Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MIRIAM DALSGAARD
Foto: MIRIAM DALSGAARD

SKOLEGANG. En kronik om at skolereformen gør børn syge, har skabt meget debat.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nogle børn bliver syge af at gå i skole

Reaktionerne på kronikken 'Danske børn bliver syge af at gå i skole' viser, hvor følsom diskussionen er. Skolereformen har skabt større forskelle mellem skoler og gør de problemer, som altid har knyttet sig til skolen værre.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bliver børn virkelig syge af at gå i skole?

Det spørgsmål har været på forældre og skolefolks læber, siden Politiken bragte kronikken, der allerede i overskriften hævdede netop det. Nemlig at den skole, som gerne skal få børn til at trives, udvikle sig og lære noget, tværtimod gør eleverne syge. Av, det gør ondt at tænke på, hvis det er rigtigt. For noget værre kan forældre vel næppe forestille sig. At kronikken er baseret på en børnelæges observationer i hendes dagligdag betyder selvfølgelig, at udsagnet får større vægt og vækker bekymring i vide kredse.

Der er dog som altid, når det handler om stærke og generaliserende udsagn om folkeskolen grund til at spise brød til, før børnene hives ud af skolen og bliver holdt hjemme af hensyn til deres helbred.

Kronikkens eksempler viser, at nogle børn på nogle skoler trives dårligt, og at der findes eksempler på, at navnligt børn med specielle behov svigtes groft. Men derfra og til at sige, at det gælder alle børn er et stykke vej.

DEBAT

Godt en uge før kronikken blev trykt i avisen, sendte kronikredaktøren den forbi Politikens uddannelseshold, som han gør, hvis der er mulighed for at skrive nyhedshistorier på baggrund af kroniker. I dette tilfælde ville det selvsagt være en vigtig og væsentlig historie, hvis børnelægens beskrivelser i kronikken blev bakket op af andre læger. Derfor brugte en journalist en dags tid på at ringe til andre læger og til lægernes organisationer for at høre, om de kunne genkende beskrivelsen i kronikken.

Det kunne lægerne ikke. De afviste ikke kronikørens observationer, men kunne heller ikke bekræfte dem. Flere af de læger, Politikens journalist talte med, spurgte ind til emnet i de lægefaglige miljøer, de færdes i, og heller ikke her blev oplevelsen delt af andre. På den baggrund valgte vi ikke at skrive en artikel på baggrund af kronikken, men i stedet lade den stå som det stærke statement, den er.

Der er ingen grund til at trivle på kronikørens beskrivelse af konkrete sygdomsforløb og forældre, der beder om lægeerklæringer for at få deres barn fritaget fra skole. Men det er netop konkrete forløb, og der kan ikke sluttes fra de forløb til at sige, at skolereformen samlet set gør eleverne syge. Det er der flere grunde til.

For det første den triste grund, at skolen altid har gjort nogle børn syge. Problemer med støj og dårligt indeklima har eksisteret på danske skole i årevis og betyder, at nogle børn mistrives. De problemer bliver selvfølgelig forværret, når skoledagen bliver længere og børnene skal tilbringe længere tid i skolen.

For det andet, at skolereformen nærmest findes i lige så mange versioner, som der findes skoler i Danmark. På mange skoler er reformen kommet skævt fra start. Skoledagen er blevet længere, men det er endnu ikke lykkedes at få skabt de varierede skoledage, som blev lovet i den politiske diskussion om reformen. Hvis det ikke lykkes at få skabt mere helhed og større variation i skoledagen, vil reformen blive netop det, som kritikere advarede mod: En lang sveder, som mange elever vil opleve som en straf, og som vil skabe endnu større afstand, end vi kender i dag mellem elevernes præstationer og trivsel. Eller præcis det billede, som tegnes i Kroniken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men der findes da heldigvis også eksempler på skoler, hvor det ser meget lysere ud.

For det tredje skal kronikkens beskrivelser af enkelte eksempler holdes op mod det billede, som tegner sig af skoleelevers trivsel i de undersøgelser, som er besluttet som led i skolereformen. Det billede er noget mere nuanceret, som det også er beskrevet i den første redegørelse, som kom om skolereformen for nogle uger siden.

Kronikken kan derfor læses som en stærk beskrivelse af, at skolereformen for nogle børn har nogle meget alvorlige konsekvenser. Den kan også læses som et debatindlæg fra en kritiker, der er imod selve reformen og de tanker, som er grundlaget. Endelig kan den læses som et vink med en vognstang om at længere skoledage kræver bedre forhold, større variation i dagligdagen og bedre mad, end før skolereformen blev en realitet.

Ingen børn skal blive syge af gå i skole. Og hvis de gør, er der noget rivende galt. Den diskussion er først lige begyndt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden