0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Samfundstænkere skyller Platon ud med badevandet

Ny undersøgelse viser, at humaniora præges stadig mere af samfundsfagene.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ANDREAS FRUECHT/AP
Foto: ANDREAS FRUECHT/AP

Drejning. Magtteoretikere som Luhmann (på billedet), Latour, Foucault og Bourdieu dominerer på humaniora.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De vigtigste tænkere på humaniora er ikke længere humanister.

Det viser en undersøgelse foretaget af forskerne Frederik Stjernfelt, Simo Køppe og David Budtz Pedersen, som er offentliggjort i bogen ’Kampen om disciplinerne’, der netop er udkommet.

Klassiske filosoffer bliver ikke anvendt nær så meget som nye samfundsforskere, viser undersøgelsen. 12 af de 15 mest brugte tænkere i den humanistiske forskning kommer således fra andre fag som sociologi og antropologi.

Den nye kanon på humaniora har betydning langt uden for videnskabelige kredse.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter