Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Trivsel. 6.C på Nivå Skole fik sidste år bl.a. indført yoga i skoletiden, for at skærpe koncentration og få indført bevægelse i de længere skoledage. Arkivfoto: Lasse Kofod

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rapport: Elever trives lige godt før og efter reform

4 af 5 elever siger, at de er glade for skolen. Det gælder både før og efter reformen, viser nye tal.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er du glad for at gå i skole? Til det spørgsmål svarede 79,5 procent – knap fire af fem – grundskoleelever i forrige skoleår, at de ’altid’ eller ’for det meste’ var glade for at gå i skole.

Året efter – i skoleåret 2014/15 og efter indførelsen af reformen – var tallet uændret. Det viser en ny rapport fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, som årlig udgiver rapporten på baggrund af spørgeskemaer og elevbesvarelser indsamlet fra både privat-, fri- og folkeskoleelever.

Rapporten lander lige ned i en ophedet debat om, hvorvidt og hvordan reformskolens længere skoledage påvirker folkeskoleelevernes trivsel. Senest var Karen Tilma, børnelæge gennem mange år, ude med en Kronik i Politiken, hvor hun beskriver, at hun ser langt flere børn i sin klinik, som fysisk bliver syge og får ondt i maven, stress, hovedpine og søvnbesvær af de længere skoledage.

I undersøgelsen bliver eleverne også spurgt, om de er glade for deres klasse. Her svarer 84,2 procent i forrige skoleår, at de ’altid’ eller ’for det meste’ er glade for deres klasse. Året efter i 2014/15 er tallet det samme.

Vores tal peger på, at der ikke trivselsmæssigt er en forskel fra før og efter reformen

»Vores tal peger på, at der ikke trivselsmæssigt er en forskel fra før og efter reformen«, siger centerleder Jannie Lindskov. »Hvis du sammenholder tallene fra sidste år med dem fra den nye rapport, vil du se, at de mere eller mindre er identiske«.

Dykker man ned i fraværet, er der heller ikke den store forskel på, hvad eleverne angiver, der var skyld i deres fravær før og efter reformen. I skoleåret 2013/14 begrunder 82,4 procent, at deres fravær skyldtes sygdom, mens 11 procent tilskrev det en uoverskuelig hverdag. Året efter var tallene kun ændret med 1 procentpoint.

»Der har været en masse oppe i medierne om, at børn mistrives med den nye reform, bliver syge af at gå i skole, trætte og ukoncentrerede og så videre. Der viser vores tal, at eleverne i hvert fald selv udtrykker, at der i perioden 2013-2015 ikke er den store forskel i deres opfattelse af deres trivsel«, siger Jannie Lindskov.

Ifølge Jannie Lindskov skal man dog tage visse forbehold, hvis man bruger rapporten til at ’tage temperaturen’ på, hvordan reformen påvirker elevernes trivsel. Blandt andet fordi reformen blev indført i etaper, og der er fri- og privatskoleelever blandt respondenterne, der dog for langt størstedelen udgøres af folkeskoleelever. Undersøgelsen er ikke hundrede procent repræsentativ, fordi der er et fald i antallet af respondenter.

Hun mener dog stadig, at undersøgelsen giver et »retvisende billede af, hvordan eleverne vurderer deres undervisningsmiljø« og ser det som en styrke, at det er eleverne selv, der vurderer deres trivsel. »Det er en kæmpe styrke i sig selv. Vi taler rigtig meget om elevinddragelse, og hvem skulle være bedre til at vurdere deres eget miljø end eleverne«.

Mette With Hagensen, formand for foreningen Skole og Forældre, nikker genkendende til undersøgelsen. »Når vi spørger danske skoleelever, siger de, at de faktisk er glade for at gå i skole. Jeg tror også, at hvis du spørger de fleste forældre, vil de sige det samme«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kan du genkende Karen Tilmas billede?

»Hvis jeg kigger isoleret på de henvendelser, vi får fra vores forældrerådgivning, er det ikke de henvendelser, vi får«. »Dermed ikke sagt, at jeg ikke taler med forældre, som har børn, der ikke trives. Men det er stadigvæk ikke flertallet«.

Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever, genkender også billedet af de glade elever. »Selvfølgelig brokker nogen sig over længere skoledage, men det er jo ikke noget, der hakker ned på trivslen«, siger hun. »Der har været meget snak omkring, at nogle elever ikke har haft legekammerater med hjemme eller bliver mobbet. Men det, tænker jeg ikke, har noget med reformen at gøre, men handler om, at mange skoler ikke har en anti-mobbestrategi«.

Hun mener, at de længere skoledage faktisk kan styrke elevernes trivsel, fordi de »har fået længere tid til at være sammen med deres klassekammerater og løse eventuelle konflikter«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden