Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lektiehjælp. Elever i gymnasiet kan få hjælp til deres opgaver på Facebook.
Foto: Janus Engel (arkiv)

Lektiehjælp. Elever i gymnasiet kan få hjælp til deres opgaver på Facebook.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gymnasielærere går over stregen med opgavehjælp

Formanden for Danske Gymnasier kalder læreres hjælp til elever på Facebook »ufornuftig«.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elever, der har brug for konkrete svar på opgaver, kan let få hjælp i Facebookgruppen Lektie Hjælp Matematik – af gymnasielærere. Politiken har kendskab til, at mindst otte lærere hjælper elever på Facebooksiden i varierende grad.

I nogle tilfælde får eleverne udførlige svar på opgaver, de skal løse. I andre tilfælde henviser lærerne til andre bøger eller videoer.

LÆS OGSÅ

Opgavehjælpen foregår side om side med elever, der åbenlyst vil betale folk penge for at lave deres opgaver.

Men gymnasielærerne bør ikke være på lektiehjælpsiden, siger både rektorformanden og lærerformanden: »Jeg synes, at lærerne går for langt i nogle af eksemplerne«, siger Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

»Jeg ville ikke selv gøre det, og hvis man overhovedet går derind, skal man sørge for, at den hjælp man giver, er en hjælp, hvor eleven selv skal finde svaret. Det kan være fint nok at henvise til en bog. Men man skal virkelig tænke sig om som lærer, inden man agerer«, vurderer hun.

I en korrespondance skriver en frustreret elev, at hun er »helt blank« på ’chi i anden’, som hun tidligere har lavet en opgave om, men som hun misforstod. Herefter svarer en gymnasielærer: »Jeg har sendt dig en venneanmodning, så kan jeg sende dig et dokument. Du kan bare unfriende mig bagefter«.

I et andet eksempel beder en elev om hjælp til sin mundtlige eksamen, hvorefter en lærer svarer præcist på, hvad hun skal skrive på tavlen og sige til eksamen.

Mange af eleverne spørger om hjælp på tidspunkter af dagen, hvor lærerne ikke kan være sikre på, om de hjælper elever, der er ved at forberede sig til eksamen.

»Hvis eleven sidder og er til eksamen, medvirker lærerne til snyd, og det må man selvfølgelig ikke. Det er helt uacceptabelt. Det lyder for mig fuldkommen vanvittigt, at man som gymnasielærer vælger at hjælpe en elev, der skriver, at vedkommende har et eksamensspørgsmål«, siger Annette Nordstrøm Hansen.

Virker ufrugtbar og ufornuftig

Samme holdning har Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier: »Lærerne skal tænke sig rigtig, rigtig godt om. De kan ikke være sikre på, om de i virkeligheden hjælper eleven til at gøre noget ulovligt, hvis det er under en eksamen«. Hun kalder eksemplerne på lektiehjælp for »uhensigtsmæssige«.

»Hvis det ikke er under eksamen, er der ikke noget ulovligt i det, som lærerne gør. Men hvis de giver eleverne svar på opgaverne, har man frataget eleverne enhver ret til at lære noget selv. Den hjælp, man giver, skulle gerne gøre eleverne klogere, så det virker som en ufrugtbar og ufornuftig måde at hjælpe eleverne på. Det er vigtigt, at det er en positiv læringsproces for eleverne. Løser man som lærer elevernes opgaver, er det en fejlfortolkning af ens rolle som lærer«, mener Anne-Birgitte Rasmussen.

Marit Hvalsøe Schou, der er fagkonsulent inden for matematik i Undervisningsministeriet, gymnasielærer og matematikvejleder, har set en lang række af eksemplerne på lærere, der hjælper elever. Også hun opfordrer gymnasielærere til at »tænke sig godt om«, inden de hjælper elever i et lektiehjælpsforum som Matematik Hjælp på Facebook.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Lærerne gør ikke noget ulovligt, medmindre de hjælper elever under eksamen, hvilket naturligvis ikke er nogen lærers hensigt. Men det, der sker i disse lektiehjælpsfora, er i flere tilfælde uhensigtsmæssigt.

Lærerne skal være opmærksomme på, at der er visse tider på året og tidspunkter på dagen, hvor de skal passe på med at hjælpe, fordi de ikke ved, om det er en eksamenssituation, eleven sidder i. Lærere skal tilsigte, at der ikke bliver snydt«, siger hun og tilføjer:

»Som lærer undrer jeg mig over nogle af eksemplerne, hvor lærerne laver for meget af opgaverne. Det er der ikke mange elever, der får meget ud af. Det er ikke en hjælp«.

Ingen grund til at trække stikket fra gruppen

Marit Hvalsøe Schou er dog af den klare overbevisning, at lærerne hjælper, fordi de ikke kan lade være.

»Jeg tror, at lærerne er drevet af ønsket at hjælpe elever, der ikke har nogen at gå til. Og så er der nogle lærere, der er for hurtige til at svare på opgaver eller give en drejebog til eksamen i stedet for at henvise til, hvor eleven kan finde mere viden, som der også er gode eksempler på«.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politiken har været i kontakt med flere af lærerne, der ikke har ønsket at medvirke. En vil dog gerne, men uden navn: »Der er lærere, der kommer med fyldestgørende svar og hjælper lidt for meget. Der er nogle, der hjælper mere, end jeg ville have gjort.

Jeg ser ingen grund til at trække stikket fra gruppen, men det kan godt være, at jeg lige skal tænke over nogle ting. Eksempelvis, at eleven faktisk kan være i en eksamenssituation. Og at man som hjælper ikke ved, om eleven har forstået noget af det, man skriver«.

Efter at Politiken har kontaktet lærerne, er en række indlæg på Facebook blevet slettet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden