse og har stor succes med den. Men de har måttet forlade uddannelsen på DTU, fordi de ikke kan tage studiet på nedsat tid, så de kan passe firmaet ved siden af.

Bukker under for lang arbejdsuge

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har foretaget lignende beregninger for alle universiteter. Ifølge DSF skal frafaldet blot stige mellem 1 og 3 procent på landets 8 universiteter, før den økonomiske gevinst ved fremdriftsreformen er udlignet.

»Det viser, at det økonomiske grundlag for reformen hele tiden har været meget usikkert og er noget, man med god grund kan sætte spørgsmålstegn ved«, siger formand for DSF Yasmin Davali. Også hun forventer, at reformen vil få flere til at droppe ud af deres studier.

»Man bliver tvunget til at have en arbejdsuge på studiet på 43 timer, og derudover skal de fleste have et studiejob, som de kan leve af. Man beder de studerende komme op på en arbejdsuge på 50-60 timer. Der er nogle, der vil bukke under for det pres«, siger hun.

Vil I slet ikke bidrage til at få penge i statskassen?

»Jo, selvfølgelig vil vi det, og det gør vi ved at tage en uddannelse. Når man tager en lang videregående uddannelse, giver man i gennemsnit staten 7 gange igen i forhold til, hvad uddannelsen kostede. Så det er allerede en god investering, at folk uddanner sig. Men fremdriftsreformen kommer ikke til at bidrage positivt til samfundsøkonomien i den sidste ende«.

KU-rektor: Vi har kun set starten bureaukratiet

Rektor på Københavns Universitet Ralf Hemmingsen vil ikke kommentere de konkrete beregninger, men er også bekymret over effekterne af studiefremdriftsreformen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Alle fagområder på Københavns Universitet oplever en markant vækst i antallet af reeksaminer. Nogle steder er der tale om en tredobling. Det giver store ekstraudgifter til administration, vejledning og eksaminer. Vi risikerer at skubbe studerende gennem systemet på en måde, så de helt afbryder studiet. Derfor foreslår vi mere fleksibilitet, så de studerende for eksempel kan studere på deltid, tage orlov eller studerelevante jobs. Vi har kun set starten af det bureaukrati, der følger i reformens kølvand, og som trækker penge og energi fra arbejdet med at sikre uddannelsernes kvalitet«, siger han.

Venstre foreslog tidligere på ugen at annullere de upopulære tvangsmekanismer, der tvinger de studerende til at gennemføre en vis mængde kurser og eksaminer. Men DTU-direktøren går videre: »Man skal trække reformen tilbage og i stedet tage en dialog med de enkelte universiteter om, hvordan studietiderne kan forkortes, der hvor det er nødvendigt og giver mening«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce