Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Karakterkrav. Vælger man at indføre karakterkrav på ungdomsuddannelserne, udelukker man en gruppe elever, der, ifølge ny undersøgelse, opnår væsentligt højere karakterer, når de kommer videre fra folkeskolen.
Foto: Mads Nissen (arkiv)

Karakterkrav. Vælger man at indføre karakterkrav på ungdomsuddannelserne, udelukker man en gruppe elever, der, ifølge ny undersøgelse, opnår væsentligt højere karakterer, når de kommer videre fra folkeskolen.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svage elever forbedrer deres karakterer i gymnasiet

To ud af tre af de fagligt svageste elever klarer sig bedre i gymnasiet end i folkeskolen.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elever i skolens ældste klasser får tit at vide, at de skal regne med lavere karakterer, når kommer i gymnasiet.

Men det holder i mange tilfælde ikke.

To ud af tre af de fagligt svageste elever, der blev studenter i 2014, har tværtimod fået højere karakterer til studentereksamen, end da de sluttede folkeskolen. Det viser en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet.

Af de mere end 5.000 studenter fra 2014, der fik under 4 efter 12-skalaen i dansk og matematik ved afgangsprøverne i grundskolen, har 67 procent opnået højere karakterer til studentereksamen.

»Hvis man tror, at prøvekaraktererne fra folkeskolen viser, hvordan det kommer til at gå eleverne, kan man godt tro om igen. Tallene viser tydeligt, at det for mange elever går den anden vej«, siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Kort før valget forhandlede Folketingets partier om en reform af gymnasierne. Forhandlingerne strandede, fordi S og R højst ville gå med til et karakterkrav på 2 i dansk og matematik for optagelse på et gymnasium. Venstre og Konservative ønskede et krav på karakteren 4, mens Dansk Folkeparti ville sætte barren højere, og Liberal Alliance ønskede, at alle med under 7 i dansk og matematik skulle afvises på gymnasierne.

Mie Dalskov Pihl peger på, at en karakterbom på 4 eller højere for at komme ind på gymnasier vil sortere mange elever fra.

Det er rigtigt svært ud fra et enkelt tal i 9. klasse at finde ud af, om en elev er klar til at gå i gymnasiet eller ej.

»Hvis politikerne for eksempel laver et adgangskrav på 4, som regeringspartiet Venstre vil, vil man spærre vejen for de 8-10 procent af en ungdomsårgang, som i dag får en studenterhue. Det er faktisk elever, som ikke bare klarer sig gennem med rumpetten i vandskorpen, men får et hæderligt eksamensbevis«, siger hun og peger på, at et karakterkrav vil ramme mønsterbryderne og gøre uddannelsessystemet mere skævt, end det allerede er.

Rektorer og elever er enige

Både gymnasierektorer og elever hilser undersøgelsen velkommen og håber, at den vil give genlyd på Christiansborg, når politikerne efter sommerferien tager fat på forhandlingerne om gymnasierne.

»Undersøgelsen bekræfter det, vi oplever på gymnasierne. Der er unge, som kommer ind og er lidt søgende i forhold til fagligheden. De udvikler sig fagligt. Dels fordi de bliver ældre, dels gennem mødet med kammerater og gymnasiet. Mange får heldigvis et stort fagligt løft og ender med at klare sig godt«, siger Anne Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier.

Hun peger på, at et karakterkrav vil udelukke mange, som vil kunne tage en videregående uddannelse.

»Det er rigtigt svært ud fra et enkelt tal i 9. klasse at finde ud af, om en elev er klar til at gå i gymnasiet eller ej. Karakterer er for snævert og kan kun bruges vejledende og bør suppleres med, at man vurderer, om eleven har de kompetencer og den sociale tilgang, som skal til«, siger hun.

Veronika Ahrensbøll Schultz er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, og hun er på samme linje.

»Undersøgelsen viser, at det ikke giver mening at lukke folk ude af gymnasierne fra start. Selv elever med 2 i karakter stiger tit, når de kommer i gymnasiet. Blandt andet fordi der er meget gruppearbejde på gymnasiet, så eleverne løfter hinanden«, siger hun.

Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er på ferie og ønsker ikke at kommentere undersøgelsen. Men det vil Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, til gengæld:

»Det glæder mig, at de unge bliver løftet gennem deres tid på gymnasiet. Men det ændrer ikke på, at vi i Venstre stadig mener, at vi skal stille krav. Jeg kan ikke lade være med at lege med tanken om, at hvis vi allerede havde et adgangskrav på 4 til gymnasiet, så ville eleverne i skolen blive løftet fagligt«, siger hun.

»Mange vælger gymnasiet, fordi de kan uden problemer. Det er den nemme vej, som kan vælges, uden at de skal oppe sig i folkeskolen«.

Hvad skal der ske med dem, der ikke kan klare kravene?

»Der vil altid være nogle, som vi skal tage specielt hånd om«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden