Foto: NISSEN MADS
Uddannelse

Top 10: Her er uddannelserne med de højeste gennemsnit

Det kræver 12,3 i snit at læse International Business på CBS.

Uddannelse

To uddannelser sprænger i år skalaen og kræver et karaktergennemsnit på over 12, før ansøgere kan gøre sig forhåbninger om at komme ind via kvote et.

Linjen International Business på Copenhagen Business School er årets topscorer med en adgangskvotient på 12,3. Samme uddannelse krævede sidste år et snit på 12,1.

Det kræver molekylær biomedicin på Københavns Universitet til gengæld i år, og den indtager dermed andenpladsen for andet år i træk. De øvrige uddannelser på top 10-listen alle kræver et snit på minimum 11.

Karaktergennemsnit, der er højere, end skalaen rækker, kan lade sig gøre, fordi studenter fra landets gymnasiale uddannelser har mulighed for at gange deres gennemsnit op, hvis de starter mindre end to år efter deres studentereksamen eller har valgt ekstra højniveau-fag.

I alt har 48 procent af de udbudte uddannelser i år fået flere kvalificerede ansøgninger, end de har studiepladser, og de har derfor en adgangskvotient. På syv procent af uddannelserne kræves et snit på 9,0 eller derover.

Fysioterapi i Næstved hitter

Kigger man på hvilke uddannelser, hvor der er flest ansøgere om hver enkelt plads, er det dog nogle helt andre, der er i top 10. Det er heller ikke nødvendigvis i de mest populære studiebyer, at de mest eftertragtede studiepladser skal findes.

Det hænger ofte sammen med, at der er meget få pladser på nogle uddannelser. Således er det for eksempel et hold på kun 21 studerende, der kan starte påfysioterapeutuddannelsen i Næstved efter sommerferien.

De største uddannelser er heller ikke dem, med de højeste adgangskvotienter. I år er der 5.163 ansøgere, der er blevet tilbudt en plads på en af landets pædagoguddannelser, hvilket gør det fag til det største målt på nye studerende.

Præcis ligesom sidste år er 56 procent af de optagne kvinder, mens 44 procent er mænd. I alt er 65.298 blevet tilbudt en studieplads i år. Hver fjerde ansøger, svarende til 23.342 personer, har fået afslag.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce