Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Universiteter venter frafald efter reform

Vicedirektør for Aarhus Universitet frygter især for unge fra hjem, der ikke vant til uddannelse.

Uddannelse

Flere universiteter melder sig i koret af uddannelsesinstitutioner, der forudser, at den såkaldte fremdriftsreform ikke vil have give den milliard i statskassen, som partierne bag reformen forventer.

Som omtalt i Politiken i går mener Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Danske Studerendes Fællesråd, at flere studerende vil falde fra deres uddannelser efter reformen, fordi deres uddannelsestempo tvinges i vejret. Bliver de forventninger indfriet, vil det samlede arbejdsudbud ikke stige og dermed ikke give nogen økonomisk gevinst.

LÆS ARTIKEL

I dag gælder reformen for førsteårsstuderende, og efter sommerferien vil den træde i kraft for alle studerende. Aarhus Universitet er ikke i tvivl om, at de nye regler vil presse nogle studerende ud af deres uddannelser, siger Kristian Thorn, universitets vicedirektør for uddannelse.

Vi risikerer at skubbe nogle studerende ud

»Vi har endnu ikke set de fulde effekter af reformen, men vores analyse er, at der vil komme et øget frafald, og at de samlede økonomiske effekter af reformen dermed er tvivlsomme. Hvor mange procent frafaldet vil stige, kan vi ikke sige endnu, men vi er overbeviste om, at der kommer en effekt«, siger han.

De nye regler betyder, at studerende hvert semester skal tage fag og kurser svarende til 30 nye ECTS-point. Hvis de dumper et kursus eller en eksamen, skal de forsøge sig igen med det samme oven i deres nye kurser. Kan de ikke holde tempoet, bliver de udmeldt af studiet.

De nye krav kan gøre arbejdsbyrden uoverkommeligt stor, siger Kristian Thorn.

»Hvis du har en eksamen, du mangler at bestå, skal du tage den på næste semester oven i dine andre nye fag. Det vil sige, at hvis man falder én gang, er der stor risiko for, at man aldrig kommer op at stå igen. Vi synes, det er en ærgerlig effekt, for vi risikerer at skubbe nogle studerende ud, som under andre omstændigheder ville have klaret sig fint igennem en videregående uddannelse til gavn for dem selv og samfundet«, siger vicedirektøren.

Han forudser, at især én særlig gruppe vil blive ramt af de nye krav: »Vi har en frygt for, at det rammer studerende fra ikkeuddannelsesvante hjem, der skal bruge lidt tilvænning på at læse et universitetsstudie«.

Også på RUC frygter man, at frafaldet vil stige, og på Syddansk Universitet siger studiechef Morten Hansen, at reformens konsekvenser stadig er ukendte. Fælles for universiteterne er, at de regner med et større frafald. Bliver det en realitet, vil arbejdsudbuddet ikke blive øget, og dermed er reformen ikke nogen pengemaskine for staten.

»Det er en reform, som er sat i verden for at opnå et bestemt mål, og vi ved egentlig ikke, om det er det rette værktøj til at nå det mål. Vi tvivler meget på det. Jeg synes, at fremdriftsreformen er en forkert måde at håndtere det her problem på«, siger Morten Hansen. Også Aarhus Universitets vicedirektør ville fortrække at være helt fri for reformen:

»Grundlæggende tror jeg, man skal kigge på nogle andre mekanismer end straf og gulerødder. Vi er gået fra ikke at have særlig meget fokus på gennemførelsestid til at have meget hårdt regime for, hvordan man regulerer det. Det er ved at gå op for folk, at de skal komme igennem deres studier på nogenlunde normeret tid. Budskabet er gået igennem«, siger Kristian Thorn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det var alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, der i 2013 vedtog fremdriftsreformen. Uddannelsesordfører Jeppe Bruus (S) mener, at universiteterne ser lige lovlig sort på reformen.

»Jeg stiller mig noget kritisk over for regnestykket. Frafaldet hænger sammen med, om det lykkes os at løfte kvaliteten på uddannelserne. For eksempel har vi gjort meget for at udvikle bedre optagelsesformer«, siger han og nævner, at universiteterne fremover skal optage flere gennem kvote 2, hvor der er optagelsessamtaler. Studerende, der optages på den måde, har vist sig at have mindre tendens til at falde fra i løbet af studiet.

Så er du sikker på, at reformen vil give 1 milliard?

»Jeg tror ikke, man som politiker skal sige, at man er sikker. Og man skal altid være lydhør over for, hvad folk siger. Det er også derfor, vi har sagt, at vi vil følge reformen tæt, og vi samarbejder med de studerende og uddannelsesinstitutionerne og lytter til deres kritikpunkter«.

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, opfordrer politikerne til at tage kritikken alvorligt. »Der er rigtig mange studerende, der føler sig holdt for nar i debatten om fremdriftsreformen. Mange er vrede over den, og jeg er sådan set ikke i tvivl om, at det er noget, der fylder i overvejelserne om, hvor krydset skal sættes den 18.«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce