Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Lektiecafé. På Grøndalsvængets Skole får elever fra 6. og 7. klasse hjælp af lærerne.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elever: »Lektiecafé er bare et sted, hvor man skal lave lektierne«

Elever på Grøndalsvængets Skole efterlyser færre lektier og mere faglig fordybelse.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når frikvarteret ringer ind til lektiecafé på Grøndalsvængets Skole i København, er 12-årige Oscar Birkemose ikke begejstret.

»Lektiecafé er bare, hvor man skal lave lektierne. Det er ikke, hvor man skal lære det«, siger han.

»Jeg får lavet lidt af mine lektier, men jeg bliver ikke bedre til fagene«.

Før sommerferien var Oscar Birkemoses klasselokale ikke fyldt, når der var lektiecafé, men i takt med at nye regler i skolereformen har gjort lektiehjælp og faglig fordybelse til en integreret og obligatorisk del af skoledagen, skal eleverne møde op. Samtidig er kravene til timetal og organisering af lektiehjælp og faglig fordybelse ophævet.

Selv om Oscar Birkemose ikke har noget i mod folkeskolereformens ændringer, bekymrer antallet af lektier ham. Ifølge Oscar Birkemose har han fået »ret mange« lektier for.

»Vi har hele tiden meget at lave i lektiecaféen. Vi har fået mindre fritid. Jeg når for eksempel aldrig at få lavet mine lektier helt færdige i lektiecafeen«, siger han og tilføjer:

»Jeg synes, at det er ret hårdt at gå i skole for tiden«.

»Når jeg havde lektier for, kom jeg til lektiecaféen«

I klasselokalet ved siden af sidder 12-årige Serkan Hursid. Ligesom Oscar Birkemose siger hans skoleskema også, at han har lektiecafé, og lige nu er det en matematikopgave, der driller.

»Jeg bliver bedre til mine fag, fordi jeg øver mig mere. Jeg er for eksempel blevet hurtigere til at løse mine opgaver i matematik«, siger han.

Hvis lektiecaféen var frivilligt for eleverne at deltage i, ville Serkan Hursid ikke altid være at finde i klasselokalet. Før sommerferien kunne han godt være at finde på skolen gange eller derhjemme, når skolens tilbød eleverne lektiehjælp.

»Når jeg havde lektier for, kom jeg til lektiecaféen. Ellers var det ikke altid«, siger han.

To lektioner ville hjælpe endnu mere

Bag Sercan Hursid sidder 12-årige Maria Warseem. Ligesom klassekammeraten føler hun, at hun er blevet bedre til sine fag, efter at lektiecaféen er blevet obligatorisk.

»Når jeg bruger flere timer på at lave mine lektier, bliver jeg bedre. Jeg ved ikke, om jeg lærer noget nyt. Jeg bliver bare bedre til lektierne«, siger hun.

Hvis Maria Warseem skulle blive dygtigere, er hun ikke i tvivl om, hvad der kunne hjælpe.

»Det kunne blive bedre, hvis der var to timer af gangen. Og hvis lærerne gav os nye og anderledes opgaver«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden